Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Svedjedyrkning, breder Birk (Betula verrucosa
og B. odorata) og El sig; og Birken er et
meget alm. Træ i de dyrkede Bygder. Andre
Løvtræer findes mere spredt, saasom Asp og Lind
(indtil mellemste F.), og i det sydlige F. Elm,
Ahorn, Ask, Hassel, længst mod SV. endog Eg.
Lærketræet hører ikke til F.’s opr. Vegetation,
men er indført enkelte Steder. I Laplands
Fjelde ophører først Granen, derefter Fyrren,
og nærmest Skovgrænsen er Birken det eneste
Træ; den skovløse Højfjeldsregion indtager dog
ikke store Omraader inden for F. — Ogsaa
Dyreverdenen stemmer overens med
Skandinaviens; Elsdyret er dog sjældnere end
i Sverige, Vildrenen, Bjørnen og Svanen er
næsten udryddede, og den sidste Bæver fældedes
for c. 65 Aar siden.
G. Ht.
Befolkningsforhold.
F.’s Befolkning har fra ældgammel Tid været
uensartet i sproglig og antropologisk
Henseende. Arkæologiske Fund viser, at der allerede i
Stenalderen (i 2. Aartusinde f. Kr.) fandtes et
udpræget Kulturfællesskab mellem det vestlige
F. og Sverige, hvilket ogsaa gjorde sig
gældende under Bronzealderen og den ældre
Jernalder; den naturligste Forklaring herpaa har
man søgt i den Antagelse, at den opr.
Befolkning i det vestlige F. var af samme Stamme
som i Mellemsverige. I det østlige og nordlige
F. vidner Fundene derimod om en anden,
lavere Kultur, som man tilskriver en
ikke-germansk Folkestamme; her vedvarede
Stenalderen meget længere end mod SV. Nogle
Forskere antager, at den østlige
Stenalder-Befolkning var Lappernes Forfædre, medens andre
mener, at den muligvis hverken var lappisk
ell. finsk. Af sproglige Grunde antager man, at
Finnerne indvandrede til F. i de senere Aarh.
af den ældre Jernalder (som sluttede c. 700 e.
Kr.); de kom fra Landet S. f. Ladoga og Onega
og maaske ogsaa over den finske Bugt fra
Estland. Lidt efter lidt udbredte Finnerne sig
over F., hvis tidligere Befolkning vistnok for en
stor Del blev opsuget i den finske. Det sv.
Element holdt sig dog i nogle Kystegne, især mod
SV., hvor det over Ålandsøerne havde
Forbindelse med Skandinavien. Forstærkning fik det
sv. Element i hvert Fald under de sv. Korstog
til F. i 12.—13. Aarh. og under den flg. Svensketid.
Arkæologien og Stednavneforskningen
beviser, at Svenskerne tidligere har boet over
langt større Omraader i det vestlige F. end nu;
men paa den anden Side har ogsaa den finske
Bosættelse tidligere naaet helt ud til Havet i
nogle Egne, hvis Befolkning nu er
svensktalende. I vore Dage bebor den sv. Sproggruppe
Ålandsøerne og største Delen af den finske
Skærgaard samt Dele af Kystlandet, især i
Landskaberne Nyland og Østerbotten.
Sproggrænsen mellem Svensk og Finsk er ret skarp
i Østerbotten, langt mindre markeret i Nyland,
hvilket beror paa, at de mange industrielle
Foretagender i Nyland drager en stor Mængde
finske Arbejdere til sig. Det sv. Element er i
nyere Tid i relativ Tilbagegang, til Dels p. Gr.
a. en forholdsvis stærk Udvandring til Amerika
af Svensktalende. I Egne, hvor de Finsktalende
er i Flertal, kommer Børn af blandede
(svensk-finske) Ægteskaber næsten altid til at tale
Finsk. — Finnerne var opr. delt i fl. Stammer,
og det finske Sprog tales endnu i fl. Dialekter.
De vigtigste finske Stammer er suomelaiset ell
egl. Finner (i det sydvestlige F.), hämäläiset
ell. Tavaster og karjalaiset ell. Karelere.
De egl. Finner mistede forholdsvis tidligt deres
Ejendommeligheder, idet de blev blandede med
Svenskere og Tavaster. Længere bevarede
Tavaster og Karelere deres Særpræg. Savolakserne
(savolaiset) opstod som et Blandingsfolk af
Tavaster og Karelere, der var vandret ind i
Savolaks’ Ødemarker. Om de saakaldte Kvæner
(kainulaisei) i det nordlige Østerbotten var en
særegen finsk Stamme, ved man ikke sikkert;
i hvert Fald indvandrede baade Tavaster og
Karelere til dette Landskab. — Ogsaa Lapper
fandtes tidligere i Østerbotten; og i
Middelalderen levede der Lapper langt mod S. i det
indre F. Først omkr. 1550 forsvandt Lapperne
fra Tavastland og mod Slutn. af 17. Aarh. fra
Savolaks. Nu er Lapperne i største Delen af F.
fortrængt el. opsuget i den finske Befolkning;
kun i det nordlige finske Lapland lever endnu
Lapper, dels som Rensdyr-Nomader
(Renlapper), dels som Fiskere (Elve- og Sølapper). 1910
havde F. 1659 Lapper. — Af fremmede
Folkeelementer lever i F. nogle faa Tusinde Russere
og Tyskere (mest i Viborg og Helsingfors) samt
Zigeunere og Jøder.
Nedenstaaende Tabel viser Befolkningens
Fordeling efter Sprog 1865, 1900 og 1910.
| Sprog | 1865 | 1900 | 1910 | |||
| Finsk | 1580000 | 85,7 % | 2352990 | 86,7 % | 2571145 | 88,0 % |
| Svensk | 256000 | 13,9 - | 349733 | 12,9 - | 338961 | 11,6 - |
| Russisk | 4000 | 0,2 - | 5939 | 0,2 - | 7339 | 0,2 - |
| Tysk | 1200 | 0,1 - | 1925 | 0,1 - | 1794 | 0,1 - |
| Andre Sprog (inkl. Lapp.) | 2045 | 0,1 - | 1975 | 0,1 - | 1958 | 0,1 - |
| Ialt | 1843245 | 2712562 | 2921197 | |||
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
