- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
59

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fincke - Fincke - Find - Finddale - Findeisen - Findel - Findeløn - Finderup - fin de siècle

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Arbejder paa Frederiksborg, i Rækværket paa
Rundetaarn og i en Række Gitterværker for
adelige Gravkapeller i Odense og Aarhus.
Karakteristisk er den stadige Variation af
Ornamenterne; til hvert eneste Felt komponeres ny
Slyng. (Litt.: Beckett i »Tidsskrift f.
Industri« 1913; jfr »Fra Arkiv og Museum«, II, S. 92).
C. A. J.

Fincke, Thomas, dansk Læge og Lærd, f.
6. Jan. 1561 i Flensborg, d. 24. Apr. 1656 i
Kbhvn. 16 Aar gl rejste F. til Strassburg, hvor
han blev i 5 Aar, og senere til forsk. tyske
Univ. 1583 var han hjemme, men rejste atter,
denne Gang til Basel, hvorfra han tog til
Padua, hvor han 1585 valgtes til Prokurator for
den tyske Nation bl. Studenterne. Her stiftede
han et Bibliotek og forestod 1587 Opførelsen af
et Coemiterium (en »Regens«). Hans
Fortjenester var saa store, at en Mindestøtte rejstes
for ham i Sta Sophiakirken. Han besøgte de
fleste ital. Universitetsbyer indtil Rom og
Neapel, men vendte 1587 tilbage til Basel, hvor
han tog Doktorgraden. Paa Hjemrejsen
besøgte han tyske Univ. og nedsatte sig derefter
i Flensborg, hvor han blev Læge for Hertug
Filip af Slesvig-Holsten. Han kaldtes 1590 til
Prof. i Matematik i Kbhvn og tiltraadte Aaret
efter. 1597 sendtes han til Uranienborg for at
bedømme Tycho Brahe’s Efterladenskaber.
1602 udnævntes han til Prof. eloqv. og 1603 til Prof.
i Medicin og stedsevarig Dekan for det med.
Fakultet. Th. Bartholin vikarierede for ham i
de sidste Aar af hans 65-aarige
Professorvirksomhed. Han stiftede store Legater, havde
Tilsyn med Opførelsen af Regensen og
Kommunitetsbygningen, og han blev Stamfader til en
stor Mængde Professorer. Hans Søn Jacob blev
Prof. i Fysik; hans Døtre blev gifte med
Caspar Bartholin, Jørgen Fuiren, Ole Worm og
Hans Brochmand, og disses Efterkommere
beklædte i fl. Generationer næsten alle
Professorater i Medicin ved Kbhvn’s Univ. Hans
væsentligste Skr behandler mat. og astron. Emner.
J. S. J.

Find, Ludvig Frederik, dansk Maler,
f. 16. Maj 1869 paa Østerbygaard ved
Vamdrup, men tilbragte største Delen af sin
Barndom i Faderens Præstegaard i Præstøegnen,
hvor han hos en kunstinteresseret Nabofamilie
modtog sine første kunstneriske Impulser. Som
Discipel paa Herlufsholm fik han Vejledning af
Landskabsmaleren Rudolf Bertelsen, som
skaffede ham Faderens Tilladelse til at gaa
Kunstnervejen; Vermehren opmuntrede ham, og
samtidig med at han stod i Malerlære, arbejdede
han først paa Kbhvn’s tekn. Skole og dernæst
under C. N. Overgaard. Kunstakademiet
besøgte han fra 1886 i knap to Aar, malede en
Sommer paa Bornholm og gik saa en Tid paa
Krøyer’s Skole, hvor han fornemmelig var
under Indflydelse af Fr. Schwarz. Paa
Charlottenborg debuterede han 1889 med et grundig
studeret og personlig opfattet Portræt af sin
Fader; i det flg. Aar kom et Interiør. Paa en
Rejse til Italien blev han stærkt grebet af
Forrenaissancens Kunst, senere, under gentagne
Ophold i Paris 1902—06, af de fr.
Impressionister, og fra begge Sider modtog han stærk
og befrugtende Paavirkning. Denne har dog
ikke øvet Vold paa hans kunstneriske
Ejendommelighed; F. staar bl. danske Malere af hans
Generation netop som en af de selvstændigste,
saavel m. H. t. Natursyn som til Arbejdsmaade.
1897 sluttede han sig til den fri Udstillings
Mænd og mødte med et Portræt af den norske
Maler Thorvald Erichsen, købt til den
Hirschsprung’ske Samling. Af hans senere Portrætter
har det af Skuespillerinden Fru Anna Larsen
vakt størst Opmærksomhed, men staar dog i
Personskildringens Finhed og Dybde næppe paa
Højde med de Billeder, han malede af sin
Fader (1901), sin Hustru (1907) og sine Børn,
Arbejder, der ogsaa i koloristisk Henseende
udmærker sig ved betydelige Fortrin. Som fin og
sanddru Skildrer af Børnelivet er det, han har
indlagt sig størst Fortjeneste.
S. M.

Finddale, se Død, den sorte.

Findeisen.[↱fenda^izən], Nikolaj, russ.
Musikforf., f. 24. Juli 1868 i Petrograd, studerede ved
Konservatoriet dersteds. Siden helligede F. sig
ganske til Skribentvirksomheden; han
forfattede (paa Russisk) en Række Monografier over
ældre og nyere russ. Musik, saaledes Biografier
af Glinka, Seroff, Rimsky-Korssakoff m. m., men
har i øvrigt særlig Fortjeneste af i Udlandets
Fagskrifter — særlig de tyske — at have
skrevet indgaaende og oplysende Afh. om Musik og
Musikforhold i Rusland.
W. B.

Findel [↱fendəl], Joseph Gabriel,
tysk Frimurer, f. 1828, har skrevet adskillige
Skr vedrørende Frimureriet (udg. samlede
1882—90, 7 Bd), af hvilke det paa forsk. Sprog
oversatte: »Geschichte der Freimaurerei« (5. Oplag
1883) er hans Hovedværk.

Findeløn, det Vederlag, som den, der
afleverer Hittegods til rette vedk. (hvilket saavel
for norsk som dansk Rets Vedk. vil sige til
Politiet), har Krav paa. F. skal dels tjene som
Godtgørelse for haft Ulejlighed, dels modvirke
Fristelsen til at beholde ell. paa anden ulovlig
Maade disponere over fundne Sager. Efter dansk
og norsk Ret er F., naar Ejeren ikke melder
sig inden Aar og Dag, fastsat til 1/3 af det ved
Tingens Salg indvundne Beløb. Melder Ejeren
sig derimod inden nævnte Frist, bestemmes F.
efter Politimesterens fri Skøn under Hensyn til
det fundnes Værdi og de i øvrigt foreliggende
Omstændigheder (jfr Hittegods).
E. T.

Finderup, Landsby SV. f. Viborg, i Nørlyng
Herred, er det Sted, hvor Erik Klipping
myrdedes Skt Cæcilie Nat (22. Novbr) 1286. Efter
Jagten havde Kongen lagt sig til at sove i en
Lade, da Arvid Bendtsøn og 6 andre Mænd
styrtede ind og dræbte ham med 56 Hug og Stik.
Marsk Stig, Grev Jakob af Halland o. fl. a. høje
Herrer udpegedes som Ophavsmænd og dømtes
fredløse, og med dem ogsaa Kongens
Kammermester, Rane Jonssøn, der havde været hos
Kongen i F. Lade og mentes at have forraadt
ham. Paa Drabsstedet byggedes der et Kapel,
som atter blev nedbrudt i 16. Aarh. 1891 har
russ. Statsraad, Dr. Thor Lange ladet rejse et
Mindekors paa Stedet.
H. O.

fin de siècle [fǣ-t-↱siækl] (fr.)
(»Aarhundrede-Afslutning«), et omkr. 1889 i Paris
opstaaet Udtryk for det mest moderne i Dragt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:10 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free