Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flaade - Flaadeadmiral - Flaadeforening - Flaadehavn - Flaadeinspektør - Flaadens Stab - Flaadestation - Flaadholt - Flaadning - Flaat - Flaccus - Flachat, Eugène
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og under Verdenskrigen er blevet
reglementerede. F. anbringes uden Surringer til Skibet
paa et frit Sted i dette og vil, naar Skibet
synker af sig selv frigøre sig fra det og flyde.
F. kan bære et meget stort Antal Skibbrudne.
Svømmeflaader, Badeflaader,
Gitreflaader anvendes i H. t. deres særlige
Betegnelse.
5) en større Afdeling af en Orlogsflaade. De
to største F. i Verdenskrigen er den engelske
Grand Fleet og den tyske »Hochseeflotte«, der
atter er inddelte i forskellige F. (se
Eskadre).
H. E.
Flaadeadmiral, se Admiral.
Flaadeforening (Søv.). En Forening, hvis
Formaal er at vække Forstaaelsen af
Orlogsflaadens — i fl. Lande tillige af Koffardiflaadens
— Bet., samt at agitere i Befolkningen for at
paavirke Regeringen til at bevilge de fornødne
Summer til Flaadens Fornyelse og
Vedligeholdelse. I de sidste 30 Aar er der dannet F. i
næsten alle Lande. I England har saaledes
the navy league haft en betydelig
Indflydelse paa Marineledelsen og i politiske Kredse.
I dens Bestyrelse og bl. dens Medlemmer
findes indflydelsesrige Personer af de forskelligste
politiske Lejre og Samfundsklasser. Den
har virket uden større Propaganda og mere
i det Stille end den tyske F., »Deutscher
Flotten-Verein«, der har været præget af en
fortrinlig Organisation og blev stiftet 1898. Dens
Formaal er at vække det tyske Folks Interesse
for Orlogsflaaden samt at støtte Flaadens
Personel og Tropperne i Kolonierne, hvor Rigets
Lovgivning og Forvaltning ikke kan yde
tilstrækkelig Hjælp. I Østerrig er »österreichische
Flottenverein« dannet med Tysklands F. som
Forbillede, dog varetager den tillige Handelsflaadens
Interesser. Det samme er Tilfældet med
den fr. F., la ligue maritime française. I Sverige
dannedes 1906 »Sveriges Flotta« for Søværn og
Søfart og i Danmark 1913 »Marineforeningen«,
der ved Siden af sin Agitation for Søværn og
Søfart virker meget for Flaadens værnepligtige
Personel og til dette uddeler Præmier, Gaver,
Blade etc. Paa lgn. Maade virker den holl. F.
»Onze Vloot«.
H. E.
Flaadehavn (Søv.), en Havn, der danner
Basis for en større Del af et Lands
Orlogsflaade.
H. E.
Flaadeinspektør (Søv.), ældre Betegnelse
for den Søofficer, hvis Hverv det er at
inspicere Flaadens større Skibe før og efter Togt.
F. kaldes nu Generalinspektør for Søværnet, og
Stillingen beklædes af den kommanderende
Admiral.
H. E.
Flaadens Stab (Søv.), i Danmark
Benævnelsen for Marineministeriets og den
kommanderende Admirals nærmeste Medhjælp i alle
Spørgsmaal vedrørende Krigsforberedelsen. F.
S. er delt i 3 Afdelinger. 1ste Afdeling
(taktisk) beskæftiger sig med Studiet af
Søkrigsvæsenets Udvikling; Forarbejderne vedrørende
Flaadens Anvendelse i Krigstid;
Efterretningsvæsenet, Indsamling af Oplysninger om
fremmede Staters Flaader og faste Kystforsvar;
søkrigsretlige o. a. folkeretlige Spørgsmaal samt
Bearbejdelse af Rapporter af strategisk ell.
taktisk Indhold. 2den Afdeling
(Mobilisering) varetager Udfærdigelsen og
Vedligeholdelse af Dispositioner vedrørende
Krigsudrustning og Mobilisering; Flaadens Rumændring og
Ruller; Værnepligtssager; Udviklingen af
Flaadens Materiel samt Organisationsændringer.
3die Afdeling (Krigskort og Krigsfyr)
udarbejder Krigskort og Landtoninger og leder
Afmærkning og Belysning af Farvandene i
Krigstid. Den tekn. Del af dette Arbejde
udføres af Søkortarkivet (s. d.). Chefen for F. S.
er en Kontreadmiral ell. Kommandør, de tre
Afdelingschefer er Kaptajner, og desuden gør
et større Antal yngre Officerer Tjeneste ved de
forsk. Afdelinger. Chefen for F. S. fører efter
den kommanderende Admirals Bestemmelse paa
dennes Vegne Forhandlinger med Chefen for
Generalstaben om Spørgsmaal vedrørende fælles
Optræden af de to Værn.
H. E.
Flaadestation (Søv.), en Havn, der er
indrettet til Basis for en Flaade, hvor denne i
Sikkerhed for Angreb kan udbedre Beskadigelse,
fylde Kul, Ammunition, supplere sin Besætning
m. m. F. maa derfor være dyb og rummelig,
have Kajer og Fortøjningsbøjer,
Reparationsværksteder, Bedinger, Tørdokke, Arsenaler,
Kuldepoter, Magasiner, Kaserner til Flaadens
Mandskab o. m. a. Endvidere maa den være godt
beskyttet mod Vejr og Vind samt kunne
forsvares fra Batterier fra Land og fra Søforter.
Indløbene til F. beskyttes ved Netspærringer,
Miner, Bomme, Flydetrosser m. m. I Danmark
findes F. i Kbhvn, i Norge ved Karl-Johansværn,
Kria, Narviken og Bergen, i Sverige ved
Karlskrona og Sthlm.
H. E.
Flaadholt, se Flaad.
Flaadning, d. s. s. Flødning.
Flaat, se Blodmider.
Flaccus (Gaius Valerius Flaccus
Setinus Balbus), rom. Epiker fra den
første Kejsertid. Om F.’s Liv ved vi meget lidet;
han levede under Vespasian og hans Sønner; var
Medlem af et fornemt rom. Præsteskab, saa
han maa have tilhørt det gode Selskab i Rom;
døde kort før 92 e. Kr. Han har forfattet et
Epos Argonaulica i 8 Bøger, men ufuldendt;
det er dediceret Vespasian. Det behandler
Argonautersagnet i Tilslutning til Apollonios’ gr.
Epos af samme Titel, men udførligere og med
ikke ringe Selvstændighed. F. har benyttet den
rige mytografiske Litt., der fandtes til Sagnet,
bl. a. i Form af Kommentarer til Apollonios’
Digt. I Formen er F., som alle Kejsertidens
Epikere, stærkt afhængig af Virgil, men tillige
paavirket af Datidens Retorik. Denne
fremtræder dog mindre hos F. end hos hans Samtidige,
og hans Digt hører overhovedet til de bedre
Frembringelser fra denne Periode. — Nyeste
kritiske Udg. ved O. Kramer (Leipzig 1913).
Kommentar ved P. Langen (Berlin 1897).
A. B. D.
Flachat [fla↱∫a], Eugène, fr. Ingeniør, f.
16. Apr. 1802 i Paris, d. 16. Juli 1873 i Arcachon,
har knyttet sit Navn til betydelige
Ingeniørforetagender. Han uddannedes under sin ældre
Broder Stephan og udførte sammen med denne
Forarbejderne til Kanalen fra Havre til Paris
(1823—30). Derefter tilbragte han en Del Aar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
