Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stemme. Man samledes paa »Tinghøjen« for at
drøfte fælles Anliggender og beslutte om Krig og
Fred. Som Lov gjaldt gammel Vedtægt.
Efter Indvandringen blev Forbindelsen Ø. paa
afbrudt. Kun var der en Tid en
Handelsforbindelse med Araberne over Stor-Bulgarien ved
Mellem-Volga og over Perm ved Dvina;
Novgorod var Hovedmarkedet. Efter Aar 1000 gik
Handelen V. paa. Det var Svenskere og især
Tyskere (saksa = Handelsmand, tysk —), der
fra den Kant bragte Varer: Sæd, Stoffer,
Perler, Smykker, Sølvpenge til Landets Kyster og
fik i Bytte Pelsværk, Fisk, Fugle. Svenskerne
gjorde Røver- og Vikingetog, som af Finnerne
besvaredes med Plyndringer paa Sveriges
Kyster. Ligeledes laa Finnerne i idelige Kampe
med deres østlige Naboer. Riget Novgorod var
efter Rurik’s Tid blevet det mægtigste, og især
efter at Kijev blev Hovedstad, tog det slaviske
Element i Folket Magten over det finske. Efter
Kristendommens Indførelse i Sverige gjorde
Svenskerne tre Korstog til F.: 1154 under Erik
den Hellige, hvorved Åbo grundlagdes, og
Biskop Henrik, senere F.’s Skytshelgen, blev
tilbage i Landet for at befæste den ny Tro og
den usikre Besiddelse; 1249 af Birger Jarl, som
underkuede Tavasterne og grundlagde
Tavastehus; 1293 af Torkel Knutson, som byggede
Viborg Slot til Værn mod Russerne og de med
dem forbundne Karelere. Medens Sverige og
den rom.-kat. Kirke søgte at erobre F., gjorde
Russerne Forsøg paa at indføre den gr.-kat.
Lære og faa Landet i deres Magt. 1178 og 1198
trængte de frem lige til Åbo, som de brændte.
1240 slog Alex. Nevsky ved Neva den finske
Hær, som blev ført af Biskop Thomas. Efter
mange Krigstog fra begge Sider blev Freden
endelig sluttet i Nöteborg 1323, og Grænsen
fastsattes for første Gang mellem det sv. og
det russ. Rige; den blev draget fra Systerbäck
over Vuoksen og Sääminki til den Botniske
Bugt.
F.’s Forhold ordnedes nu i Lighed med
Sveriges. Medens Bønderne S. f. den Finske Bugt
maatte afstaa Retten til deres Jord til
Sværdridderne, forblev de i F. fri. Dog forsvandt nu
ved Adelens voksende Magt Odelbøndernes gl.
Ret til at samles paa Tinge. Siden Magnus
Ladulås 1280 havde gjort Adelen til en
privilegeret Stand, blev mange Bønder ogsaa i F.
adlede. Tavast og Kurk er nogle af F.’s ældste
Adelsslægter. Landet blev delt i 3 Len: Åbo,
Tavastehus og Viborg, hvortil kom mod Slutn.
af 14. Aarh. ved Nydeling og Landets
Opdyrkning endnu 3: Raseborg, Kastelholm og
Korsholm. Hvert Len var delt i Herreder, disse
atter i Sogne. Lenet blev styret af Lensmanden,
der havde under sig Fogder og Nævninger.
Undertiden blev F. givet i Forlening til en ell.
anden Adelsmand, i Alm. en Slægtning af
Kongen. Det havde da Titel af Hertugdømme og
stod næsten selvstændigt. Retten haandhævedes
først af Lensmanden, men i 14. Aarh. sattes
en Lagmand over hele Landet, senere fl.
Under Lagmandsretten stod Herredsretten. Fra
Lagmandsretten kunde man appellere til
Kongsretten. Ved Siden af alle Domstolene sad et
Nævn paa 12 folkevalgte Mænd.
Fra Aar 1200 var Gejstligheden den første
Stand. Landets Biskop boede i Åbo, hvis
Domkirke var saa rig, at den i Slutn. af
Middelalderen havde 260 Godser; Biskoppen havde
Indtægten af 170 af disse, de øvrige laa til
Domkapitlet, som oprettedes i 13. Aarh.
Domkirken blev færdig 1300. Omtr. ved samme Tid
blev Kuusisto Gaard uden for Åbo Bispesæde,
og her sad mangen Bisp næsten som en
Hersker over hele Landet, baade i aandelige og
timelige Ting. En saadan mægtig Mand var
Hemming (1338—66); han holdt Præsterne
i Ave og optraadte uforfærdet over for Kongen.
— Efter Freden i Nöteborg var der i Landet
40 Sogne, i Slutningen af Middelalderen
henved 200.
Beg. af Unionstiden var lykkelig for F.
Retsvæsenet ordnedes, og Ødemarken opdyrkedes
mere og mere. Foregangsmanden var Biskop
Magnus II Tavast (1412—50), en af F.’s
dygtigste Mænd. Han tilhørte en mægtig
Adelsslægt, studerede i Prag, var from og fast,
gavmild mod Fattige og mod Kirken. Domkirken
smykkede han med Kostbarheder, som han
medbragte fra Syd-Europa og det hellige Land.
Han øgede Pragten ved Gudstjenesten,
byggede 12 Kirker og grundlagde
Birgittiner-Klostret i Nådendal. Han havde stor Indflydelse
paa hele Rigets Styrelse.
Engelbrekt’s Rejsning mod Unionen føltes
ikke meget i F., men Resultatet: 4 Stænders
Forkerepræsentation, antaget paa Rigsdagen
i Arboga 1435, blev af gennemgribende Bet.
ogsaa for F. — Under Karl Knutson Bonde og
Sturerne skiftede Herredømmet i F., alt efter
som de vekslende Magthavere i Sverige sendte
deres Yndlinge over som Lensmænd. Men mere
end Uroen i V. føltes Faren fra Ø. Rusland
var ved at samle sig imod Mongolerne, og det
lykkedes Ivan III (1462—1505) at gøre en Ende
paa deres Magt. Fra Moskva som Udgangspunkt
erobrede han Novgorod 1478, hvorved
hans Rige kom til at støde op til F. Han gjorde
i H. t. Nöteborg-Fredens Bestemmelser Krav
paa Øst-F., som var gledet ind under sv.
Indflydelse. Erik Axelson Tott byggede 1475
Fæstningen Olofsborg paa en Ø i Saima, som
Russerne mente at have Ret til. 1495 gjorde de et
Krigstog mod Viborg. F. fik ingen Hjælp fra
Sverige, som havde Krig mod Danmark. Byen
forsvaredes af Biskop Magnus III
Stiernkors og Lensmand Knut Posse.
Tjæretønder antændtes i Slotsgaarden, Russerne
frygtede en Eksplosion og flygtede. I
Folkemindet lever denne Begivenhed under Navnet
»Viborgska smällen«. Næste Aar gjorde
Russerne et nyt Tog lige til Tavastehus, lagde store
Strækninger øde og førte Indbyggerne i
Fangenskab. F. gik heller ikke fri for
Danskekrigen. Otto Rud plyndrede langs med F.’s
Kyster og bortførte 1509 Kostbarheder fra Åbo
Domkirke.
Ved Sthlm’s Blodbad knækkedes Adelsvælden
i F. ligesom i Sverige, men Gustaf Vasa var 2
Aar om at faa Åbo i sine Hænder. Det
forsvaredes for Kristian II af Junker Thomas.
Først 1523 blev Slottet indtaget for Gustaf Vasa
af Erik og Ivar Flemming.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
