Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling / 179 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjederhage - Fjederham - Fjederhammer - Fjederhus - Fjedermotor - Fjederophængning - Fjederpasser - Fjedertandsharve

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en fast Krog. Smaa F. anvendes ved Urkæder,
større ved Sabler og Karabiner, hvorfor F.
ofte benævnes Karabinkrog. F. frembyder
Fordelen af let Udløsning, men maa for at være
paalidelig være godt udført.
F. W.

Fjederham, d. s. s. Fjerham.

Fjederhammer, se Hammer.

Fjederhus, den aabne ell. lukkede Kapsel, i
hvilken Drivfjederen er indesluttet i Ure o. a.
Fjedermaskiner.
F. W.

Fjedermotor, Kraftmaskine, som benytter
en optrukket Fjeders Elasticitet som Drivkraft.
F.’s Bestemmelse har navnlig været at drive
Symaskiner for at befri Syerskerne for den
sundhedsfarlige, professionelle Træden af
Maskinen. Hidtil har man ikke kunnet konstruere
nogen praktisk F., idet de fremkomne
Konstruktioner dels ikke har været i Stand til at
holde en Symaskine i Gang saa meget som en
Time, dels har været meget besværlige at trække
op. Efter Indførelsen af de smaa Elektromotorer
er vistnok overhovedet F.’s Rolle udspillet.
F. W.

Fjederophængning betegner i
jernbaneteknisk Henseende i videste Bet. alle de med
hinanden i Forbindelse staaende
Konstruktionsdele, der danner det fjedrende Overgangsled
mellem Jernbanekøretøjernes Understel og de
paa Hjulakslerne hvilende Akselkasser. I
snævreste Forstand forstaas ved F. kun de Dele,
der forbinder Bærefjedrene paa den ene Side
med Længde- (Hoved-)dragerne (ell. Balancerne)
og paa den anden Side med Akselkasserne.
Medens F. ved Lokomotiver samt Person-,
Post- og Rejsegodsvogne altid kan indstilles
saaledes, at en rigtig Vægtfordeling paa
Hjulene og den forskriftmæssige Bufferhøjde (s. d.)
kan opnaas, findes en saadan Indstillelighed
hyppigst ikke paa Godsvogne o. l. Køretøjer.

Fig. 1 viser en alm. Konstruktion af F. paa
en 2-akslet Personvogn. Bærefjederen
(Bladfjederen) F. hvis Fjederkurv a hviler
direkte i en Fordybning oven paa Akselkassen
(udeladt i Fig.), er forbundet med den paa
Undervognens Længdedrager L anbragte
Fjederbuk b ved Fjederstropperne
s, der ved Fjederboltene c er drejeligt
fastgjorte, dels til Krydshovedet d (med
Bærestøtten e) og dels til Øjet paa
Fjederens øverste Blad (Hovedbladet).
Indstillingen sker ved Drejning af de viste Møtrikker
paa Enden af Krydshovedet, hvorved dette
forskydes til den ene ell. anden Side, saaledes
at Bærefjederen enten spændes ell. slappes. Paa
Godsvogne udelades i Reglen Krydshovedet, og
Fjederstropperne er direkte ophængte i
Fjederbukken.

Fig. 2 fremstiller skematisk en Del af F. paa
et større Lokomotiv. Bærefjedrene F₁ og
F₂ er anbragte over de tilsvarende
Akselkasser (udeladte i Fig.), hvortil deres Belastning
overføres gennem Bærestøtterne s.
Fjedrene er ved Fjederhængerne h
forbundne med Rammens Hoveddrager R, i den
ene Ende direkte, i den anden gennem en
Længdebalance L, der er drejeligt lejret
paa Rammen, og gennem hvilken
Paavirkningen paa den ene Fjeder stadig overføres til
den anden Fjeder i et ganske bestemt Forhold.
Fjederen F er i Modsætning til de to andre
Fjedre ophængt under Akselkassen i en
Hængestrop H; dens ene Fjederhænger h er
direkte ophængt i Rammen, medens den anden er
forbundet med den ene Ende af en
Tværbalance T, i hvis anden Ende en lgn.
Hænger for Bærefjederen paa Lokomotivets
modsatte Side har fat. Ved en saadan Anordning
opnaas en saa vidt mulig ens Belastning paa
begge Hjul paa samme Aksel. Alle
Fjederhængernes Ender er skrueskaarne, saaledes at
man ved Hjælp af de paa Fig. viste Møtrikker
kan forandre deres Længde og derved spænde
Bærefjedrene mere ell. mindre. Gennem de her
omtalte o. l. F. opnaas en passende Fordeling
paa et Lokomotivs samtlige Hjul og Aksler af
alle de mangeartede Paavirkninger, der opstaar
under Kørsel, hidrørende fra Vægten, den
arbejdende Maskine, Skinnestødene m. v.,
saaledes at Lokomotivernes Løb bliver roligere,
blødere og mere sikkert.
G. K.

Fig. 1.

Fig. 2.

Fjederpasser, Passer med lige ell. krumme
Ben, som ved Fjederkraft, ofte frembragt ved, at
Benenes Forbindelse dannes af en Fjeder (se Fig.),
holdes fra hinanden. Ved en Møtrik, der sidder paa
en Skrue, modvirkes Fjederen og indstilles
Passeren til ønsket Aabning.
F. W.

Fjederpasser.

Fjedertandsharve, se Harver.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>