Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hjalp. Forgæves sendtes en Adresse med 524000
Underskrifter, forgæves henvendte en
international, repræsentativ Deputation sig til
Kejseren. I Maj kom »Militær-Manifestet«, som
ophævede Landets eget Militær og bestemte, at
Finnerne skulde gøre Krigstjeneste rundt omkr.
i den russ. Hær med et af Krigsministeren
bestemt Antal, samt at den aktive Tjeneste skulde
forlænges fra 3 til 5 Aar. Protesterne mod dette
Manifest fremtraadte ved de to efterfølgende
Soldaterudskrivninger, hvor det unge Mandskab
udeblev i stort Procenttal, og fremkaldte et nyt
Manifest, som for Fremtiden fritog Finnerne for
Krigstjeneste, men paalagde dem en vis aarlig
Kontribution. Denne Udgang har haft til Følge
en aldrig hvilende Konflikt mellem
Rigsregeringen og den finske Landdag, som vel i Praksis
har maattet bøje sig for Overmagten, men
principielt har holdt paa, at en lovlig Løsning af
Spørgsmaalet kun kan naas ved, at Landdagen
faar dette til Behandling. 1899 blev Ruslands
Indenrigsminister Plehwe finsk
Ministerstatssekretær (siden 1811 havde dette Embede iflg.
Loven været besat af en finsk Mand),
Forsamlingsfriheden indskrænkedes, Censuren
skærpedes, Kadetkorpset opløstes, de finske
Frimærker erstattedes af russ., det russ. Gendarmeri
indførtes; 1900 blev Russisk det højeste
officielle Sprog, Embedsmænd ind- og afsattes af
Generalguvernøren, som 1903 blev Diktator
med Ret til i 3 Aar at landsforvise og lade
deportere. Husundersøgelse og Fængsling hørte
til Dagens Orden. — Trykket fremkaldte en
Spaltning i F. m. H. t. Maaden at imødegaa
det: et konstitutionelt Parti, som udgjordes af
Ungfennomaner og Svekomaner med L.
Mechelin i Spidsen, holdt paa Loven, koste
hvad det vilde, og et Forsigtighedsparti, som
bestod af Gammelfennomaner med
Yrjö-Koskinen og Danielson-Kalmari i
Spidsen fulgte Princippet: »Maaske kan meget
vindes, hvis noget ofres« og holdt derfor paa
Eftergivenhed. Det sidstnævnte Parti besatte
siden 1900 Senatet.
Bobrikoff faldt 16. Juni 1904 for Eugène
Schaumann’s Haand. Ved den jap. Krig, den
russ. Revolution 1905 og den finske
Generalstrejke samme Efteraar lettedes Forholdene for
en Tid. Landet fik en ny indenlandsk Regering
med L. Mechelin som Chef. En ny
Landdagsordning blev vedtaget, hvorved
4-Stænder-Institutionen erstattedes af 1-Kammersystemet, og
alm. Stemmeret indførtes for Mænd og
Kvinder, der har fyldt 24 Aar. De Landflygtige
vendte hjem, Censurtrykket lettedes,
Forsamlingsfrihed indførtes. Man mente Friheden
reddet og betragtede de russ. Overgreb som
Udslag af Tilfældigheder. Men man indsaa snart,
at dette var en fejl Bedømmelse, at Kampagnen
mod F. havde dybere Aarsager og var Udslag
— ikke af Tilfældigheder — men af en overlagt
Plan. Det fremgik af Ministerpræsident
Stolypin’s Tale i Rigsdumaen 1908 og Dumaens
Antagelse af »Rigslovgivningen« 1910, at
Standpunktet »Rigsinteresser« kontra
»Lokalinteresser« ingenlunde var forladt. De finske Sagers
Forberedelse og dermed ogsaa deres Afgørelse
ell. Negligering overgik til det russ.
Ministerraad, hvad der gav Anledning til russ.
Indblanding i fuldstændig finske og praktiske Ting,
som. ønskedes henregnet under
»Rigsinteresser«. Det vakte stor Skuffelse i F., at
Resultatet: — fuldstændig Forbigaaelse af F.’s
konstitutionelle Ret — var naaet med Billigelse af
Ruslands unge Folkerepræsentation under
Jubelraabet; Finis Finlandiæ! 1912 vedtog Dumaen
ligeledes paa Stolypin’s Forslag
»Ligeberettigelsesloven«, som gav alle Russere
fuldstændig Borgerret i F. tillige med Adgang til alle
Embeder (med eneste Betingelse, at de er
Kristne) og Lovens Følgeparagraf, at alle
Finner, som modsatte sig denne Lov, skulde
dømmes af russ. Ret til at afsættes fra deres
Embede og til mindst et Par Aars Fængsel. »Loven«
medførte stadige Konflikter, idet de finske
Embedsmænd ikke godkendte dens Lovlighed,
men hellere tog de i Straffeparagraffen
bestemte Følger. 1912 blev saaledes 21
Hofretsmedlemmer fra Viborg førte i Fængsel til
Petrograd, foruden at den samme Skæbne i Aarenes
Løb ramte en Mængde Magistratsmedlemmer
rundt i Landet. 1912 tog den russ.
Regering det finske Lodsvæsen tillige med den
finske Stats Isbrydere, hvorved omtr. hele det
finske Lodskorps afgik. Visse af Landdagen
vedtagne Statsunderstøttelser til
Oplysningsformaal blev af Ministerraadet tilbageholdte for at
bruges til Oprettelsen af russ. Skoler og
Lønning af den Stab af russ. Embedsmænd, som
drog ind i Landet i en Mængde til
Russificeringens Støtte oprettede Embeder. Krigen bragte
ingen Standsning. Tværtimod fik man i F. det
Indtryk, at man netop under Krigens Dække
med eet Slag vilde gennemføre Russificeringen.
Der var allerede en Bestemmelse om, at
Undervisning i et Fag paa Russisk skulde
indføres i Skolerne, at Folkeskolens Lærere
maatte kunne Russisk, at dette Sprog i Løbet af
nogle Aar skulde gøres obligatorisk for alle
højere Embeder. Da kom Revolutionen Marts
1917.
De ret store Forhaabninger, som vaktes til
Live ved Interrimsregeringens Proklamation
om den nationale Selvstændighed for alle med
Rusland forenede fremmede Folk, maatte meget
snart vige for en Følelse af den dybeste
Ængstelse og Forbitrelse. Aarsagen dertil var den
Mangel paa Disciplin, ja, det fuldstændige
Anarki, som hastigt greb om sig bl. de til F.
forlagte meget store russ. Troppestyrker samt
Regeringens absolutte Afmagt i dens Forhold til
disse. Dette bevirkede en hidtil ukendt
Usikkerhed m. H. t. Liv og Ejendom, hvilken
Følelse endnu mere skærpedes ved de ligefrem
trøstesløse Ernæringsforhold. Den lige efter
Revolutionen sammentrædende Landdags
socialdemokratiske Majoritet med Tokoi som
Regeringschef kom straks i Konflikt med den
russiske Interimsregering, der af Landdagen
ikke blev godkendt som F.’s højeste
Regeringsmyndighed. Det skarpeste Udtryk fik
denne Konflikt i den daarligt forberedte
»Selvstændighedserklæring« af 18. Juli 1917, som dog
fejlagtig bærer dette Navn, idet den godkender
Underordningen i Forholdet til Rusland i
militære og udenrigspolitiske Spørgsmaal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
