Print (PDF) - On this page / på denna sida - Finansvæsen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fin ans væsen — 58 — Embedsmændene ved de offentlige Institutioner, for hvis Beslaglæggelse Gebyrerne er Betaling. Af de indirekte Skatter vil Tolden for en overvejende Del være at opkræve ved Landets Grænse og der nødvendiggøre en Stab af Told-embedsmænd, de indenlandske Forbrugsafgifter, hvor disse har Form af Produktionsskatter, paa Produktionsstedet selv. De direkte Skatter vil hyppigst kræve deres egen Embedsorganisation. Finansforval'tningens forsk. Afdelinger er samtidig lokalt forgrenede og hierarkisk ordnede — Ordningen i de enkelte Lande er højst forsk. —, og som Finansforvaltningens øverste Chef fungerer den ansvarlige Finansminister. C. T. Finbankere kaldtes en Del Støbejernskano-ner, der fandtes i det danske Artilleri i 17. Aarh. Navnet stammede muligvis fra det sv. Kanonstøberi Finspong. Disse ofte meget slet forarbejdede Kanoner har i et betydeligt Antal tjent til Flaadens Bestykning, ligesom de endnu i Beg. af 19. Aarh. har tjent til de daværende mangfoldige Kystbatteriers Bestykning. F. havde koniske Tapper og stammede fra Sverige, Holland og England. H. H. Finboge, norsk og isl. Mandsnavn (egl. »finsk Bue«, ligesom Hunboge »hunsk Bue«). A. O. Finbrænding, Raffinering af Sølv. Finch [fin(t)$], eng. Adelsslægt, som bestandig forsvarede de konservative Principper. Af dens Medlemmer var flg. de betydeligste: 1) Sir John F., f. 1584, d. 1660. F. var Underhusets Formand 1628—29 og søgte at hindre de Resolutioner, som var rettede mod Karl Fs ulovlige Skattepaalæg. 1635 blev han kgl. Overdommer og fældede en Række meget strenge Domme i Kongens Interesse; 1637 paatog han sig Ansvaret for de ulovlige »Skibspenge«. 1640 blev han Storseglsbevarer og Peer, men det lange Parlament satte ham under Tiltale, og han flygtede s. A. til Holland, hvor han opholdt sig indtil Restaurationen. . 2) H -e n e .a g e F., f. 1621, d. 1682. F. var 1660 offentlig Anklager i Sagen mod »Kongemorderne« og kæmpede i Underhuset ivrigt for Kronens og Kirkens Sag. Til Løn blev han 1670 Generaladvokat, 1673 Storseglbevarer, 1674 Lordkansler og 1681 Jarl af N o 11 i n g h a m. Han var i politisk Henseende Kongens trofaste Tilhænger, men var desuden en dygtig Dommer, der havde store Fortjenester af Udviklingen af den eng. Retspraksis. 3) Daniel F., Jarl af Nottingham og siden 1729 af W i n c h i l s e a, Søn af 2), f. 1647, d. 1730, Var i Overhuset Leder af de strengt højkirkelige Toryer, som havde Mistillid til Jakob II's Lyst til1 at indføre Katolicismen. 1688 gjorde han Forsøg paa at redde Jakob II, men gik derefter over til Vilhelm III og var Statssekretær for Krigsvæsenet 1688 —93 og 1702-04. Under Georg I var han Lordpræsident i dennes Ministerraad 1714—16, men blev derefter trængt tilbage af Whig'erne. 4) G e o r g e William F.-H a 11 o n, J a r l af N o 11 i n g h am o g W i n c h i l s e a, f. 1791, d. 1858, kæmpede i Overhuset: ivrigt mod Katolikkernes Emancipation og duellerede i den Anledning med Hertugen af Wellington 1829. Ogsaa senere modsatte han sig alle liberale Reformer. • J. L. Finch, Henrik Fredrik, norsk Døv-stummelærer, f. 10. Maj 1840 i Trondhjem, d. 2. Febr 1902 smst., blev Student 1858,-ccmrf. theol. 1868; s. A. ansattes han som Lærer ved Tønsbergs Middelskole, blev 1875 Lærer ved og 1878 Forstander for det offentlige Institut (for Døvstumme) i Trondhjem. Som Forstander for Norges eneste offentlige Abnormanstalt paa en Tid, da Abnorm væsenet gik rask frem, har F. leveret adskillige værdifulde Indlæg i Organisations- og Metodespørgsmaalene (for største Delen trykte som Bilag til Kirkedepartementets kgl. Propositioner), og den nuværende Ordning af det norske Døvstumme væsen skyldes i ikke ringe Grad ham (se D ø v s t u m m e a. n-s t al't e r). F. B. Finchley [TinSß], Forstad til London, i det eng. Grevskab Middlesex, 11 km NV. f. St Paul's Katedral. (1911) 39419 Indb. G. HL Finck [fei^k], Friedrich August, preuss. General, f, 25. Novbr 1718 i Strelitz, d. 22. Febr 1766 i Kbhvn. Efter i russ. og østerr. Tjeneste at have deltaget i mange Felttog ansattes han 1743 som Major og Fløj adjutant hos Frederik den Store, førte senere en Grenaderbataillon og forfremmedes efter Slaget ved Kolin 1757 til1 Oberst og Regimentschef, s. A. til Generalmajor og 1759 til Generalløjtnant. Da det var Frederik den Stores Plan endnu 1759 at tilbageerobre Dresden og trænge General Daun ud af Sach-sen, beordrede han F. til med et Korps paa c. 12000 Mand i en Stilling ved Maxen at stille sig paa Østerrigernes Tilbagetogslinie til Böh-iiien, medens Kongen selv rykkede mod Dresden. F. forestillede forgæves Kongen det farlige i en saadan Operation. Den 20. Novbr an-grebes F. af langt overlegne Kræfter, indeslut-tedes og kapitulerede den flg. Dag efter en tapper Modstand. Efter Fredsslutningen stilledes han for en Krigsret og dømtes for sit Forhold ved Maxen til 2 Aars Fæstningsstraf og Afsked. 1764 ansattes han af Frederik V som Infanteri-general i dansk Tjeneste, hvor han forblev til sin Død. B. P. B. Finck [fink], Henry Theophilus, arner. Musikforfatter, f. 22. Septbr 1854, Kritiker ved New Yorks Evening Post og Lærer ved National1-Konservatoriet i Musikhistorie. F. har udgivet Wagner and his works (2 Bd, oversat paa Tysk), Chopin, Anton Seidl, Grieg and his music (overs. paa Tysk), Massenet and his operas m. fl. Arbejder af underholdende og po-pulært-oplysende Karakter. W. B. Fincke, G a s p a r, Kunstsmed i Christian IV's Tjeneste, f. c. 1584, bosat i Helsingør, 1622 —30 Mestersmed paa Hammermøllen, fra 1631 Kongens Klejnsmed paa de nordsjællandske Slotte, d. 1655. Hans Hovedværk (1618—20) er det pragtfulde Gitter for Christian IV's Gravkapel i Roskilde Domkirke med dets bekendte Indskrift: »C. F. bin ich genant, diser Arbeit bin ich bek.ant«, hvis Stolthed ikke er uberettiget, Gitteret er et af Renaissançens rigeste Smedejernsarbejder og vidner om tekniske og dekorative Evner. F.'s Stil genkendes i mindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
