- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
42

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Filosofi - Filosofikum - filosofisk Grammatik - filosofisk Merkur - filosofisk Svovl - Filostratos - Filotas - Filotion - Filoxenos

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skole den betydeligste. (Bentham [1748—1832],
James Mill [1773—1836], Stuart Mill (1806—73]).
Princippet om den største Lykke for den
største Mængde gjordes til et kraftigt Vaaben i den
radikale Politiks Tjeneste. I Psykologien, som
først James Mill og senere A. Bain
(1818—1903) fremstillede, søgte man med Hartley
(1705—57) som Forgænger at forklare alt ved
Hjælp af Associationslovene. Som Empirikere
bekæmpede man Læren om medfødte Ideer ell.
om umiddelbart indlysende Sandheder, i det
hele enhver anden Kilde til Erkendelse end
Erfaringen. En Tilhænger af Skolen, George
Grote (1794—1871) skrev banebrydende Værker
om den gr. F.’s Historie. Paa det etiske
Omraade fortsatte H. Sidgwick (1838—1900) denne
Skoles Arbejde. Med Darwin (1809—82) og
Herbert Spencer (1820—1903) kom Udviklingslæren
til at spille en afgørende Rolle i F., og fl.
betydelige Arbejder om Religionernes,
Samfundsforholdenes og Moralens Udviklingshistorie er
fremkomne. Leslie Stephen (1832—1904), fra
hvem vigtige Arbejder om den eng. F.’s
Historie hidrører, og S. Alexander søgte at gøre
Udviklingslæren gældende i Etikken. En Række
Tænkere, Green (1836—82), Bosanquet og
Bradley, der ligesom Martineau (1805—1900) staar
kritiske over for alle den utilitariske Skoles
Hovedpaastaride, mener, om end deres Form
og Metode er stærkt afvigende, at optage visse
Elementer fra Fichte og Hegel i deres F. B.
Russel er en fremragende Forsker paa
Erkendelseslærens Omraade og har skrevet
grundlæggende Værker om Logik og Matematikkens
Principper. Af amer. Filosoffer kan der være
Grund til at nævne den som Psykolog meget
betydelige William James (1842—1916),
derunder Navn af Pragmatisme hævdede, at en
Paastands Bet. for menneskelige Interesser og
Formaal er afgørende for dens Sandhed. (Litt.:
Ueberweg, »Grundriss der Gesch. der
Philosophie«, 4 Bd, 10. ell. 11. Udg. [1909—15] er
den bedste Haandbog i F.’s Historie. En
brugelig Oversigt giver Vorländer, »Gesch. der
Philosophie«, 2 Bd, 2. Udg. [Leipzig 1908]. Den
gr. Oldtid er behandlet af Zeller i det bindrige
Værk »Philosophie der Griechen«, 4.—5. Udg.
[1892—1903], samt i »Grundriss d. Gesch. der
griech. Philosophie«, 9. Udg. [Leipzig 1908], af
Burnet i Early greek philosophy [London 1892],
af Comperz i »Griechische Denker«, 3 Bd,
2. Udg. [Leipzig 1903—09], Høffding, »Den
nyere F.’s Historie«, 2. Bd, 2. Udg. [Kbhvn
1903—04] [fra Renaissancen til c. 1880] er den
bedste Fremstilling af dette Tidsrums F.).
Edg. R.

Filosofikum (ɔ: Examen philosophicum),
den populære Betegnelse for den filos. Prøve,
som enhver Studerende, der vil stedes til en
af Univ.’s Embedseksaminer ell. til en
Magisterkonferens, maa underkaste sig og bestaa,
hvorved han tillige opnaar Ret til at kalde sig
cand. phil. Dens Genstand er filos. Propædeutik
(ɔ: et forberedende filos. Studium, hvis
Omfang er bestemt ved, at Indholdet gives i fire
ugentlige Timer i to Semestre), der indeholder
Grundtrækkene af Psykologi og Logik (med
alm. Metodelære) og en Orientering i Filosofi,
f. Eks. ved Afsnit af Filosofiens Historie, en
Oversigt over de filos. Problemer (særlig
Erkendelsesproblemet) ell. en Gennemgang af en
enkelt Aandsvidenskab (f. Eks. Etikken). Det
sædvanlige er, at Studenterne forbereder sig
til den i det første Studieaar, samtidig med,
at de begynder deres Fagstudium. — Dens Bet.
ligger i, at den supplerer den Viden,
Studenterne medbringer fra Skolen, at den giver Indblik
i Videnskab og videnskabelig Metode i Alm., i
Erkendelsens Proces og Rækkeevne og derved
heldig modvirker en videnskabelig
Specialiserings Ensidighed, og at den i det hele er
velegnet til at udvide Studenternes Synskreds og
give dem aandelige Impulser i mange
Retninger.
Cl. W.

filosofisk Grammatik, se almindelig
Grammatik
.

filosofisk Merkur, se Mercurius
philosophorum
.

filosofisk Svovl, se Sulphur.

Filostratos, 1) Flavius F. den Ældre,
fra Lemnos, gr. Retor og Sofist c. 200 e. Kr.,
skrev paa Foranledning af Kejserinde Julia
Domna en Biografi af Mirakelmageren
Apollonios fra Tyana i 8 Bøger (Vita Apollonii), en
Forherligelse af den pytagoræiske Filosofi og et
Slags Modstykke til de bibelske Fortællinger om
Kristus; endvidere Vitæ sophistarum, Heroica,
en dialogisk Skildring af Heroerne, tilsigtende
en Genoplivelse af den forfaldende
Herosdyrkelse, Epistolæ, 73 erotiske Breve, Imagines, 2
Bd, en Beskrivelse af en virkelig ell. fingeret
Malerisamling (udg. af Benndorf og Schenkl,
1893), De arte gymnastica. F.’s Skr er udgivne
af Kayser (2 Bd, 1870—71) og Westermann
(Paris 1849). (Litt.: Bertrand, Un critique
d’art dans l’antiquité, Ph. et son école
[Paris
1882]). 2) F. den Yngre, ligeledes Retor og
Sofist, beslægtet med foreg., opholdt sig som
ung Mand i Rom, hvor han stod i Gunst hos
Kejser Caracalla (211—17), men levede og
virkede ellers i Athen og døde paa Lemnos. Af
ham er bevaret et Skrift, Imagines, en
Efterligning af det ovf. nævnte af s. N. (udg. af
Schenkl og Reisch, 1902); nogle tillægger ham
Forfatterskabet til de ældre Imagines og
Heroica, medens de antager de yngre Imagines for
at være forfattede af en tredie F. af samme
Familie. (Litt.: Fertig, De Philostratis
sophistis
[1894]).
K. H.

Filotas, Søn af den makedoniske General
Parmenion, anførte paa Alexander den Stores
Tog den adelige Hestgarde; da han i fl. Dage
havde fortiet en mod Kongen rettet
Sammensværgelse, maaske af Misfornøjelse med hans
Mildhed over for de undertvungne Folk,
anklagede Alexander ham for Hæren, og da denne
havde dømt ham skyldig, blev han henrettet
(330 f. Kr.)
K. H.

Filotion kaldte den fr. Kemiker J. de
Rey-Pailhade et Stof, som han mente at have
fundet i forsk. levende Væv, og som skulde have
den Egenskab at brinte Svovl til Svovlbrinte
ved 40—45°.
R. K.

Filoxenos [fi↱låksenås], gr.
Dityrambe-Digter, f. 435 f. Kr. paa Øen Kythera, kom som
Krigsfange til Athen, hvor Dityrambe-Digteren

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:10 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free