Print (PDF) - On this page / på denna sida - Finansmonopol ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Finansvidenskab ejendomme, Skove. Fabrikker, Jernbaner o. s. v. For saa vidt overvejende Grunde taler imod, at Staten selv udnytter disse Værdier (se D o-m æ n e), kan det være en fornuftig Politik at afhænde dem. Flere moderne Stater besidder, for at være rustet over for ekstraordinære Forhold, en Reservefond i Værdipapirer ell. Kontanter. Langt større Rolle spiller i de moderne Stater Statsgælden, der .allerede før Verdenskrigen i de fleste Stater havde naaet en betydelig Størrelse, og under denne i de krigsførende Lande er kommet op paa en svimlende Højde. Som omtalt beskæftiger F. sig tillige med de mindre politiske Samfunds, navnlig Kommunernes Husholdning. Nødvendigheden *af saadanne snævrere, politiske Samfund er givet dermed, at medens visse offentlige Formaal kræver en centraliseret Samfundsmagt, lader andre offentlige Opgaver sig kun løse tilfredsstillende af mindre politiske Samfund. Ved Behandlingen af Kommunernes Finansvæsen maa Videnskaben have for Øje, at ligesom Ståt og Kommune virker Haand i Haand til Fremme af det samlede Indbegreb af offentlige Formaal, og Staten, som den suveræne Samfundsmagt, afstikker Grænserne for sin egen og Kommunernes Virksomhed, saaledes bør Reglerne for Kommunernes Husholdning — og det gælder særlig deres Indtægtserhvervel'sc — træffes under nøje Hensyntagen til Statens Finansvæsen. K o m m u n e r n e s Udgifter kan, ligesom Statens, deles i to store Grupper: de ordentlige og de overordentlige, og Indtægterne ligeledes i de ordentlige, omfattende Erhvervsindtægter, Gebyrer og Skatter og de overordentlige, fremkomne ved Forbrug af Formue ell. Stiftelse af Gæld. Men af Bet. for Kommunernes Finansvæsen i Modsætning til Statens er det, .at de i langt højere Grad kommer i direkte økonomisk Berøring med deres Borgere erid Staten. Ofte har de, særlig Bykommunerne, betydelige Indtægter gennem monopoliserede Erhverv (Gas- og Elektricitetsværker, Kvægtorve og Slagtehuse, Sporveje m. m. a.), ligesom ogsaa deres Virksomhed af offentligretlig Karakter i højere Grad kommer bestemte Personer ell. i alt Fald bestemte Grupper ell. Klasser af Personer til Gode. Følgen heraf er, at Nytten her i langt videre Omfang lader sig benytte som Grundlag for P^aligningen af de offentlige Byrder. Først og fremmest finder Gebyrerne en mere udstrakt Anvendelse, saaledes ved Skolevæsen, ved Benyttelsen af visse kommunale Institutioner som justeret Maal og Vægt o. s. v. Undertiden opstiller man i Modsætning til de egl. Gebyrer de saakaldte Bidrag, som tvangsmæssig opkraves af Personer, hvem visse Foranstaltninger af lokal Natur (f, Eks. Gaders ell. Pladsers Anlæggelse, Udvidelse ell. Forskønnelse) fortrinsvis kommer til Gode. Men ved Siden heraf er der en stor Del iaf Kommunernes Udgifter, der vei ikke har Relation til bestemte Personer, men som dog fortrinsvis kommer bestemte Klasser af Befolkningen til Gode ell. er foraarsagede af dem. Til Dækning af disse Udgifter vil det, for saa vidt man i >alt Fald delvis anerkender Nytten som Paalig-ningsgrundlag (ss Skatte r), være rigtigt at vælge Paalæg, der fortrinsvis lignes paa de Klasser, som er begunstigede ved den offentlige Virksomhed. Disse Momenter vil .altsaa øve deres Indflydelse paa Kommunernes Skattevæsen og særlig drage Grundskatten og Nærings-skatten stærkere i Forgrunden. F.'s Historie er ung ,af Aar. I Oldtiden finder man vel hos enkelte Forf. (Aristoteles* Xenofon) Bemærkninger af finansiel Natur, men ikke sammenhængende Betragtninger over Fi-nansvæsenet. Middelalderen med den-s fremherskende Privatøkonomi frembyder en .alt andet end gunstig Jordbund for en tilblivende F. En vaagnende Interesse herfor begynder først ved Gennembrudet fra Middelalderen til den nyere Tid. Allerede i 15. Aarh. tog man i Italien — under dette Lands store økonomiske Opsving — fat paa Studier over finansviden-skabelige Emner. Af 16. og 17. Aarh.'s Forf. kan nævnes: Jean Bodin i Frankrig, Hobbes og Locke i England. I Midten af 17. Aarh. opstaar i Tyskland den saakaldte Kameralvidenskab. Den hertil sig sluttende Litt., i hvilken nationaløkonomiske og finansvidenskabelige Emner var nøje sammenvævede, og som indgaaende beskæftiger sig med den samtidig blomstrende Merkantilisme, betragter de økonomiske Fænomener væsentligst fra Statskassens (camera principis) Standpunkt. Af de kameralistiske Forf. kan nævnes Seckendorff, Gonring, Pufen-dorfl og senere van Justi. En systematisk Behandling af F. fremkom dog først i 18. Aarh., da Fysiokraterne, der i skarp Modsætning til Merkantilismen fordrede Statens Virksomhed og dermed Statsudgifterne stærkt reducerede, paa Baggrund af deres Lære om Jorden og den ekstraktive Industri som de eneste produktive Erhverv, forsvarede en eneste Skat paa Jorden (impôt unique). Dette Standpunkt repræsenteredes skarpest af Fran-çois Quesnay i hans Tableau économique. Mindre vidtgaaende var den ældre Mirabeau i Thé-orie de Vimpôt. Ogsaa Montesquieu har leveret værdifulde Bidrag til Finansvidenskaben. Fysiokraternes Principper blev under Revolutionen søgt udførte i Praksis, men mislykkedes fuldstændig. Et Skridt videre bragtes F. af Adam Smith, der helligede denne Videnskab et Afsnit i sin berømte Bog Wealth of nations. Størst Bet. for F. fik denne Forf. derved, at han gennemførte en fastere Systematik og navnlig bragte en større Enhed i Læren om Statens Indtægts-erhvervel'se, særlig i Skattelæren, saa at de enkelte Dele af denne Lære indordnedes som Led i et mere samlet System. Af megen Værd for F. blev Adam Smith's Sejrvindinger paa Nationaløkonomiens Omraade, idet den større Klarhed og Skarphed i de økonomiske Begreber muliggjorde en mere videnskabelig Behandling af F. Smith samstemmer med Fysiokraterne i den snævre Begrænsning af Statens Opgaver og betragter væsentlig Skatterne som Vederlag for den af Staten ydede Formuebeskyttelse. Berømte er Smith's 4 Skatteregler (se Skatter). I 19. Aarh. er F. undergaaet en rig Udvikling. Forsk. Aarsager har været medvirkende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
