Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjæstad, Gustaf Adolf - Fjølne - Fjölnir - Fjölsvinnsmál - Fjörbaugsgarðr - Fjörgyn - Fjörsunger - Fjörsvartne - Fjörtoft, Olaves Johannes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
rindende Vand og Bølgeskvulpet med det
skiftende Spil af Pletter og i hinanden flydende
Linier. Mange Prøver paa denne ejendommelige
F.’ske Kunst saas paa den baltiske Udstilling i
Malmö 1914 og paa den sv. Udstilling i Kbhvn
1916. Af Værker kan eksempelvis anføres: »Klar
Høstdag« (1897), »Vinterdag i Värmland« (1898),
»Sne« (1900) og Akvarellen »Vinternat« (1901) —
begge i Göteborgs Mus. — »Rimfrost paa Is«
(1901, Thiel’s Gal., Sthlm), »Aftensol« (1904) og
»Vintermaaneskin« (1905) — begge i
Nationalmuseet i Sthlm —, »Rindende Vand« (1906,
Thiel’s Gal.), »Aften, Sne« (Mus. i Malmö).
Denne Øjenlyst af Sne og rindende Vand har F.
desuden med fremragende dekorativ Evne og
med japansk Stilfølelse overført paa vævede
Arbejder; fl. af disse Gobelins, der mindst er
paa Højde med Malerierne, og som udførtes af
Kunstnerens Hustru og Søster, er nu
indlemmede i sv. Mus. F. har ogsaa paa anden
Maade arbejdet med Skønvirke, saaledes med
Skulptur i Fyr (Stole og Borde). Hans Malerkunst er
repræsenteret i Kunstmus. i Kbhvn. — Hustruen
Kerstin Maria (Maja) F., f. Hallén, f.
30. Maj 1873 i Hörby (Skaane), har ikke alene
udført talrige Vævearbejder efter Mandens
Mønstre (gift 1898), men hun har ogsaa
arbejdet selvstændig paa dette Omraade. 1891—92
var hun Elev af Kunstakademiet i Sthlm; hun
har desuden malet Portrætter og Landskaber,
udført Tapeter og Træskulptur.
A. Hk.
Fjølne, i nordisk Sagnverden 1) et Navn paa
Odin (maaske egl. paa Skjaldemjødens Ejer), 2)
den første sv. Konge af Ynglingeslægten,
druknede i et Mjødkar, 3) i Jomsvikingesaga Navn
paa Harald Blaatand’s listige Raadgiver.
Navnet vides ikke at være baaret af virkelige
Personer.
A. O.
Fjölnir, et isl. Tidsskr., der udkom i 9
Aargange 1835—46; det blev opr. udgivet af 4 unge
studerende Islændere i Kbhvn, Br. Pjetursson,
J. Hallgrímsson, K. Gislason, T. Sæmundsson,
hvoraf den sidste var den egl. drivende Kraft i
Foretagendet, og som skrev fl. Afh. deri især
vedrørende isl. Landboforhold og økonomiske
Forhold. F. gik dog især ud paa at hæve Folket i
aandelig-æstetisk Henseende, derfor lod
Udgiverne det sig være særlig magtpaaliggende at
skrive et godt og rent Islandsk, og her virkede
F. epokegørende; ligeledes bragte F. hvasse, ja
dræbende Anmeldelser af middelmaadige Skr;
især forfulgte den de smagløse Rimer og gav
denne Art af Litt. et Knæk, den aldrig
forvandt; det var i det hele Formaalet at
forbedre og højne Sansen for god Litt. og god
Digtning (fl. af J. Hallgrímsson’s Digte tryktes
der). Desuden bragte F. Overs. af fremmed
Digtning, oplysende Artikler af naturhistorisk
Indhold o. s. v. Naar man ser hen til den isl.
Litt. 1800—35 og den Maade, hvorpaa det isl.
Sprog skreves, ser man klarest den Afgrund,
der er imellem den og F., ikke mindre klar
bliver den, naar man kaster Blikket paa den
flg. Tid; da ser man bedst, hvilken
reformerende Kraft F., til Trods for den Modstand, det
mødte, har besiddet.
F. J.
Fjölsvinnsmál [-ma.l], et Oldkvad fra omtr.
Midten af 10. Aarh., der, uagtet det ikke findes
i de egl. Eddakvadshaandskrifter, men kun i
senere Papirsafskrifter, i Alm. henregnes til
Eddadigtene. Hovedpersonen er en forklædt,
mytisk Person, Svipdagr, der i Digtet kalder sig
Vindkold; han søger sin Fæstemø, Menglad’s
(»den Smykkeglades«) Borg. Det drejer sig om
Menglad og Borgen og Mulighederne for at
trænge ind i den; endelig da det rette Navn
tilfældigvis nævnes under Samtalen med
Borgvagten Fjölsvinn, bliver Adgangen fri og
uhindret, og den længselsfuldt savnede Svipdagr
modtages af Menglad med aabne Arme og
Kærlighedsjubel. Mødet mellem de to skildres af
Digteren paa den pragtfuldeste Maade. En
forhøjet Interesse faar dette Digt derved, at det i
Forbindelse med Digtet Grógaldr (s. d.) svarer
i Indhold til den danske Folkevise om Svejdal
(Svendal). Disse to oldnordiske Digte er dog af
forsk. Forf. (Litt.: F. Jónsson,
»Oldn.-oldisl. Litt. Hist.«, I).
F. J.
Fjörbaugsgarðr [-ba^ugs-], Landsforvisning,
en Straf, der anvendes ikke sjælden i den isl.
Fristat. Den, der blev dømt til Landsforvisning,
maatte, naar han ikke skulde blive fredløs,
udrede til Goden en Marksbod, der kaldtes
fjörbaugr, Livsring; herfra hidrører Benævnelsen
paa denne Straf. Fjörbaugsmaðr kaldtes
den, som idømtes Landsforvisning. Han skulde
inden Udløbet af 3 Somre være rejst ud af
Landet og derpaa opholde sig i 3 Aar
udenlands. Indtil Afrejsen anvistes ham 3 Hjem,
hvor han var fredhellig, samt paa Vejen
imellem dem. For at gøre ham det lettere at rejse
udenlands, idømtes den Skibsfører, der uden
gyldig Grund nægtede at modtage ham,
Tremarksbod, og den 3. Sommer endog strengere
Straf (Landsforvisning). Hvis den Landsforviste
i Løbet af 3 Aar ikke rejste udenlands,
blev han fredløs (se Skóggangr); hvis han
derimod rejste, kunde han om 3 Aar vende
tilbage til Island fuldstændig fri og frels som
en ustraffet Mand. Under Opholdet i Udlandet
var han ogsaa fredhellig.
B. Th. M.
Fjörgyn, i nordisk Mytologi en kvindelig
Guddom, Moder til Thor; ogsaa »Jorden«
betegnes som Thor’s Moder.
A. O.
Fjörsunger, nordisk Kongeslægt i Sagntiden,
der kæmper med Helge Hundingsbane; synes
at hænge sammen med de lidt senere Sagnkonger
i Sødermannland og Østergøtland og har
maaske Oprindelse fra et Folk, der 2. Aarh. e.
Kr. boede paa Sveriges Østkyst og af Grækeren
Ptolemaios kaldes Firaisoi.
A. O.
Fjörsvartne (svart = sort), i nordisk
Mytologi Nattens Hest, = Hrimfakse.
A. O.
Fjörtoft, Olaves Johannes, norsk
politisk Forf. og Matematiker, f. 19. Jan. 1847 i
Haram Præstegæld paa Søndmøre, d. i Kria 21.
Maj 1878. F. vakte tidlig Opmærksomhed ved
sine mat. Evner og sin ustyrlige
Oppositionslyst. 1869 blev han Student og levede derefter
i Kria som Manuduktør i Matematik og
Astronomi, men tog ved Siden heraf levende Del i
de politiske Brydninger, dels i
Studentersamfundet, dels i Arbejdersamfundet, og optraadte
som Taler og Agitator ved de første
socialdemokratiske Folkemøder i Norge. Medens han
var Skolegut, udgav han en Regnebog, og kort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
