- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
202

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fladbælg - Fladdermine - Flade - Flade - Fladeindhold - Flademaal - Flademaleri - Fladen - Flade og Ørum Søer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvorimod den i vildtvoksende Tilstand kan give
et godt Bidrag til Vegetationen paa tørre og
middelfugtige Enge. 4) Skov-F., ligesom den
foregaaende vedvarende, vakte i sin Tid, særlig
i 1890’erne, stor Opmærksomhed som
Foderplante, men er blevet i høj Grad
overvurderet. Saaet ell. udplantet paa tørre, ikke for
kalkfattige Jorder kan den dog ofte give en
ganske anselig Afgrøde af næringsrigt Foder,
naar Ukrudet holdes borte, og den ikke
ødelægges af Svampeangreb, som den er meget
udsat for. I samme Øjemed anbefales
undertiden endvidere L. heterophyllus L., L.
Clymenum
L., L. latifolius L. o. fl. Ingen af de
vedvarende Arter har dog faaet nogen større
Bet. som Kulturplanter; Frøet maa før
Udsæden ridses (se Frøpræparation), da
det ellers kun spirer med nogle faa %.
K. H-n.

Fladdermine er en mindre Sprængladning,
som Regel 1—5 kg brisant Sprængstof, der
udlægges foran en befæstet Stilling paa Steder,
som Modstanderen sandsynligvis vil passere, og
som bringes til Eksplosion i det Øjeblik, han
befinder sig over den, enten automatisk ell. ved
elektrisk Antændelse inde fra Stillingen.
Ladningen lægges ikke ret dybt i Jorden, og F. vil
derfor sjældent kunne anvendes i Nutiden, hvor
den forud for Stormen gaaende voldsomme
Artilleriild vil ødelægge den.
Sch. P.

Flade (mat.), d. s. s. Overflade, et Legemes
Begrænsning. Man definerer i Matematikken
alm. en bestemt F. ved at angive, hvorledes
den kan frembringes ved en Kurves Bevægelse,
saaledes som f. Eks. Kuglefladen kan
frembringes af en Cirkel, der drejer sig om en
Diameter. Inddeles F. efter den frembringende
Kurves Art, kommer man først til dem, der
frembringes af en ret Linie (Eks. Planer,
Cylinder- og Kegleflader); de deles igen i
vindskæve og udfoldelige. Bruges som Basis for
Inddelingen Arten af den frembringende Kurves
Bevægelse, faas som vigtige Underafdelinger
Omdrejningsflader, hvor Frembringerkurven
drejer sig om en Akse (Eks. Kugler,
Omdrejningsellipsoider, -hyperboloider og
-paraboloider, Kugleringe), og Skrueflader, hvor
Frembringerkurven udfører en Skruebevægelse. En
anden vigtig Klasse F. er Keglesnitsfladerne. De
topografiske Flader (Eks. Jordoverfladen) kan
kun defineres ved et Antal paa Fladen liggende
Kurver (hyppigst vandrette). I analytisk
Rumgeometri, hvor en F. fremstilles ved een
Ligning mellem Koordinaterne, undersøges særlig
Egenskaberne ved de algebraiske F. ɔ: dem,
der i et treretvinklet Koordinatsystem
fremstilles ved algebraiske Ligninger. I øvrigt henvises
til Artiklerne om de enkelte Arter af F.
Chr. C.

Flade (Øster-Flade), opvoksende By i
Vendsyssel« ved Hjørring-Frederikshavn Vejen
(F. Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt), tæt
V. for Frederikshavn, som hvis Forstad den
nu regnes, havde 1. Febr 1916 120 Huse og 694
Indb. (1901: 440).
H. W.

Fladeindhold (mat.) ell. Areal af en
begrænset Del, A, af et Plan
maales ved det Tal, der angiver, hvor mange
Fladeenheder eller Brøkdele af Fladeenheder
der medgaar til at bedække A. Som Fladeenhed
vælges et Kvadrat, hvis Side er en af de alm.
brugte Længdeenheder, f. Eks. en Kvadratcentimeter
(cm2) (Kvadrat med Siden = en
Centimeter),
n Kvadratmeter (m2) o. s. v. Lykkes
det ikke netop at bedække A med
Fladeenheder og Brøkdele deraf, maa man
konstruere Figurer, der omslutter A eller
indesluttes deraf, og som man kan maale;
ved Cirklen vælges saaledes om- og
indskrevne Polygoner. Derved faas Tal, hvorimellem
A’s F. ligger, og som kan bringes saa nær til
hinanden, som det skal være. At disse
Bestemmelsesmaader af A’s F. altid giver samme
Resultat, hvorledes man end gaar frem ved
Forsøget paa at bedække A med Fladeenheder,
bevises i Matematikken, hvor der ogsaa gives
Regler for F.’s Bestemmelse. En Udmaaling af
en Del af en krum Flade paa den her
nævnte Maade er umulig, da en Del af den
plane Fladeenhed ikke kan bringes til at dække
en Del af den krumme Flade; man maa da
betragte den krumme Flade som Grænse for en
Flade sammensat af plane Dele. Saaledes
betragtes Omdrejningscylinderens krumme
Overflade som den Grænse, hvortil Summen af et
omskrevet regulært Prismes Sideflader nærmer
sig, naar Sideantallet vokser i det uendelige.
Chr. C.

Flademaal, Kvadratmaal, er
Maalenheder, af hvilke et Antal kan udtrykke
Fladers Størrelser. Hertil anvendes hovedsagelig
de metriske Størrelser, men ældre Udtryk
finder endnu Anvendelse: 1) til Bygninger og
Bygningsmateriale bruges Kvadratfod (Fuss,
Foot, Pied, Palmo etc.), 2) til vævede og
flettede Stoffer mest Kvadratalen (Elle, Aune, Yard),
3) Eng- og Agerland samt Skovstrækninger mest
Tønde Land, men undertiden ogsaa
Kvadratroder (Ruthe, Masskette), til mere udstrakte
Landomraader mest Kvadratmil (Lieue, Stadion
etc.).
(N. J. B.). Th. O.

Flademaleri gaar ud paa gennem
koloristiske Midler at udtrykke, at det, hvorpaa der
males, netop er en Flade; det har saaledes
dekorative Formaal (Fladeornament),
benytter til Fladens Leddeling gerne Konturer, der
paa harmonisk Maade fordeler Farver og
Figurer over Fladen, medens det skyr en
perspektivisk Uddybning, der ophæver Fladen som
saadan (f. Eks. en Kop med et Landskabsmaleri
paa). F. kan som vigtig Bestanddel i god
dekorativ Kunst naturligvis følges tilbage til de
ældste Tider. Med Kunstindustriens Opsving i
Løbet af 19. Aarh. er det atter efter en Tids
Forsømmelse kommet til sin Ret. Udtrykket F.
benyttes ofte som Modsætning til Staffelimaleri.
A. Hk.

Fladen, en stor Banke i Kattegat, c. 10 Sm.
SV. f. Niddingen. Inden for 40 m Grænsen har
den en Udstrækning i N. og S. af c. 10 Sm.
Paa Bankens Midte findes en Plade med under
20 m Vand, paa hvilken det laveste Sted ligger,
nemlig en lille Pulle med kun 6,5 m Vand.
De laveste Puller paa Banken er afmærkede, og
paa dens Østside ligger et sv. Fyrskib, der
viser røde Blink og giver Taagesignal.
G. F. H.

Flade og Ørum Søer, to ved Vandløb
forbundne, nu næsten tørlagte Søer i det nordvestl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:10 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0223.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free