Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flamme - flammede - Flammekasteren - Flammeovn - Flammermont, Jules - flammesikkert - Flammestil - flammet Tøj - flammet Ved - flammula - flamsk Bevægelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
svagt lysende F., medens Kulbrinten Ætylen
brænder med lysende F., fordi der ved dennes
Forbrænding udskilles Kul i F.; dette er
Tilfældet i den alm. Gasflamme, da Belysningsgas
indeholder Ætylen; blander man derimod
Belysningsgas med Luft, kort før den træder ud
af Brænderen, saaledes som det sker i den
Bunsen’ske Lampe og i de efter samme
Princip indrettede Kogelamper, da bliver F.
blaalig og ikke lysende, fordi Kulpartiklerne
straks forefinder den til deres fuldstændige
Forbrænding nødvendige Mængde Ilt, saaledes
at denne Luftart har Adgang til F. i hele
dennes Gennemsnit; dog mister Gassen ogsaa sin
Lysevne ved at blandes med Luftarter, der ikke
nærer Forbrændingen, f. Eks. med Kulsyre og
Kvælstof, fordi Temp. derved nedsættes saa
betydelig, at der slet ikke indtræder nogen
Udskillelse af Kulpartiklerne i F. Det maa dog
bemærkes, at saadanne Luftarter, der under
sædvanligt Tryk brænder med ikke lysende F.,
forholder sig anderledes, naar de antændes i
komprimeret Luft; F. bliver da lysende. — Mange
Metalforbindelser meddeler den ikke lysende F.
karakteristiske Farver (se
Spektralanalyse). — Om Iltnings- og Reduktionsflamme,
se Iltning og Reduktion.
(O. C.). R. K.
flammede Sten, se Teglsten.
Flammekasteren er et moderne, særdeles
virksomt Vaaben, der har fundet Anvendelse i
Verdenskrigen, første Gang formentlig i Beg.
af 1916. Vaabnet, der udsender Ildstraaler,
anvendes navnlig i Skyttegravskrigen. De mindre
og transportable ligner Ildslukkere og indeholder
en meget letantændelig Vædske, der antændes
automatisk, naar den forlader Straalerøret, der
ligner en Haveslange. Der findes fl. Slags F.;
smaa lettransportable, der bæres paa Ryggen,
og som udsender brede Straaler paa 15—20 m’s
Afstand, og store, ikke saa lettransportable,
der anbringes under Angrebet i de længst
fremskudte Skyttegrave. De udsender brede Straaler
i 30—50 m’s Afstand. En stor F. kan beherske
indtil 50 m af den fjendtlige Skyttegrav.
Forsvareren enten tilintetgøres ell. forjages af den
stærke Ild, Stormen paa Stillingen foretages
af Fodfolk og Pionerer umiddelbart efter
Flammeangrebet. Stormtropperne følges af mindre
Fodfolksled, tildelt smaa F., der ofte med god
Virkning kan anvendes jævnsides med
Haandgranater for at trænge frem gennem de
fjendtlige Skyttegrave, mod Besætninger i Blokhuse
og i Landsbyer, hvor Fjenden har taget Stilling
i Kældere ell. Udgravninger, dækkede mod
Geværild.
F. anvendes i Hovedsagen i Angrebet. Det
bedste Middel mod F. er at holde Fjenden paa
en saadan Afstand, at Flammerne ikke kan naa
egne Tropper. I øvrigt besætter man de Dele
af Stillingen, hvor Flammeangrebet kan ventes,
svagt. Mandskabet gaar, naar Ilden fra F.
begynder, i Dækning, og der holdes
Slukningsmidler parat.
B. P. B.
Flammeovn, Ovn, hvor det indsatte
Materiale ikke blandes med Brændslet, men kun
paavirkes af Flammen, bruges navnlig i
Metallurgien under højst forskellige Former efter
den forsk. Anvendelse. F. bygges af ildfast
Materiale, som omgives med en mere ell.
mindre fuldstændig Afstivning med Jernplader og
Jernskinner for at holdes sammen; den falder
i 3 Dele: Fyret, Herden og Skorstenen; mellem
Fyret og Herden ligger Broen; gennem
Aabningen over denne, Flammehullet, slaar
Flammen ind paa Herden. Dennes Form og
Udfodring er forsk., efter som F. er simpelt hen
en Smelteovn (f. Eks. til Smeltning af Bronze)
ell. en Puddelovn (f. Eks. til Omdannelse af
Støbejern til Svejsejern ved Pudlingsprocessen
s. d.) eller en Gløde- eller Svejseovn. Paa
Herdens Sider er der een eller flere
Døre til Indsætning af Materialet, ofte
forsynede med Smaaklapper til at stikke
Arbejdsredskaber igennem; ved Smelteovnene er der
selvfølgelig Udslagsaabninger, som er lukkede
under Gangen. Overgangen mellem Herden og
Skorstenen kaldes Sluget. Lufttrækket reguleres
ved et Spjæld i Mundingen af Skorstenen.
Fordelen ved F. til Gennemføringen af
metallurgiske Processer bestaar navnlig i, at det er let
gennem Arbejdsaabningerne at følge Processens
Forløb, og i, at Brændslet ikke kommer i
Berøring med Materialerne paa Herden, som
derfor kan være af ret uren Natur, derimod maa
det være stærkt flammegivende, og det egnede
Brændselsmateriale for F. er derfor Træ og
navnlig Stenkul, derimod ikke Antracit og Koks.
Ulemper ved F. er, at Brændselsudnyttelsen
ikke er saa god som ved Skaktovne, og at
Kapaciteten i de fleste Tilfælde er mindre end
ønskelig for moderne Forhold.
Carl J.
Flammermont [flamær’mǡ], Jules, fransk
Historiker, (1852—95), studerede særlig
Frankrigs Historie i anden Halvdel af 18. Aarh., men
døde ung uden at være naaet til at give den
Fremstilling, man ventede fra hans Haand. Af
hans Skr kan nævnes: Négociations secrètes de
Louis XVI et du baron de Breteuil (1885),
Études critiques sur les sources de l’histoire du
18e Siècle (1886) og De l’authencité des
Mémoires de Talleyrand (1892).
Kr. E.
flammesikkert kaldes Træ, der ved
Imprægnering ell. paa anden Maade er gjort
mindre brændbart, saaledes at det, udsat for Ild,
ikke brænder med Flamme og ved Ildens
Fjernelse slukkes af sig selv. Virksomst er
Kedelimprægnering, hvorved der indpresses opløste
Salte, der i høje Temp. udvikler Vanddampe
o. a. ikke brændbare Luftarter, der blander sig
med Gassen fra Træet og hindrer dens
Antændelse. Behandlingen er dyr og har endnu ikke
haft Lejlighed til at vise sin Paalidelighed i
Praksis. Saltene udvaskes af Regn. Mindre
virksom, men langt billigere er en Bestrygning med
Vandglas.
E. Su.
Flammestil, se Flamboyant.
flammet Tøj, d. s. s. Chiné.
flammet Ved er saadant, hvor Cellerne
hverken forløber retlinet ell. parallelt; ved
Tildannelse viser derfor Veddet forsk. Tegning og
Skær, efter som Cellerne bliver overskaarne paa
forsk. Leder.
C. V. P.
flammula (lat., egl. »lille Flamme«) hed i
den senere Kejsertid det rom. Rytteris Standart
p. Gr. a. sin røde Farve.
A. B. D.
flamsk Bevægelse kalder man den
politiske, litterære Rejsning, som efter Belgiens
Adskillelse fra Holland 1830 gaar ud paa at modvirke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
