Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mængde lavere samt Sløjdskoler rundt i
Landet; af Handelsskoler 19, hvoraf en
finsk og en sv. Handelshøjskole i Helsingfors.
Statsstøtte i alt c. 276000 Mark.
Af egl. Husmoderskoler er der 6;
desuden er der ved Folkehøjskolerne en
Husholdningsafdeling og af de 30
Havebrugsskoler er en hel Del kombinerede
Husholdnings-Havebrugsskoler.
Den højeste teoretiske
Landbrugsuddannelse varetages siden sidste 15—20 Aar
af den agrikultur-økonomiske Sektion ved Univ.
Af Landbrugsskoler er der 2 højere: Mustiala
og Kronoborg samt 28 lavere med indtil 2 Aars
Kursus samt 7 vandrende med kun 2—3
Maaneders Kursus. Der er 29 praktiske
Kreaturpasserskoler (3 med 2 Aars Kursus) samt
7 teoretiske med 2—6 Maaneders Kursus. Af
praktiske Mejeriskoler, kombinerede
med Kreaturpasserskoler er der 3 med 2 Aars
Kursus samt 3 teoretiske Mejeriskoler med c. 5
Maaneders Kursus. — Endvidere findes der 6
Skovfogedskoler og 6
Navigationsskoler.
Eva M.
Retsvæsen.
Fra Svensketiden overførtes der paa F.’s ny
Regime en Retstilstand, der væsentligst beroede
paa den for sin Tid fortrinlige alm. Rigslov af
1734 og paa de i »Stænderprivilegierne«
nedlagte sociale Principper. Den konstituerende
Landdag af 1809 havde tilstrækkelig at bestille
med statsorganiserende Lovarbejder af alle
Slags, saa der ikke fandtes Tid og Lejlighed
til Reformeren af Lovgivningen, og siden da
samledes Stænderforsamlingen ikke før 1863;
hvad der ad administrativ Vej kunde gøres til
Retstilstandens Tillempning efter modernere
Principper, blev efter Sagens Natur intet
gennemgribende; som det betydningsfuldeste maa
vei nævnes, at ingen Dødsdom eksekveredes
siden 1826, efter Kejser Nikolaj’s Initiativ, at
Legemsstraffe saa vidt muligt ændredes til
anden Straf etc., i det hele var
Straffelovafdelingen af 1734-Lovværket det, som mest trængte
til Eftersyn, naturligvis Standsprivilegierne
fraregnede. Men fra 1863 af kom der Liv i
Reformeringen. Af Adelsprivilegierne er, siden
Adelens fødte Repræsentationsret til Landdagen
1906 bortfaldt, næsten intet tilbage ud over
Retten til Titel og Vaaben, af Borgerstandens slet
intet, Bøndernes Rettigheder og Pligter er nu
ganske som andre Statsborgeres; kun
Præstestandens Privilegier — Skattefrihed for Jord
etc. — er bevarede, dog kun for saa vidt
angaar Vedk.’s Stilling som Gejstlig; privatretlig
har Præstestanden ingen Privilegier.
»Frelsejord« kan besiddes af alle, ikke blot af Adelen;
Handel og Haandværk kan drives af alle, ikke
blot af det sluttede Borgerskab.
Paa Straffelovsreformen begyndte man straks
at arbejde; men Arbejdets enorme Omfang og
Reformens nære Sammenhæng med andre
Reformer gjorde Forberedelserne særdeles
langvarige. Omsider ved 1888-Landdagen vedtoges
Loven, blev underskrevet 1890, men derefter
taget tilbage af Kejseren kort før sin
Ikrafttræden. Forholdsvis ubetydelig ændret
vedtoges den efter nogle Mellembehandlinger paa
ny 1894 og er nu traadt i Kraft. Den
anerkendes alm. som et fremragende fuldt moderne
Lovværk. Samtidig maatte Fængselsvæsenet
undergaa gennemgribende Forandringer;
baade Bygningerne, som skulde indrettes efter
Cellesystemet, og Forvaltningen, hvis Hovedøjemed
maatte blive at gøre Fængslernes Ordning og
Stilling som Arbejdsanstalter effektiv, er siden
1863 komne i Overensstemmelse med moderne
Fængselsvæsens Fordringer.
Næringslovgivningen er 1879 gaaet et Stykke
fremad i frisindet Retning; der gjordes i dette
Aars Lov ogsaa en Beg. til at sikre
Arbejdernes Ret, hvilket fortsattes med en
Beskyttelseslov for industrielle Arbejdere 1889, en Lov om
Arbejde i Bagerier af 1908, en
Arbejderforsikringslov af 1895 og en Ulykkesforsikringslov for
Søfolk af 1902, hvortil nu i 1917 er kommet en
Lov om 8 Timers Arbejdsdag — dog med visse
Undtagelser for Landbrug f. Eks. — samt en
Række andre Arbejderforsikrings- og
Arbejderbeskyttelseslove. F.’s Tyendelov af 1865 er en
Pryd for den finske Lovgivning og har gennem
sin humane Aand haft en overordentlig
Indflydelse. 1860 fik F. sit eget Møntsystem, og 1877
blev dette grundl. paa Guld som eneste
Værdimaaler. Sølovene er blevne bragte paa Højde med
Europas Søret 1872 med Ændringer 1889.
Fattigforsørgelsen er forbedret. Processuelt staar F.
endnu paa det gl., som arvedes fra Svensketiden, dog
med den i 1917 indførte betænkelige Reform, at
Sagførervirksomhed er blevet en ganske fri
Næring aaben for alle og enhver. 1868 udkom
tidssvarende Konkurs-, Skifte-, Arve-,
Hypoteks- og Formynderilove. Jagt-, Fiskeri- og
Skovhugst- samt Udparcelleringslovgivningen
har efterhaanden ordnet disse Retsforhold.
Endnu maa særlig nævnes som en Mellemting
mellem civilretlig og fiskal Levning fra
Svensketiden den indtil 1865 bestaaende
Brændevinslovgivning: enhver Jordejer havde mod en —
efter hans Jordlods Skattestørrelse afpasset —
Afgift Ret til at brænde Brændevin, ligeledes i
et Omfang, som bestemtes efter hans Jordlods
Skattestørrelse (Brannvinsarrende). Denne for
Ædrueligheden saare betænkelige Frihedstid
afløstes af en stærkt prohibitiv Periode, som
endnu, vedvarer. Kun Fabrikker maa, under
streng Kontrol, brænde Brændevin og kun
afsætte til Videreforhandling; paa Landet maa
Brændevin slet ikke udskænkes. I Byerne maa
Udskænkning og Salg af alle alkoholstærke
Drikke kun foregaa efter indhentet
Magistratstilladelse og sker næsten undtagelsesfrit
gennem bestemte »Utskänkningsbolag«. Kommunen
kan forbyde Udskænkning aldeles, og mange
Landkommuner har helt forbudt den.
Ret til at danne Aktieselskaber og
Kommanditselskaber er anerkendt i F. siden 1864.
(Iv. B.). K. B.
Sprog.
Det finske Sprog (Suomi) hører til den
finskugriske Æt og tales i hele F. (af omtr. 2 1/2
Mill. Mennesker) med Undtagelse af
Kyststrækninger i Österbotten og Nyland samt
Ålandsøerne, hvor der tales Svensk, ligesom de hist.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
