- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
242

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flensborg - Flensborg, Karl Julius - Flensborg Avis - Flensburg, Nils Olaf Mattias - flense (Søv.) - Flenu - fleraarig (bot.) - flerakset (bot.) - Flerfoldfrugt (bot.) - Flerfoldfrugtede (Polycarpicæ)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fødte i F., nævnes Borgemester Hans Nansen,
Maleren Henrik Krock, Prof. Chr. Paulsen,
General Hedemann, Forf. A. H. Strodtmann,
Biskop H. Martensen. Historikeren G. Waitz,
Komponisten H. Matthison-Hansen og Maleren
C. Locher. (Litt.: H. C. P. Sejdelin,
»Diplom. Flensborgense« [Kbhvn 1864—73]; A. C. C.
Holdt
, »Flensburg, früher und jetzt« [F. 1884];
H. V. Clausen, »Sønderjylland, en
Rejsehaandbog«, 3. Udg. [Kbhvn 1913]).
H. W.

Flensborg, Karl Julius, dansk Officer,
f. i Kbhvn 2. Juli 1804, d. smst. 23. Juli 1852,
blev Sekondløjtnant i Artilleriet 1822 og
Premierløjtnant 1832; 1830—34 gennemgik han
Højskolen, blev derefter Adjoint i
Generalkvartermesterstaben og 1839 Kaptajn og
Divisionskvartermester. 1843 kom F. til Bureauet for
Armeens Kommandosager, og ved
Krigsministeriets Oprettelse 1848 blev han Chef for dets
1. Afdeling, i hvilken Stilling han blev
Tscherning »en dygtig og villig Hjælper«, saa at han
s. A. udnævntes til Oberstløjtnant. 1849 ansat
som Stabschef hos General Bülow, der
kommanderede Flankekorpset, fulgte han denne
ved sammes Udnævnelse til Overgeneral i Apr.
og vedblev at være Hærens Stabschef efter
Oberstløjtnant Læssøe lige til Krigens Slutning.
Han var under alle Forhold sin ansvarsfulde
Post voksen, hvad han ogsaa viste ved
Fredericia og Isted. Efter den førstnævnte Sejr
blev han Oberst, efter den sidste paa
Krigsministerens særlige Indstilling Generalmajor.
1851 ansattes han som Stabschef ved
Generalkommandoen i Slesvig og udnævntes s. A. 18.
Oktbr til Krigsminister, men ved
Systemforandringen Jan. 1852 fratraadte han denne Stilling
og blev Chef for Generalstaben.
P. Nw.

Flensborg Avis. Før 1864 udkom der i
Flensborg intet dansk Blad. »Flensburger
Zeitung«, redigeret af Dr. Cl. Manicus, blev vel
ledet i dansk Aand, men skrevet paa Tysk,
og under Krigen 1864 gik det over paa tyske
Hænder. Først 1869 lykkedes det at oprette
et nyt, dansksindet Blad i Sønderjyllands
Hovedby; i Begyndelsen blev ogsaa dette skrevet
paa Tysk: »Flensburger Anzeiger«, men fra
1. Oktbr s. A. udgik det paa Dansk under
Navn af »F. A.«; 4 af Byens Borgere,
Fabrikant A. G. Freudenreich, Boghandler Gustav
Johannsen, fhv. Kollaborator Chr. F. Monrad
og Bogtrykker C. K. Thillerup stod som
Udgivere; den første Redaktør var C. A.
Willemoës, men han afløstes snart af Gustav
Johannsen. Da denne 1881 var blevet valgt i
Flensborg til Medlem af den tyske Rigsdag, overtog
J. Jessen fra 1. Juli 1882 Bladets Redaktion,
og allerede n. A. blev han tillige Forlægger for
og Udgiver af det. Siden Jessen’s Død 1906
udgives »F. A.« af hans Enke, Marie, f.
Fibiger, medens E. Christiansen har været dens
Hovedredaktør.

Under Gustav Johannsen’s Ledelse havde »F.
A.« endnu kun ringe Udbredelse. Den udgik
i en overvejende tysktalende By, lige paa
Grænsen af det danske Sprogomraade, og blev
forfulgt efter Evne af de preuss. Magthavere.
Da Jessen overtog Redaktionen, var der kun
800 Holdere, men ved hans fremragende
dygtige Ledelse fik Bladet snart et mægtigt
Opsving; ved hans Død havde det med sine
Aflæggere (»Aabenraa Avis« og »Vestslesvigs
Tidende«) c. 9300 Holdere, og denne store
Udbredelse beholdt det lige til Verdenskrigens
Udbrud. Særlig Bet. har det faaet for
Danskhedens Bevarelse i de nationalt truede Egne
mellem Flensborg og Tønder, men tillige har
det virket stærkt til i Kongeriget, hvor det
under Jessen’s Ledelse vandt mange og trofaste
Holdere, at vedligeholde Interessen for og
Kærligheden til den sønderjyske Sag. Den Omhu
for at rense og forædle Modersmaalet, som
altid sporedes i Jessen’s Ledelse af Bladet, og
som hans Efterfølgere vedblivende har holdt i
Hævd, har ogsaa gjort sit til at skaffe dette
en fremragende Plads i den danske Presse.
H. L. M.

Flensburg [↱flænsburg], Nils Olaf
Mattias
, sv. Sprogforsker, f. 22. Apr. 1855 i Lund,
studerede sammenlignende Sprogvidenskab og
orientalske Sprog i Sverige og Tyskland, tog
Doktorgraden 1888 (»Studier öfver den
fornindiska tempusläran«) og virkede derefter i en
Aarrække ved Univ. i Lund som Docent i
Sanskrit, indtil han 1898 udnævntes til Professor i
Sanskrit og sammenlignende Sprogvidenskab
smst. Hans vigtigste Skr er: Ȇber ursprung
und bildung des pronomen αὐτός;« (1893);
»Studien auf dem gebiete der indogermanischen
wurzelbildung. Semasiologisch-etymologische
beiträge, I. Die einfache basis ter- in
indogermanischen« (1897).
D. A.

flense (Søv.), at tage Genstande op af en
Skibslast.

Flenu [flö↱ny], By i den belgiske Provins
Hennegau, Arrond. Mons, Knudepunkt paa
Jernbanen Frameries—Ghislain, har store
Kulgruber. (1911) 5566 Indb.
G. Ht.

fleraarig (bot.) kaldes den urteagtige
Plante, som i fl. Aar vedbliver at bære Blomster
(og Frugter); disse udvikler sig paa Lysskud,
der aarlig fra ny af skyder op fra Plantens
(»Staudens«) underjordiske Skuddele. De f. ell.
perenne Vækster har i Reglen baade
vegetativ og kønnet Formering, og mange danner
Knolde ell. Løg. Kodriver, Anemone, Konval er
Eksempler paa f. Planter. Tegnet for saadanne
er ♃.
V. A. P.

flerakset (bot.) kaldes den Plante, hos
hvilken først de Skud, som er af højere end anden
Orden, afslutter med Blomst; f. Eks. Vejbred,
som er 3-akset, Kløver, som er 4-akset. (Smlg.
enakset, toakset).
V. A. P.

Flerfoldfrugt (bot.) er enhver Frugt, der er
dannet af fl., fri Støvveje i een Blomst. Af
hver Støvvej opstaar en Smaafrugt, og
disse er altid indbyrdes ens. Hos Potentil er
de, ligesom hos Ranunkel, Nødder; hos
Mjødurt og Nyserod er de Bælgkapsler, hos
Hindbær og Brombær Stenfrugter, hos Hydrastis
Bær.
V. A. P.

Flerfoldfrugtede (Polycarpicæ), Orden af
tokimbladede og frikronede Planter, hvis
væsentligste Karaktertræk er det, at Blomsterne har
fri, enbladede Støvveje; hos Ranunkel-Fam.,
Magnoliaceer, Anonaceer, Calycanthaceer o. fl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:10 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0265.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free