Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fingeraks - Fingeralfabet - Fingerbetændelse - Fingerbjælke - Fingerbøl - Fingerbøl - Fingerbølblade - Fingerdyr - fingere - fingeret Regning - Fingersætning - Fingo - Fingre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skyld (de anvendes til en Slags Grød) og i
Nordamerika som Foderplante. En anden Art,
Fremliggende F. (D. linearis [Krocker]
Crépin), med glatte Bladplader og Skeder og
meget færre Aks er meget sjælden. De er begge
enaarige.
A. M.
Fingeralfabet, Fingersprog, se
Døvstummeundervisning.
Fingerbetændelse, se Daktylitis og
Panaritium.
Fingerbjælke, se Høstmaskiner.
Fingerbøl, gl Dansk Fingerbjørg (fordi det
tjener som Beskytter for Fingeren under
Syning), er nu en Genstand, af Metal ell. Ben af
konisk Form med en konveks Flade, dækket i
regelmæssig Ordning af smaa Fordybninger.
F. var opr. af Læder, senere af Horn, aabent
i begge Ender. Det bares paa Tommelfingeren og
hedder derfor paa Engelsk thimble af thumb og
paa gl Fransk poucier af pouce. Til Beskyttelse
for højre Haands Lillefinger brugtes, saa længe
man var henvist til den fine, haarde Hørtraad,
der skar Fingeren, desuden en Syring, en
Ring af Metal med aflang Plade.
Efter F. af Læder, der allerede omtales i 12.
Aarh., forfærdigede man dem af Metal ell.
Ben. I den senere Middelalder tilvirkedes F.
baade i Nürnberg og i Milano og spredtes til de
mange Lande, som disse Industribyer kom i
Forbindelse med. 1389 kom F. fra Milano til
Frankrig. I Nürnberg dannedes 1534 et Lav
af F.-magere. Af disse gl. F. er et Eksemplar
bevaret paa Museet i Darmstadt og hidrører
fra Udgravninger af Borgen Tannenberg, der
blev ødelagt 1399. Det er af lav, hvælvet Form,
helt dækket med Fordybninger og kun indrettet
til at dække den yderste Fingerspids. Til
Trods for F.’s anselige Ælde gjorde en
Hollænder Nicolaus van Benschoten 1684
Fordring paa at være Opfinder af F., og paa
samme Tid nævnes John Lofting som dets
Indfører i England, hvor han anlagde en
Fabrik i Londons Forstad Islington. Af det foreg.
kan sluttes, at ingen af disse Paastande er
sandsynlige. En Handelsgenstand kan ikke
»opfindes« i Holland ell. samtidig i England,
naar den i nærliggende Lande og i Italien har
været i Brug i Aarh. og forinden har været
udført fra Italien. Man anlægger heller ikke
Fabrikker af ukendte Ting, men først, naar
de i et Land i Forvejen er saa udbredte
gennem Import, at Anlægget sandsynligvis vil lønne
sig. Van Benschoten har vistnok kun efterlignet
den Forandring, der foregik med F. 1595. Det
blev gjort højere og spidsere, saaledes som det
nu bruges, blev til en Luksusting i ædle Metaller,
smykket med kostbare Stene, Gravurer og
Inskriptioner, der havde stærk erotisk Klang:
force d’amour; vis amoris, puissance d’amour
o. s. v. Disse kostbare F. var navnlig i stærk
Brug som Brudegaver.
I Frankrig omtales 1641 aabne F., som
indført Vare. De var af uægte Metal i svær Form
og ligesom de gl. pouciers og thimbles har de
været brugt til at sy i Sejldug ell. Læder.
Mulig har de været en Art Syringe. De kaldtes
déaux. Paa Fransk hedder F. dé, som er en
Forkortning af digitabulum, en Fingerbeskytter,
som Romerne brugte under Olivenhøsten. Men
i Tidernes Løb ændredes dette lange Ord til
deis, deaul, del ell. deel. Frankrig fabrikerede
ogsaa F. De bedste udgik fra Blois og var en
Eksportvare.
Hollænderne holder sejgt fast ved, at van
Benschoten er Opfinder af F. 1884 fejredes i
Amsterdam en Tohundredaars Fest for ham,
og der mødte Fabrikanter af F. fra mange
Lande. Et nyt uigennemtrængeligt F. i 3 Lag
(Dorcas F.) fandtes at være det bedste paa
Udstillingen.
Bernh. O.
 |
| Guldfingerbøl fra c. 1700. (Nationalmus.) |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
