Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fingalshulen - Finger - Fingeraftryk - Fingeraks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Længde er 70 m ell. omtr. som Frue Kirke i
Kbhvn, Bredden mellem 7—13 m, og
Hvælvingens Højde over Havet, der bedækker Hulens
Bund, er omtr. 20 m. I heldigt Vejr er F.
overordentlig smuk; Basaltsøjlerne, der danner
Hulens Vægge, hæver sig op af det grønne
Hav og frembyder et rigt Spil af røde og brune
Farver, her og der afbrudt af snehvide Striber,
hvor det gennemsivende Vand har afsat Kalk.
Fra Hulens mørke Klippeloft hænger gule, røde
og hvide Drypsten. Langs den ene Side af
Hulen kan man over den slibrige Basalt naa hen
til Baggrunden, hvor man fra et lidt højere
Galeri kan overskue den i dens Helhed. Bølgerne,
der ruller ind i Hulen, brydes mod Klipperne
og frembringer, idet de presses ind mellem
Søjlerne, en egen rytmisk Lyd, hvoraf Hulen har
faaet et gælisk Navn, der bet. »Musikhulen«;
men i Storm brydes Bølgerne med voldsom
Kraft i Mundingen, saa al Adgang er umulig,
og Drønet er saa stærkt, at det endnu paa
Kysterne af den 20 km fjerne Ø Mull lyder
som stærk Kanontorden. Det var Sir Joseph
Banks, der først besøgte F. 1772 og bragte den
paa Mode bl. Turisterne.
G. Ht.
Finger, se Fingre.
Fingeraftryk. Identificeringen af
Forbrydere ved Hjælp af F.-Metoden
(Daktyloskopien) er i Færd med at fortrænge
Forbrydermaalingerne (Antropometrien). —
Allerede i Oldtiden havde man i Orienten lagt
Mærke til, at de ejendommelige Hudfigurer,
som findes paa den indvendige Side af
Fingerspidserne (Papillarlinierne), er forskellige hos
de forskellige Mennesker. Denne Iagttagelse
benyttede man paa den Maade, at et
Sværteaftryk af en Fingerspids anvendtes som
Underskrift paa Dokumenter. Ved Purkinje’s,
Galton’s og Herschel’s Undersøgelser er det slaaet
fast, at disse Hudfigurer forbliver uforandrede
fra Menneskets spæde Barndom til efter Døden i
Oldingealderen, og at der ikke findes to
Hudfigurer, der i alle Enkeltheder er ganske ens.
Heraf følger, at Sværteaftryk af en Persons
Fingerspidser kan benyttes som
Identifikationsmiddel, saafremt det er muligt at klassificere
et stort Antal Personers F. paa en saadan
Maade, at det, naar en tidligere
daktyloskoperet Person kommer igen, ikke undgaar
Opmærksomheden, at han alt findes i Samlingen,
ligegyldig under hvilket Navn. Dette Problem
er løst af Londons Politidirektør E. R. Henry
og af Argentineren Vucetich hver paa sin
Maade, idet Klassifikationen sker efter
Hudfigurernes forsk. Mønstre i alle 10 Fingre,
hvoraf der tages Aftryk paa særlige Blanketter
ved Hjælp af alm. Bogtrykkersværte valset ud
paa en poleret Zinkplade. Henry’s Metode er
den almindeligst anvendte. I Kbhvn indførtes
Daktyloskopien 1904 og er siden da der
praktiseret jævnsides med Antropometrien, som af
Kbhvn’s Politi er anvendt siden 1900, og 1908
indførtes Daktyloskopien i hele Danmark,
saaledes at F. tages af alle Arrestanter i samtlige
Arresthuse og indsendes til Centralbureauet i
Kbhvn. I Kria indførtes Daktyloskopien 1906, i
Sthlm s. A. baade Antropometrien og
Daktyloskopien. Grundene til, at Daktyloskopien
efterhaanden vil fortrænge Antropometrien, er
flg.: Medens Maalene kan være unøjagtige, er
F. altid en korrekt Reproduktion af
Fingerspidsens Hudfigur.
Antropometrien kræver særlige Anlæg og lang
Tids Øvelse, en Del ret kostbare Instrumenter
og særlige Lokaler, medens enhver paa faa
Øjeblikke kan lære at optage F., hvortil der kun
anvendes ganske simple Hjælpemidler; det er
kun Klassificeringen, der alene finder Sted i
Centralbureauet, som kræver særlige Forkundskaber.
Politiinspektør Henrik Madsen.
 |
| Buemønster. Teltbuemønster. Slyngemønster med Udløb til venstre. |
|
| Slyngemønster med Udløb til højre. Hvirvelmønster. Sammensat Mønster. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
