- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
726

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Familie. Ordet F. stammer fra lat. familia, der opr. var et rent formueretligt Begreb - Familie (jur.), det Indbegreb af Personer, der er forbundne ved Slægtskab, Ægteskab ell. Svogerskab - Familie (naturvidensk.). forskellige Slægter sammenstilles i højere Enheder ell. F. - Familiebibel, et Udvalg af de bibelske Skr., der udelader, hvad der er vanskelig tilgængeligt ell. ligefrem anstødeligt - Familiefideikommis, se Fideikommis. - Familie-Journalen, dansk illustreret Ugeblad, udg. siden 1877 i Kbhvn af G. Aller - Familielegat, en til Fordel for en bestemt Slægt baandlagt Kapital - Familienavn, se Navn. - Familie- og Folkeskatten - Familieraad. Hos Romerne krævede Skik, at Familiefaderen, forinden han afgjorde visse Familieanliggender, tilkaldte et Raad - Familieret vil sige Indbegrebet af de retlige Regler, der ordner og beskytter Familieforholdene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Først efterhaanden tillægges der den kvindelige
Afstamning en vis retlig Bet. Og først ind i den
historiske Tid fortrænger Enkeltfamilien
Storfamilien. (Nyere Litt.: O. Schrader,
»Sprachvergleichung und Urgeschichte« [3. Opl.
Jena 1907] II, S. 303; B. Delbrück, »Die
indogerm. Verwandtschaftsnamen. Abhandl. d.
sächsischen Gesellschaft der Wissenschaften XI,
Nr. 5« [Leipzig 1889] »Preuss. Jahrbücher« Bd
79, S. 14 ff.; Westermarck, History of
human marriage
[London 1891]; Viollet,
Histoire du droit civil français [Paris 1893], S. 383
ff.; Ernst Grosse, »Die Formen der F. und
die Formen der Wirtschaft« [Freiburg 1896];
G. E. Howard, History of matrimonial
institutions
[1904]; Herman Hirt, »Die
Indogermanen« II [Strassburg 1907] S. 409 ff., 702 ff.;
Vilhelm Thomsen, »Oldarisk Kultur« i
»Verdenskulturen« I [Kbhvn 1908] S. 186 f.).
C. W. W.

Familie (jur.), det Indbegreb af Personer,
der er forbundne ved Slægtskab, Ægteskab ell.
Svogerskab. Hvor vidt man skal gaa i Retning
af at inddrage beslægtede (og besvogrede)
under F.-Begrebet, er ikke afgjort ved nogen
almindelig Retsregel. Allerede
Bevisvanskelighed drager imidlertid en faktisk Grænse, og
derhos findes der gerne fastslaaet bestemte
Grænser for Rækkevidden af hver enkelt
af de forsk. Retsregler, der ordner
F.-Medlemmernes indbyrdes Forhold, saaledes i Henseende
til Arveret (der i Mangel af Testamente efter
dansk Ret naar til den Afdødes 4. Sidelinie ɔ:
Tipoldeforældres Descendens, efter norsk Ret
til 7. Led, regnet efter Antallet af de Fødsler,
hvorigennem Slægtskabet formidles),
Ægteskabshindring, Underholdspligt etc.
E. T.

Familie (naturvidensk.). Paa samme
Maade som i Systematikken fl. nærstaaende
Arter samles i en fælles Slægt, lader forskellige
Slægter sig igen sammenstille højere
Enheder ell. F., af hvilke et Antal igen danner en
Orden; en saadan udgør f. Eks. Rovdyrene,
medens Kattene, Hundene, Bjørnene o. s. v.
er de enkelte F. inden for Ordenen. Hvor der
er Tale om meget artrige Grupper, som bl.
Insekterne, slaar en saa simpel Inddeling dog
ikke til, men saavel Ordener som F. deles - ofte
ret vilkaarligt - i mindre Afdelinger:
Underordener og Underfamilier.
R. H. S.

Familiebibel er en undertiden anvendt
Betegnelse for et Udvalg af de bibelske Skr, ved
hvilket man bestræber sig for at gengive
saadanne Stykker, som lettest lader sig anvende i
opbyggeligt Øjemed, og udelade, hvad der for
Nutidens Tankegang er vanskelig tilgængeligt
ell. ligefrem anstødeligt. Saadanne Bibler findes
paa Tysk (»Familienbibel, Auszug aus der
heiligen Schrift für häusliche Erbauung und
Jugendunterricht von einigen Geistlichen des
Kantons Glarus« [1887]; mange Opl. senere) og paa
Svensk (udarbejdet af F. Fehr; med
Forklaringer; det ny Test. 1887, det gl. 1889); hvad der
i Danmark benævnes »Kirke- og Familiebibel«,
er derimod de alm. af Bibelselskabet besørgede
fuldstændige Overs., kun i en særlig Udstyrelse
(større Typer, Illustrationer e. l.); Uddrag af
den hellige Skrift i moderne Overs. foreligger
i den af Edv. Lehmann og Johs. Pedersen
besørgede »Bibelbog for Skole og Hjem«.
H. M.

Familiefideikommis, se Fideikommis.

Familie-Journalen [-sjur-], dansk illustreret
Ugeblad, udg. siden 1877 i Kbhvn af C. Aller.
F. har vundet meget stor Udbredelse, navnlig i
Befolkningens bredere Lag. Fra 1879 udkommer
en sv. Udg. samtidig med den danske.
J. Cl.

Familielegat, en til Fordel for en bestemt
Slægt baandlagt Kapital, der fremtræder som
en særlig Stiftelse, og hvis Renter i en bestemt
Følgeorden tilfalder Familiens Medlemmer.
Saadanne F. kan, uanset Grl. 1915 § 91, der kun
forbyder at oprette Fideikommisgodser, stadig
oprettes, se Fideikommis.
K. B.

Familienavn, se Navn.

Familie- og Folkeskatten. Den saakaldte
Landkomsumtion blev 1700 spaltet i 3 Afdelinger:
en Afgift af Kroer og Værtshuse, en Familieskat
og en Folkeskat. Familieskatten svaredes af alle
Familier paa Landet med et Beløb for hvert
Familiemedlem over 12 Aar, der efter Familiens
økonomiske Stilling udgjorde fra 3 Mark til
2 Rdlr pro persona aarlig. Folkeskatten
svaredes af alle Personer i andres Tjeneste og
udgjorde fra 8 Skilling til 2 Rdlr aarlig. Husbonden
udredede Skatten, men kunde afdrage den i
Tyendets Løn. 1760 blev denne Skat afløst af en
Tillægsskat paa Hartkornet.
C. T.

Familieraad. Hos Romerne krævede fra gl
Tid Skik og Brug (mos majorum), at
Familiefaderen (paterfamilias), forinden han afgjorde
visse vigtigere Familieanliggender, tilkaldte et
Raad (consilium) af de nærmeste Slægtninge
(propinqui) ell. af Slægt og Venner (propinqui
et amici
). Dette var navnlig Tilfældet, naar
Familiefaderen over Hustru og Børn i
Livssager som Familiens Dommer udøvede sin Hals-
og Haandsret (vitæ necisque potestas). Han var
sikkert ikke i noget Tilfælde retlig forpligtet
til at sammenkalde et consilium, endsige til at
følge dets Raad. Men ved ikke at følge Skik
og Brug udsatte han sig bl. a. for censorisk
Misbilligelse (nota censoria). I moderne Ret
findes F. kun i enkelte Stater (saaledes i
Frankrig ved code civile og i Tyskland ved
»Bürgerliches Gesetzbuch« §§ 1853-58) i visse særlige
Tilfælde lovmæssig anordnet.
C. W. W.

Familieret vil sige Indbegrebet af de retlige
Regler, der ordner og beskytter
Familieforholdene; dog medtages i Fremstillingen af F. i
Reglen tillige saadanne Forhold, der iflg. deres
Øjemed slutter sig nøje til de egl.
Familieforhold, saasom Adoptionsforholdet. Undertiden
har man udvidet F.’s Ramme yderligere og
derunder inddraget bl. a. Værgemaal og
Tyendeforhold. Paa den anden Side omfatter F.
netop kun de Retsregler, hvis principale
Øjemed er dels at fastslaa de retlige Betingelser
for de til Grund for Familieforholdene liggende
Kendsgerninger (Ægteskab, ægte og uægte
Fødsel), dels at regulere det indbyrdes Forhold
mellem de samtidig eksisterende Medlemmer af
samme Familie. Uden for F. ligger derfor saavel
Arveretsregler som alle saadanne Retsregler,
der indgaar som nødvendige Led i andre Dele
af Retssystemet (Personret, Formueret,
Strafferet etc.) og kun paa enkelte Punkter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0760.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free