- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
820

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fawkes, Guy, engelsk Konspirator, (1570-1606) - Faxafjörður ( Faxaós, Faxe-Bugt), en stor Bugt, der skærer sig ind i det vestlige Island - Faxe, d. s. s. Fakse. - Faxe-Bugt, se Faxafjörður. - Faxeelv, se Ångermanelv. - fax et tuba (lat.), »Fakkel og Trompet«. Anvendes i overført Bet. om Hovedpersonen, Ordføreren ved et Foretagende. - Fay, Andreas, ungarsk Forf., (1786-1864) - Fay, Charles Alexandre, fransk General og Militærforfatter, (1827- ) - Fayal, den vestligste Ø af Midtergruppen i den portug. Øgruppe Azorerne ved Afrikas Nordvestkyst - Fayalit, se Olivin. - Faye, Andreas, norsk Præst og Forf., (1802-1869)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

før Parlamentets Aabning, blev F. grebet, da
han vilde gaa ned i Kælderen. Han tilstod straks
alt og henrettedes 31. Jan. 1606. 5. Novbr
kaldes endnu i England F.’s Dag og blev længe
højtideligholdt som en Folkefest, hvor da en
udstoppet Dukke blev ført i Procession og
tilsidst brændt under Raabet No popery.
(M. M.). J. L.

Faxafjörður [’faksafjörðør] (Faxaós,
Faxe-Bugt
), en stor Bugt, der skærer sig ind
i det vestlige Island, 68 km lang, 90 km bred,
begrænses mod N. af Halvøen Snæfellsnes, mod
S. af Reykjanes. Ved F.’s Bund findes der mod
NØ. et sumpet Lavland (Mýrar), hvorfra flere
Dale strækker sig ind mod det Indre; sydligere
træder forsk. Fjeldpynter nærmere til Havet;
af disse er Esja (c. 900 m) den mest kendte.
F. har før strakt sig længere ind i Landet, og
Lavlandet viser forsk. Mærker efter en højere
Havstand efter Istiden. Bugtens geol. Historie
er særdeles interessant, idet F. i den tertiære
Tid synes at være dannet ved et stort
Kedelbrud i den basaltiske Landplade og omgives
derfor af kredsformede Brudlinier, der
betegnes ved en Mængde Kraterrækker og varme
Kilder, som ordner sig i en regelmæssig Bue
fra Reykjanes til Snæfellsnes, hvor
Brudlinierne ender med den store Vulkan Snæfellsjøkull.
F.’s Bund skraaner jævnt ud mod Mundingen,
hvor der er en Dybde af 90-120 m; dog er der
en dybere Rende midt i Mundingen, 150-170 m
dyb. Uden for Mýrar og i Bugten ved den sydøstl.
Side af Snæfellsnes er Dybden kun ringe, saa
at man først 15 km fra Land har en Dybde af
20-25 m; dette foraarsages af Alluvierne fra
Elvene i Borgar-Fjord og Mýrar, der af
Strømmen føres mod N. og V. langs Kysten. Kun to
større Fjorde, Borgarfjörður og Hvalfjörður,
strækker sig ind fra Faxe-Bugten; den første er
dog saa opfyldt af Grus og Lerbanker,
frembragte af den store Jøkelelv Hvitá, at den kun
kan besejles med mindre Baade. I den sydlige
Del af Faxe-Bugten, NV. f. Reykjavik findes to
Fiskebanker, Syðra-hraun (12-20 m), c. 15 km
fra Reykjavik, og Vestra-hraun (23-26 m), c.
35 km fra Reykjavik; nordligere ligger
Buðagrunn (56-66 m), c. 30 km S. f.
Snæfellsnes. F. har altid været bekendt for sin store
Rigdom paa Fisk, og Indbyggerne af Reykjavik
og Fiskeværene paa Reykjanes og Snæfellsnes
lever næsten udelukkende af Fiskeri. (Litt.:
Th. Thoroddsen, »Geologiske Iagttagelser
paa Snæfellsnes og i Omegnen af Faxebugten«
[Sthlm 1891]).
Th. Th.

Faxe, d. s. s. Fakse.

Faxe-Bugt, se Faxafjörður.

Faxeelv, se Ångermanelv.

fax et tuba (lat.), »Fakkel og Trompet«.
Anvendes i overført Bet. om Hovedpersonen,
Ordføreren ved et Foretagende.
H. H. R.

Fáy [’fa.i], Andreas, ungarsk Forf., f. 30.
Maj 1786, d. 26. Juli 1864. Han var først
Advokat og Dommer i Pest og virkede som Medlem
af »Pesterkomitat« i forsk. Retninger for sit
Folks intellektuelle og materielle Fremgang;
han var saaledes Medstifter af det ung. Teater
i Ofen, af Sparekassen i Pest, samt Medlem af
fl. almennyttige Foreninger, bl. a. ogsaa af
Kisfaludy-Selskabet. Bl. hans første Skr kan
nævnes Digtsamlingerne »Bokréta« (»Buket«, 1807),
»Fris bokréta« (»Ny Buket«, 1818) og »Mesék«
(Fabler, 1820, 2. Udg. 1824, overs. paa Tysk
1821). Bl. hans øvrige Skr maa særlig nævnes
Sørgespillet »A két Bátóry« (1827) og den
sociale Roman »A Béltekihaz« (»Huset Belteki«,
1832); desuden en Del Noveller og Lystspil, som
udmærker sig ved elegant Sprog og frisk Lune.
Samtlige Skr i 8 Bd (1843-44); samlede
Noveller, sidste Udg. i 3 Bd (1883). Levned ved
Erdélyi (Budapest 1890).
(C. A. N.). K. S. J.

Fay [fæ], Charles Alexandre, fransk
General og Militærforfatter, f. 23. Septbr 1827,
blev 1850 Løjtnant i Generalstaben, arbejdede
en Tid paa Udgivelsen af Kort over
Pyrenæerne, hvornæst han tjente i Algier, hvor han
udmærkede sig ved Angrebet paa Laghouat 1852.
Efter at være blevet Kaptajn 1853 fulgte han
det flg. Aar General Bosquet som Adjutant
under Felttoget paa Krim, hvor han med
Udmærkelse deltog i Kampene ved Alma og Inkermann
samt i Angrebet paa Mamelon-Vert. 1868-69
udførte han forsk. milit. Missioner i Tyskland,
blev 1870 Oberstløjtnant, ansattes i Rhin-Hæren
og toges til Fange ved Metz. Efter Krigen
organiserede han Generalstabsbureauerne 1874, i
hvilket Aar han udnævntes til Oberst. 1879 blev
han Brigadegeneral og Souschef i
Generalstaben, og 1885 forfremmedes han til
Divisionsgeneral. 1890 sattes han i Spidsen for 11. Korps
i Nantes, 2 Aar efter afskedigedes han. F. har
udfoldet en ikke ringe Virksomhed som Forf.
Han skrev saaledes Souvenirs de guerre de
Crimée
(1867), Étude sur la guerre en
Allemagne en 1866
(1867), Étude sur les opérations
militaires en Bohême en 1866
(1867), Journal
d’un Officier de l’armée du Rhin
(1871), der er
hans mest bekendte Bog, og endelig Projet
d’organisation et de mobilisation de l’armée
française à propos d’un ordre inédit de
mobilisation de l’armée prussienne
(1873) foruden fl
andre.
B. P. B.

Fayal [fə’ja£], den vestligste Ø af
Midtergruppen i den portug. Øgruppe Azorerne ved
Afrikas Nordvestkyst, er 14 km lang og 165 km2
stor. Som alle de øvrige azoriske Øer er den
af vulkansk Oprindelse, og endnu 1672 havde
Pico de Fogo et voldsomt Udbrud; det højeste
Punkt er i øvrigt Caldera (1021 m). Ang. Klima,
Plante- og Dyreverden, se Azorerne.
Beboerne (c. 22000) ernærer sig især af Frugtavl
(Appelsiner). Paa Øens sydvestlige Side ligger
Hovedstaden Horta (6500 Indb.) med en
fortrinlig Red, den bedste paa Azorerne. Horta
er desuden Hovedstad for Prov. Horta, der
foruden F. omfatter Øerne Flores, Corvo og Pico,
tilsammen 786 km2 med 55000 Indb.
C. A.

Fayalit [faja-], se Olivin.

Faye [’fajə], Andreas, norsk Præst og
Forf., f. paa Bragernes 5. Oktbr 1802, d. 5.
Maj 1869. F. blev 1823 Student, 1828 cand. theol.
og var ved sin Død Sognepræst til Sande
Præstegæld i nordre Jarlsberg. F. var en
dygtig Skolemand og havde mange Interesser i
videnskabelig Retning, navnlig for Historie og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0858.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free