Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling / 71 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finland

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(særlig mod SV.), som ogsaa de sydvestlige Finner
overvejende langskallede, medens Tavasterne er
overvejende kortskallede, og Karelerne samt
Laplands Finner og Lapper de mest
brachykefale. Lys Haarfarve og blaa ell. graa Øjne
er overvejende ikke blot hos Svenskerne, men
ogsaa hos de finske Stammer, saaledes ogsaa
hos Karelerne, som tidligere fejlagtig ansaas
for at være særlig mørke. Endogsaa bl.
Lapperne findes talrige blonde Individer, selv om
mørkt Haar og mørke Øjne her er mere alm.
end andet Steds i F.

Den herskende Religion har i Aarh. været
den evangelisk-lutherske, som under
Svensketiden var Statsreligion. 1913 var 98,1 % af
Befolkningen Lutheranere, 1,7 % var gr.-kat., og
desuden fandtes mindre Grupper af Baptister,
Metodister og rom.-kat. Jødernes Antal var
(1912) 1229. Den gr.-kat. Religion forekommer
hovedsagelig i Viborg og Kuopio Len, dels i
Stæderne og dels i Landsognene nær den russ.
Grænse. Den græsk-katolske Landbefolkning er
dog mest finsk og forstaar i Reglen ikke
Russisk.

Den finske Almue har bevaret meget af ældre
Tiders Sæder og Skikke. Skønt Kirken i 700 Aar
og Skolen i 300 Aar har ført Udryddelseskrig
mod de hedenske Forestillinger, lever gl Tro
dog videre, navnlig i afsides nordlige og østlige
Egne, især Troen paa Trolddom (Besværgelser,
Anvendelse af magiske Midler m. m.) og paa
lokale Aander, som bor i Bjerge, Søer, Floder
o. s. v. Den finske Folkepoesi er maaske rigere
end nogen anden Nations og har i ikke ringe
Grad bidraget til at kaste Glans over Landet.
Ogsaa den daglige Levevis bærer Vidne om en
betydelig Konservatisme. Af stor hygiejnisk
Værdi er den Sans for personlig Renlighed, som
fra gl Tid udmærker Finnerne; Badstuen, hvor
man hver Lørdag tager sit varme Dampbad,
hører nødvendigvis med til enhver finsk Gaard,
ja, selv til det mindste Nybygge. —
Folkekarakteren udmærker sig ved Udholdenhed, indtil
Stædighed, Langsomhed og Styrke i
Følelserne. Finnen er sen til Vrede, men hans Vrede
er farlig og giver sig kun alt for ofte Udslag i
Voldshandlinger. En sjælelig Modsætning gør
sig gældende mellem de to vigtigste finske
Stammer, Tavasterne og Karelerne; Tavasteren er
den mest konservative, nøgterne, arbejdsomme
og utilgængelige af de to, hvorimod Kareleren
er mere livlig og bevægelig, mere aaben over
for Fremmede, bedre Handelsmand, samtidig
med, at han har bevaret langt mere af den
finske Folkedigtning end Tavasteren.

Folkemængden i F., der 1750 beløb sig til
421537, 1800 til 832659, 1850 til 1636915, 1900 til
2712562, var ved Folketællingen 1910 3115197
(9,4 pr km²), deraf 1546694 Mænd og 1568503
Kvinder. (Den »nærværende« Befolkning,
indført i Kirkebøgerne, beløb sig 1910 til 2921197
Personer, den »fraværende« til 194000
Personer). Ved Udgangen af 1914 havde F. 3269401
Indb., hvoraf 1626856 Mænd og 1642545
Kvinder; Befolkningstætheden var altsaa 9,5 pr km².
Dog er Tætheden meget ulige i de forsk. Dele af
Landet; de forsk. Lens Areal og Indbyggerantal
ved Udgangen af 1914 fremgaar af flg.
Oversigt:

Len	Areal (Vandoverflade fraregnet)	Indbyggerantal	Indb. pr. km2
Nyland	11272	407484	36,1
Åbo og Björneborg	23171	514628	22,2
Tavastehus	17438	356405	20,4
Viborg	31376	555215	17,7
Skt Michel	16638	202122	12,1
Kuopio	36191	345224	9,5
Vasa	38505	535462	13,9
Uleåborg	158549	352861	2,2
Hele Finland	333140	3269401	9,8

Af Befolkningen boede (1914) 2765064 ell. 84,6
% paa Landet, 504337 ell. 15,4 % i Byerne.
Bybefolkningen er i forholdsvis Tiltagen; 1800
udgjordeden kun 5,6 %, 1850 6,4 %, 1900 12,5 % af
den samlede Befolkning. 8 Stæder har (1914)
over 15000 Indb., nemlig Helsingfors (170452),
Åbo (53926), Tammerfors (45213), Viborg (29329),
Vasa ell. Nikolaistad (24430), Uleåborg (21605),
Kuopio (17587) og Björneborg (17541). 1913
fødtes der i F. 45065 Drenge og 42185 Piger. 7,8 %
af Fødslerne var uden for Ægteskab.
Fødselsoverskuddet var 35374, idet der s. A. døde
26789 Mænd og 25087 Kvinder. — Udvandringen
til Amerika tog Fart omkr. Aarhundredskiftet.
1893—1914 udvandrede fra F. til Lande uden for
Europa (hovedsagelig Nordamerikas forenede
Stater) i ialt 159406 Mænd og 93610 Kvinder.
1913 emigrerede 12919 Mænd og 7138 Kvinder,
1914 3651 Mænd og 2823 Kvinder. Udvandringen
er stærkest fra Østerbottens Kystegne (især Vasa
Len) og fra Åland. Mange vender dog tilbage
til Hjemlandet; 1904—14 vendte c. 25000 finske
Indfødte hjem. — Selvmord begik i 1913 378
Mennesker. Ved Underretten forefaldt 27050
Domfældelser, deraf 129 for Mord ell. Drab.
86 for Barnemord og 1374 for Mishandling.
Fængslerne rummede ved Udgangen af 1913
3398 Fanger. Paa Sindssygeanstalterne fandtes
1397 Patienter. I Abnormskoler undervistes
(1913—14) 624 Døvstumme, 125 Blinde og 106
Aandssvage.
G. Ht.

Statsforfatning- og forvaltning.

I. Forfatningen. Allerede før den russ.
Revolution af Marts 1917, hvorved Tsardømmet
omstyrtedes, var det forbundet med stor
Vanskelighed nærmere at bestemme F.’s
statsretlige Stilling i ell. til det russ. Rige. Medens
det fra russ. Side i Alm. hævdedes, at F.
retlig kun var at anse for en Provins af det
russ. Rige, omend med et vidt Selvstyre,
hvilket imidlertid, da F. ikke udgjorde en
selvstændig Stat, til enhver Tid maatte kunne
ændres ved russ. Rigslov, gik den finske
Opfattelse, til hvilken de allerfleste fremmede
Forfattere sluttede sig, ud paa, at F., omend
uopløselig forbundet med Rusland, var i
Besiddelse af en egen Forfatning, der ikke
retlig kunde ændres uden dets eget Samtykke.
Hvorledes i øvrigt F.’s statsretlige Forhold til
Rusland nærmere skulde bestemmes, var dog
selv efter denne sidste Opfattelse noget
omtvistet, saaledes navnlig, hvorvidt F. kunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>