Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling / 268 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Florimo, Francesco - Florin, Møntnavn - Florina - Florinskij, Timofej Dmitrijevitsch - Floris - Floris, Cornelis - Floris, F. - Florist - Floristik - Floriz (Floriszoon), Pieter - Florizin - Florman, Arvid Henrik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sange samt skrevet en anset Sangskole. Mere
betydelig har dog hans Forfattervirksomhed
været. Hans Hovedværk er Neapels
Konservatoriers Historie: La scuola musicale di
Napoli é i suoi conservatorii (1880—84); endvidere
har F. bl. a. skrevet Ricardo Wagner ed i
Wagneristi (1876) og Bellini’s Biografi. (1885).
W. B.

Florin [fr. flå↱rǣ], en af Ludvig VI og
Ludvig VII som Efterligning af Fiorino præget
Guldmønt (F. de Florence, F. de St George),
forsvundet siden 1350 som Parisis d’or.
Senere var F. Navnet paa en Liège-Guldmønt,
og til sidst blev det en fr. Betegnelse for alle
Gylden. F. kaldes ogsaa en eng. ifølge Lov af
1849 præget Sølvmønt, 2 Shillings = 1/10 £. I
Genève regnedes indtil 1852 i Smaahandelen
og i »offentlige Regninger« efter F. à 12 Sols
(Sous) à 12 Deniers (en petite monnaie)
= 2,0665 g fint Sølv.
(N. J. B.). Th. O.

Florina, Lerin, By i den til Serbien
hørende Del af Makedonien, det tidligere tyrk.
Vilajet Monastir, ligger 30 km S. f. Monastir,
520 m o. H., ved Florina og har c. 5000 Indb.,
hvoriblandt en betydelig Del Muhammedanere.
H. P. S.

Florinskij [f£å↱rin_jski], Timofej
Dmitrijevitsch, russ. Sprogforsker, f. 1854.
studerede ved Univ. i Petrograd og tog 1882
Magistergraden med en Afh.: »De sydlige Slaver
og Byzans i 2. Fjerdedel af 14. Aarh.«. 1882
blev han Docent og senere Prof. ved Univ. i
Kijev. Af F.’s videnskabelige Arbejder, der
særlig beskæftiger sig med slavisk Filologi og de
slaviske Folks Historie, kan fremhæves:
»Forelæsninger over slavisk Filologi«, I—II
(1895—97). En Afh. af F.: »Det lillerussiske Sprog og
den ukrajnesk-russ. litterære Separatisme«,
fremkommet 1899 som Bladartikel og Aaret
efter trykt særskilt, gav Anledning til en
betydelig Polemik.
H. C-e.

Floris, se Flores.

Floris [↱f£o.res], Cornelis, med
Familienavnet de Vriendt, nederlandsk Arkitekt og
Billedhugger, f. i Antwerpen 1514, d. smst. 1575,
Broder til Maleren Frans F., førte den ital.
Højrenaissance til Sejr i Nederlandene. Hans
Hovedværk, Raadhuset i Antwerpen (bygget
1561—65) vidner om ivrige Studier af ital. Kunst
og gengiver Højrenaissancens strenge og sirlige
Former med megen Dygtighed. Ogsaa hans
talrige dekorative Skulpturværker, der gerne
er udførte af sort og broget Marmor med
Figurer og Detailler af Alabast, er klassisk
antikiserende. Kompositionerne er formede efter
Søjleordenernes Regler, og Figurerne ideelle,
korrekte og rolige, men den nordiske Renaissances
Hang til Overlæsselse og Dekoration
mærkes dog ogsaa hos ham, idet han har været
en af Foregangsmændene i Udformningen af
Kartoucheornamentikken. Kobberstik efter hans
Kompositioner fra 1550’erne har bidraget meget
til dens Udbredelse. Men ogsaa hans udførte
Arbejder naaede viden om. Foruden hjemlige
Værker som det store Tabernakel i Léau
leverede han Skulpturværker til Udlandet, ikke
mindst til Danmark, hvor Gravmælerne over
Frederik I i Slesvig, over Christian III i
Roskilde, over Herluf Trolle og Birgitte Gøje i
Herlufsholm og over Niels Lange i Hunderup
samt Herluf Trolles Skoletavle i Helsingør er
Arbejder fra hans Værksted. (Litt.:
Hedicke, »C. F.« [Berlin 1913]; Beckett,
»Renaissancen i Danmark« [1897]; »Fra Arkiv og
Museum« III, Side 160).
C. A. J.

Floris [↱f£o.res], F., flamsk Maler, se
Vriendt, de.

Florist, se Floristik.

Floristik, den Del af Botanikken, der
behandler et større ell. mindre Landomraades
Planteverden paa en saadan Maade, at der
skabes saa fuldstændig en Fortegnelse som
muligt over Omraadets Indhold af Plantearter.
Den, der beskæftiger sig særlig med F., kaldes
Florist.
A. M.

Floriz [↱f£o.r_əs] (Floriszoon), Pieter,
holl. Admiral, f. mellem 1605—10, d. 18. Novbr
1658. Han omtales første Gang 1652 som
Shout-by-Nacht (Kontreadmiral), da han under den
ældre Tromp’s Overkommando var Chef for en
Eskadre paa 12 Orlogsskibe, med hvilke han
konvojerede i Kanalen og hæderligt bestod en
Kamp ved Hoeck v. de Cingels mod den
berømte eng. Admiral Blake. Aaret efter bragte
han sammen med Tromp en værdifuld
Koffardiflaade i Sikkerhed til Holland og deltog med
stor Tapperhed i Slutn. af Febr. i det store 3
Dages Slag i Nordsøen, hvor hans Skib blev
saa forskudt, at det maatte slæbes ud af
Kamplinien. I det senere afgørende Søslag ved
Kalwyck og Maasmundingerne i Juli og Aug., hvor
Englænderne sejrede, og Tromp blev dødelig
saaret, udmærkede F. sig som Eskadrechef,
hvorefter han forfremmedes til Viceadmiral.
1658 var han i Østersøen med en Flaade, der
fordrev den sv. Flaade fra Danzig; s. A. ud paa
Efteraaret førte han Avantgarden i den Flaade,
som under Obdam van Wassenaar kom det
belejrede Kjøbenhavn til Hjælp. I Slaget i Sundet
8. Novbr mod den sv Flaade under K. G.
Wrangel tog han kraftig Del, men blev dødelig
saaret og døde s. D.
C. W.-S.

Florizin, C₂₁H₂₄O₁₀,2H₂O, et Glykosid, der
hovedsagelig findes i Rodbarken af Æble-,
Pære-, Kirsebær- og Blommetræer,
krystalliserer i fine glinsende, hvide Naale, der i
vandfri Tilstand smelter ved 106°. Ved Kogning
med fortyndede uorganiske Syrer spaltes F. i
Druesukker og Floretin, C₁₅H₁₄O₅, der ved
Indvirkning af Kaliumhydroksyd yderligere
spaltes i Floretinsyre
(Paraoxyfenylpropionsyre) C₆H₄(OH) . CH(CH₃) . CO₂H, og
Floroglucin.
(O. C.). R. K.

Florman, Arvid Henrik, sv. Anatom
og Læge, (1761—1840), medicinsk Licentiat 1786.
Han studerede dels i Lund, dels i Kbhvn, hvor
han ogsaa studerede Veterinærvidenskab under
Abildgaard. Han udnævntes til Docent i
Anatomi i Lund 1785, var 1788—90 Marinelæge og
deltog i Slaget ved Hogland, samt tjenstgjorde
ved det milit. Hospital i Karlskrona, hvor han
underviste de yngre Kirurger. Erfaringerne fra
en Epidemi, der rasede paa Skibene under hans
Tjenestetid, nedlagde han i sin Disputats: De
febre biliosa anno 1788 nautas afficiente (1791).
Plan studerede 1797—98 udenlands og var 1801—31

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>