Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fearnley, Thomas, norsk Landskabsmaler, (1802-1842) - Fearnley, Thomas Nicolay, norsk Forretningsmand, (1841- ) - Feather River, Biflod til Sacramento-Floden, U. S. A., Stat California - Featherstone, By i Yorkshire (West Riding), England, 9 km Ø. f. Wakefield - Feber (lat. fébris, af fervere, gløde) sygelig Tilstand, karakteriseret ved Feberheden som det mest iøjnefaldende Symptom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hamburgeren Chr. Morgenstern i München.
Men samtidig bragte München-Opholdet ham i
Forbindelse med den mere akademiske og
repræsentative Landskabsstil, som trivedes ved
Kong Ludvig’s Hof; det er Paavirkningen
herfra, som har givet hans Kunst det storladne
Præg i Kompositionen, men kanske ogsaa en
vis Kølighed i det maleriske Foredrag.
Stærkest kommer dette frem i hans Hovedværk
»Labrofossen« (1837, Kunstmus. i Kria), et Værk,
der ogsaa er præget af den storladne romantiske
Patos, som gør sig gældende i mange af hans
større Billeder. I sine Studier, særlig fra
Italien-Opholdet, er han langt friskere og mere
umiddelbar; adskillige af disse findes i
Kunstmus. i Kria. - Kria Kunstforening afholdt 1903
en Mindeudstilling af hans Arbejder i
Anledning af 100 Aarsdagen for hans Fødsel. (Litt.:
Andreas Aubert, »Th. F., en biografisk
Skitse« [Kria 1903]).
(Fr. O.). E. L-w.
Fearnley [’færnlæj], Thomas Nicolay,
norsk Forretningsmand, foreg.’s Søn, f. 9. Apr.
1841 i Amsterdam, etablerede 1869 i Kria en
Skibsrederi- og Skibsmæglerforretning, fra 1872
drevet under Firma F. & Eger, der
efterhaanden er blevet et af de ledende inden for Norges
Skibsrederibedrift. F. forestod sammen med
Konsul A. Heiberg og Bryggeriejerne Brødrene
Ringnes Udrustningen og en betydelig Del af
den økonomiske Risiko ved Nansen’s
Polarhav-Ekspedition 1893-96, ligesom en Række andre
videnskabelige og almennyttige Foretagender i
den sidste Snes Aar er blevne støttede af ham.
F. har en Aarrække været Medlem af
Videnskabsselskabet i Kria og af det geogr. Selskabs
Styre. Megen Interesse og Offervillie har han
vist lige over for Sportslivets Udvikling i Norge;
han var saaledes i 25 Aar Formand for Kria
Skiklub. F. var 1899-1905 Hofjægermester hos
Oscar II.
K. V. H.
Feather River [’feðə-’rivə]. Biflod til
Sacramento-Floden, U. S. A., Stat California. F. R.
udspringer paa Sierra Nevada med to
Kildefloder North- og Middle Fork, hvilken sidste
gennemløber en mægtig Cañon. Den er paa en
længere Strækning sejlbar for Dampbaade, og
dens Dal er berømt for sin Guldrigdom.
H. P. S.
Featherstone [’feðə’stoun], By i Yorkshire
(West Riding), England, 9 km Ø. f. Wakefield
ved Lancashire & Yorkshire Jernbanen. (1911)
14374 Indb. I Nærheden findes store Kulgruber.
G. Ht.
Feber (lat. febris, af fervere, gløde; gr.
πυρετυς, af πυρ - Ild) er en sygelig Tilstand,
væsentligst karakteriseret ved Feberheden som
det mest iøjnefaldende Symptom. Til et typisk
Feberanfald, saaledes som det især ses ved
Koldfeber, hører dog i Reglen ogsaa
Kuldefornemmelse og Sved, idet F. begynder først med
stærk Kulde, hvorefter følger et Stadium med
tør Hede, der atter afløses af rigelig Sved. F.
begynder dog ikke altid med Kuldefornemmelse,
men en saadan er oftere til Stede enten som
en lettere Gysning, Kulde- ell. Febergysning, ell.
som en Rystelse af hele Legemet med Klapren
af Tænderne, en Kulderystelse. I dette Stadium
bliver Huden bleg, paa Yderdelene blaalig, kold
og antager Udseendet af den saakaldte
Gaasehud. Kuldestadiet kan have forsk. lang
Varighed, kan vare fl. Timer, og det paavirkes kun
lidt af varm Tildækning, varme Drikke. Ved
Kuldens Ophør indtræder en Følelse af stærk
Hede. Medens Huden før var bleg og kold,
bliver den nu rød og varm, ved høj Feber
brændende (calor mordax), idet nu Hudens
Blodkar, der i Kuldestadiet var kontraherede, atter
udvider sig, saa at Blodet kan vende tilbage i
dem. I Beg. er Huden kun hed, senere bliver
den fugtig, og til sidst frembryder en rigelig
Sved, hvorunder Feberanfaldet lidt efter lidt
taber sig. Foruden Feberkulden og Feberheden
optræder der en hel Række andre Symptomer,
der ligesom hine er let følelige for Patienten
selv, nemlig Tørst, Appetitmangel, undertiden
Kvalme og Brækning, endvidere alm.
Ildebefindende, Hovedpine, Svimmelhed, Sortnen for
Øjnene, Øresusen, Ømhed i hele Kroppen, urolig
Søvn, hvortil ved de højere Grader af F. ofte
kommer Vildelser og Fantasier (Feberdelirier).
Alle de nævnte Symptomer er imidlertid ikke
altid til Stede, og Patienten føler ikke altid selv,
at han har F. Der gives imidlertid ogsaa
objektive Tegn paa F., som for Erkendelsen af
F.’s Tilstedeværelse er vigtigere end de nævnte
subjektive, af Patienten selv følte Symptomer.
I tidligere Tid var det den umiddelbare
Iagttagelse: den hede, røde Hud, det blussende
Ansigt, de glinsende, undertiden matte Øjne o. s.
v., som udgjorde de Tegn, hvoraf Lægen
sluttede, at der var F.; men størst Vægt blev dog
lagt paa Pulsens Beskaffenhed. Pulsens
Hyppighed ɔ: Pulsslagenes Antal i Minuttet, forøges
nemlig altid ved F., især hos Kvinder, Børn
og i det hele let paa virkelige Individer.
Medens Pulsen hos voksne Individier omtr. er 72
pr Minut, stiger dens Hyppighed ved F. til 80
-90, overstiger let 100 og kan naa til 150 ell.
mere. Hos Børn, hvor Pulsen normalt er over
100, stiger den endnu lettere og endnu højere.
Pulsen bliver ikke alene hyppigere, den bliver
ogsaa mindre kraftig, Arterien er blevet
slappere og mere eftergivelig, giver let et dobbelt
Slag, især ved svær F. Et andet vigtigt
Kendetegn, som i Reglen indtræder samtidig med den
hyppigere Puls, og som derfor ogsaa i tidligere
Tid var et vigtigt Tegn, er Forøgelsen af
Aandedrættets Hastighed. Det bliver baade hurtigere
og mere overfladisk. Disse Tegn er dog ikke
absolut paalidelige, idet ogsaa andre Aarsager
end F. kan medføre denne Virkning, f. Eks.
hos nervøse Individer. Saa længe man derfor
kun havde disse Tegn i Forbindelse med de ovf.
nævnte til sin Raadighed, var det ikke altid let
at erkende Tilstedeværelsen af F.; men denne
Vanskelighed hævedes fuldstændig, da man
lærte at benytte Termometret til Bestemmelse
af Legemets Temp. Boerhave var den
første, som gjorde Anvendelse heraf; men skønt
ogsaa i den nærmest flg. Tid baade van
Swieten og de Haen benyttede
Termometer, og den sidste af disse Forf. endog
paaviste, at der i Kuldestadiet i Modsætning til,
hvad man tidligere troede, allerede var en
Temperaturforhøjelse til Stede, fik
Termometrien dog ikke praktisk Bet. før længe efter,
nemlig ikke før efter Midten af 19. Aarh., da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
