Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fleskum, Herred i det nordøstlige Nørrejylland - Flessingen, landløs Grund, NV. f. Fænø, Lille Bælt - Fletcher, Horace, amer. Fysiolog - Fletcher, 1) Giles, 2) John, 3) Phineas - Fletcher, John William, metodistisk Præst og Teolog - Fletschhorn, 2 Toppe i de penninske Alper - flette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
22089 og 5515). Det samlede Hartkorn var 1905
2566 Tdr, og der var 1916 2458 Gaarde og Huse.
Det er delt i 14 Sogne. I gejstlig Henseende
udgør det eet Provsti med Hornum Herred (Nørre-
og Sønder Tranders Sogne hører dog til Aalborg
Købstads Provsti), i verdslig Henseende hører
det til F. Herreds Jurisdiktion.— Herredet, der
i Valdemar’s Jordebog kaldes
Flæskiumhæreth, og hvis Navn maaske kommer af
»Flasker« ɔ: Engdrag og Pytter, hørte i
Middelalderen til Himmersyssel, senere til
Aalborghus Len og fra 1660 til Aalborghus Amt, indtil
det nuværende Aalborg Amt oprettedes 1793.
H. W.
Flessingen, landløs Grund, NV. f. Fænø,
Lille Bælt. Den er c. 1 Sm. lang og har paa
det grundeste kun 2,5 m Vand. Grunden er
temmelig stejlt aflaldende til alle Sider og er
afmærket.
G. F. H.
Fletcher [↱f£et∫ə], Horace, amer. Fysiolog,
f. 10. Aug. 1849 i Lawrence (Massachusets). F.’s
Undersøgelser gik opr. ud paa at fastslaa
Kvælstofminimum i Føden og Spyttets Rolle for
Ernæringen. Da hans Resultater stod i Strid
med de gængse Anskuelser, foranledigede han
nedsat en international Komité af Fysiologer,
der skulde øve Kontrol over Forsøgene. F.
oprettede ogsaa et Institut for
Ernæringsundersøgelser i Bryssel, og opholdt sig
gentagne Gange i Danmark, delvis i Samarbejde
med Dr. Hindhede. Under Verdenskrigen
kom den af F. og Hindhede opstillede
Standard for Ernæringen til at spille en
betydelig Rolle for Rationeringen af Føden,
navnlig i Belgien, hvor F. tog aktiv Del i
Organisationen af Hjælpen til de Ubemidlede.
F. har skrevet en Mængde Afhandlinger om
Ernæringsspørgsmaal.
J. S. J.
Fletcher [↱f£et∫ə], 1) Giles, eng. Digter,
(c. 1588—1623), studerede ved Trinity College
i Cambridge og blev Præst i Alderton i Suffolk,
hvor han døde. 1610 udkom hans Digt Christ’s
Victory and Triumph in Heaven and Earth over
and after Death, et stort religiøst Digt, i hvilket
F. søger at efterligne Spenser; men i
Sammenligning med Forbilledet er Digtet mat og svagt.
2) John, eng. dram. Forf., (1579—1625),
Fætter til ovenn. G. F. Hans Fader var Biskop
først i Petersborough, senere i Bristol. 1591
kom F. til Cambridge, hvor han studerede til
1593. Om hans Liv fra da til 1606 ved vi intet,
men 1606 lever han i London i nøjeste Venskab
og Samarbejde med Francis Beaumont.
Litterært er deres Navne uløseligt sammenknyttede,
uden at det dog er muligt med fuld Sikkerhed
at bestemme alle de Værker, der er Resultatet
af deres Samarbejde. Som de betydeligste, der
skyldes begge Forf., maa nævnes: Philaster,
The Maid’s Tragedy og A King and no King.
Men medens Beaumont saa godt som intet har
skrevet uden for Fællesskabet, fortsatte F.
efter Beaumont’s Død, dels alene, dels i
Samarbejde med andre, muligvis ogsaa
Shakespeare, sit litterære Arbejde. Af hans
selvstændige Arbejder er de betydeligste vel
Komedierne: Rule a wife and have a wife, The
Wildgoose Chase og først og fremmest det smukke
dramatiske Hyrdedigt The Faithful Shepherdess
(1610), der maaske er skrevet allerede, før hans
Samarbejde med Beaumont begyndte. Det har
paavirket Milton’s Comus. Beaumont og F.’s
Værker er hyppigt udgivne; den bedste Udgave
er Dyce’s (11 Bd, London 1846). — (Litt.: C.
Kalisch, »Shakespeare’s yngre Samtidige og
Efterfølgere« [Kbhvn 1890]).
3) Phineas, eng. Digter, Broder til ovenn.
G. F., (1582—1650), studerede i Cambridge og
blev senere Præst i Hilgay i Norfolk. 1627
udgav han paa Latin og Engelsk en Satire mod
Jesuitterne: The Locustes or Apollyonists, og
skrev senere fl. Digte, af hvilke det mest
bekendte er The Purple Islands, der udkom 1633,
men rimeligvis er forfattet tidligere; Det er et
stort allegorisk Digt i Spenser’s Maner, hvis
Emne er Mennesket som Genstand for
menneskeligt Studium.
I. O.
Fletcher [↱f£et∫ə], John William,
metodistisk Præst og Teolog, (1729—85), f. i Nyon i
Schweiz, hvor hans Navn var de la Flechère.
Sin Uddannelse fik han paa Genèves Univ.,
men han havde Lyst til at være Officer; dette
slog imidlertid fejl for ham, og 1752 kom han
som Huslærer til England, hvor han snart blev
grebet af den metodistiske Vækkelse. Efter en
lang Bodskamp fandt han Fred og blev 1757
præsteviet. I 3 Aar var han John Wesley’s
Medhjælper, men fik 1760 Sognekaldet Madeley,
hvor han til sin Død virkede som en
overordentlig nidkær Præst og Sjælesørger. 1768 fik
han Overopsynet med Lady Huntingdon’s
College i Trevecca og havde stor Indflydelse paa
de unge Mænd, som her fik deres Uddannelse til
Prædikanter. 1771 maatte han opgive denne
Stilling, da han i Prædestinationsstriden holdt
med Wesley mod Grevinden og Whitefield og
forsvarede den arminianske Opfattelse.
Foruden at være den dygtige Sognepræst har han
ogsaa haft stor Bet. som Metodismens Teolog.
»Metodismens Helgen« har man kaldt ham.
Af hans Skr er Checks to Antinomianism (1771)
det bekendteste.
(H. O-d). A. Th. J.
Fletschhorn [↱flæt∫hårn], 2 Toppe i de
penninske Alper NØ. f. Monte Rosa. Det sydlige F.
ell. Laquinhorn naar 4005 m. 1200 m nordligere
og adskilt ved Indsænkningen Fletschjoch (3673
m) hæver sig det nordlige F. ell. Roszbodenhorn
til 4001 m.
G. Ht.
flette. Som Materiale for flettede Genstande
kan anvendes ethvert tilstrækkelig langt og
bøjeligt Stof, og i Virkeligheden finder ogsaa
de mest forskelligartede Genstande Anvendelse,
saaledes alle Slags Snore, Metaltraad, Grene,
navnlig Vidjer, Straa, Hestehaar, Spanskrør,
Læderstrimler o. s. v. Selve Fletningen bestaar
i, at man snor disse Materialer saaledes ind i
hinanden, at de danner et sammenhængende
Hele, der p. Gr. a. Fremstillingsmaaden altid
bliver betydelig lettere, end den samme
Genstand vilde være, dersom den med Opnaaelsen
af den samme Styrke og Bøjelighed var
fremstillet af et massivt Stof. Til Fletning af Snore,
Rør til Tobakspiber o. l. anvendes Maskiner,
ved hvilke Spoler med Raamaterialet ved Hjælp
af passende Ledekurver føres om og ind
mellem hverandre paa rette Maade, medens det
færdige Arbejde af en Vægt stadig trækkes bort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
