Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskefjender - Fiskefjord - Fiskeflod, Store - Fiskegaard - Fiskegift. Fisk kan fremkalde Forgiftningstilfælde - Fiskegift benyttes af forsk. uciviliserede Folkeslag - Fiskegrube - Fiskeguano
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aar har bredt sig stærkt i Böhmen, hvortil den
er indført 1906 fra Nordamerika. Bl. Fuglene
er det særlig Hejren (desværre ogsaa i nogen
Grad Storken), Lappedykkerne, Ternerne og
Isfuglen, der gør Skade; den sidste synes ligefrem
at tiltage med vort Dambrugs Udvikling. Snogen
kan ogsaa tage mange Fisk. Bl. Insekterne har
særlig den store Vandkalv (Dytiscus
marginalis) og dens Larve et daarligt Lov, men
heller ikke Larverne af de store Guldsmedearter er
heldige i Yngeldamme; saadanne Steder kan
ogsaa Vandtæger (Vandskorpion, Naucoris,
Rygsvømmere) gøre Skade. Baade Damrokker
(Apus) og Vandedderkopper tager lejlighedsvis
Fiskeyngel. Lægeiglen er for sjælden hos os til
at gøre synderlig Skade, men ogsaa Hesteiglen
kan (særlig under Udfiskning) overmande
Smaafisk. Se i øvrigt Fiskesygdomme. (Litt.:
H. Reuss, »Die Fischfeinde aus der niederen
Tierwelt« [München 1907]).
C. V. O.
Fiskefjord, 1) Grønlands Vestkyst, c. 64 3/4°
n. Br., er en 30 Sm. lang Fjord, der bestaar
af en Række større og mindre Bredninger med
talrige Øer, indbyrdes forbundne ved smalle
Stræder. Grønlænderne kalder denne Fjord
Niakungunak.
2) Grønlands Vestkyst, c. 63° 10′ n. Br., er
en 20 Sm. lang Fjord, i hvis yderste Del findes
fl. store Øer, medens den inderste Del er smal
og begrænset af høje Fjelde. En rivende Elv,
der kommer fra Indlandsisen og derfra fører
en Mængde Ler med sig, udmunder i Fjorden.
G. F. H.
Fiskeflod, Store, se Back River.
Fiskegaard, se Fiskeredskaber.
Fiskegift. Fisk kan fremkalde
Forgiftningstilfælde paa forsk. Maade. Ligesom Nydelsen af
fordærvet Kød saaledes kan ogsaa Nydelsen af
fordærvet Fisk bevirke Ildebefindende, der
skyldes forsk. Forraadnelsesbakteriers Produkter.
Forraadnelsesgiften, der er ret labil over for
Opvarmning (destrueres ved 1/2—1 Times
Opvarmning til 45—50°), opstaar væsentligst, naar
Fisken ligeligt er genneminficeret som Følge af
den levende Fisks Ophold i Vand, der er rigt
paa Forraadnelsesbakterier. Hvor Fisk derimod
i død Tilstand raadner fra Overfladen, er
Faren langt mindre. Giften minder i øvrigt i sine
Virkninger meget om Pølsegift, fremkalder
foruden Diarrhoe og Brækning ofte Irritation af
Centralnervesystemet (Svimmelhed, Hovedpine,
eventuelt Krampe og forbigaaende Lamhed).
Forgiftningen ender sjældent dødeligt. En
anden ret sjælden Forgiftning, der i nogle
Tilfælde er set efter Nydelse af røget og saltet
Fisk, er den saakaldte Botulismus (s. d.), der
skyldes Giften af bacillus botulinus. Fra den
egl. Forgiftning med opløste Bakterieprodukter
maa skelnes Infektion med Tyfus-,
Paratyfus-, lejlighedsvis ogsaa Kolerabaciller, som i
faa Tilfælde er set, hvor Fisk har levet i
inficeret Vand. Overføring af Tyfus ved Fisk,
Østers etc. skyldes dog som Regel, at Fisken
efter Tillavningen er blevet inficeret af en
ved Madlavningen ansat Person, der er
Bacilbærer.
En Del Fisk indeholder i visse Organer,
saaledes navnlig i Kønskirtlerne, Gift, der er
dannet af Fisken selv og intet har med bakteriel
Infektion at gøre. Foruden ved gastriske
Forstyrrelser viser denne Form for Forgiftning sig
ofte ved forsk. Hudeksantemer, der minder om
Skarlagensfeber ell. Nældefeber. Dette gælder
saaledes den alm. Karpe, Makrel, Tunfisk,
Pindsvinefisk, men navnlig forsk. Fisk, der lever i
de ostindiske Farvande, ved Kap, men hyppigst
i Kina og Japan, hvor denne Fiskenes
Egenskab er saa kendt af Befolkningen, at de
benyttes til Selvmord. Den farligste Form er
imidlertid den, der i Troperne kaldes Siguatera og
især skyldes Nydelsen af Pindsvinefisk; den
optræder hurtig, ofte faa Minutter efter Nydelsen,
forløber med Svimmelhed, Bevidstløshed,
Lammelser og ender ofte dødeligt i Løbet af faa Timer
(den paralytiske Form). Behandlingen af slige
Forgiftninger bestaar i Indgivelse af Brækmidler,
Maveudpumpning, stimulerende Midler.
Endelig er der visse Fisk, hvis skarpe Torne og
Pigge ved Stik kan fremkalde heftig Betændelse.
Af saadanne Fisk kan nævnes den ogsaa i
Danmark kendte Fjæsing. Disse egl. Giftfisk har
et ell. to Giftorganer, det ene i Nærheden af
Gællespalten, det andet ved Basis af en i
Rygfinnen værende Torn, hvorigennem Giften
udtømmes. Giften indeholder en blodopløsende
(hæmolytisk) Komponent, der meget ligner
Slangegift, og en egl. toksisk, der er en
udpræget Hjertegift. Giften er ret resistent over
for Opvarmning. Ved forsigtig Indsprøjtning
paa Dyr kan i dettes Blodserum dannes et
tilsvarende Antitoksin.
O. T.
Fiskegift benyttes af forsk. uciviliserede
Folkeslag til Fangst af Fisk. Særlig kendt er
Brugen af Kokkelskorn, der er Frugterne af den
ind. Slyngplante Anamirta cocculus; kastes de
i Vandet, virker det i dem indeholdte Giftstof
Pikrotoksin bedøvende paa Fiskene, som da kan
opsamles. Guarauno-Indianerne bruger de
tørrede Blade af en Plante, kaldet Charapu, som
de gnider mellem Hænderne under Vandet,
hvorved Fiskene næsten straks bedøves. Vor
Lovgivning forbyder Anvendelse af giftige
Stoffer ved Fiskeriet.
C. V. O.
Fiskegrube, se Dambrug, S. 465.
Fiskeguano, Gødningsstof, som indvindes
af Affaldet af Fiskerierne. Maaden, hvorpaa
dette gøres, er forsk. Undertiden — f. Eks. naar
Fiskeriet ikke er stort nok til at afgive Stof
til en Fabrikvirksomhed — benyttes selve
Raastoffet til Gødning. Sædvanligst tilvirkes
Raastoffet dog ved at tørres og males i Maskiner
til et Pulverstof, der uden videre Behandling
kan benyttes som Gødning for Jorden. Guanoen
tilberedes af Sild, Fiskeben, Anchiovisaffald,
Hvalkød og Hvalben o. s. v. Den hele Industri har
stor Bet. for Fiskerierne, fordi der derved
indvindes betydeligt af Stoffer, som ellers gaar
tabt. Sverige og Norge er særlig heldig stillede
for Udviklingen af denne Industri p. Gr. a.
deres store Silde- og Torskefiskerier; og de
mange Hvalfangeretablissementer, som forefindes de
mange Steder, hvor norske Hvalfangere har
nedsat sig, afgiver særlig gode Betingelser for
Guanotilvirkning p. Gr. a. den betydelige
Stofmængde, som efterlades ved Trankogning af
Hvalerne.
F. D.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
