Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling / 308 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fløjte - Fløjte - Fløjtefisk - Fløjtefugl - Fløjunderofficer - Flötner - Fløts - Fløtsformation - Fløystrup

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med et System af Huller og Klapper, af hvis
Konstruktion særlig Theobald Böhm i
München har indlagt sig store Fortjenester
(System Böhm, Ringklapper).

F.’s Omfang er fra (enstrøget) c¹ til
(firstrøget) a⁴, og den noteres altid i G-Nøglen.
I 15.—17. Aarh. byggedes F., som alle andre
Instrumenter, i forsk. Størrelser (Diskant-F.,
Alt-, Tenor- og Bas-F., en hel saakaldt
Akkord); i det moderne Orkester benyttes
foruden den her omtalte, »store F.«, desuden en
mindre, Pikkolo-F., der staar een Oktav højere
end hin. I Militærmusikken anvendes yderligere
fl. forsk. Formater, Es-F. og Terts-F.; en
tidligere forekommende flûte d’amour er nu
fuldstændig ude af Brug.

Som Solo- og Koncertinstrument spiller F. og
har navnlig i Slutn. af 18. og Beg. af 19. Aarh.
spillet en stor Rolle; det er bekendt, at
Frederik den Store selv dyrkede dette Instrument
med stor Forkærlighed. Af Virtuoser paa og
Komponister for F. kan nævnes Quanz (der
ogsaa har gjort sig bekendt ved Indførelsen af
den saakaldte Propskrue til Regulering af
Stemningen), Kuhlau, Fürstenau, Toulou, Terschak.

I Orgelet er F. en Fællesbenævnelse for alle
Labialstemmer og forekommer desuden i
mange forsk. Specialbenævnelser, som Rør-F.,
Waldflöte, Hohlflöte o. s. v.
S. L.

Fløjte (Søv.), et ældre holl. tremastet Skib,
bredt og lavt i Midten og med høje Opbygninger
for og agter.
H. E.

Fløjtefisk ell. Rørmunde (Aulostomidæ),
en Fam. af aphysostome Benfisk, beslægtet med
Naalefiskene. Fam. tæller kun faa, men af Ydre
ret ejendommelige Arter. Legemet er meget
langstrakt, aaledannet, Snuden forlænget til et
anseligt Rør, endende i en snæver, med smaa
Tænder forsynet Mund. Bugfinnerne og
Rygfinnen sidder langt tilbage. Hovedet staar ved en
hvælvet Ledknude paa Nakkebenet i bevægelig
Forbindelse med Rygraden; de 4 forreste,
forlængede Hvirvler er fast forbundne ved
Sømme, og deres Tvær- og Torntapper danner
sammenhængende Plader. F. forekommer ved alle
tropiske og subtropiske Kyster, hvorfra de ofte
forslaas ud paa aaben Sø ell. søger op i ferske
Vande. Deres Levevis er ukendt. Pibefisken
(Fistularia tabaccaria, se Fig.) bliver 2 m lang,
indbefattet den anselige, traadlignende
Forlængelse, hvori de midterste Halefinnestraaler
løber ud. Huden nøgen. Meget alm. ved det
tropiske Atlanterkavs Kyster. 2 andre Arter af
denne Slægt i det ind. Ocean. F. (Aulostoma)
har Legemet dækket med smaa Skæl og foran
den egl. Rygfinne en Rk. svage, fri
Pigstraaler; Haletraad mangler. — De ældste F.
optraadte i Kridttiden; i Tertiærtiden var F.
repræsenterede ved forholdsvis talrige Arter,
tilhørende dels uddøde, dels nulevende Slægter.
Ad. J.

Pibefisken (Fistularia tabaccaria).

Fløjtefugl (Gymnorhina), en Slægt med kun
2 Arter, levende i Australien, af Størrelse og
Bygning omtr. som en Krage. Den hyppigste
Art, den egl. F. (G. tibicen Lath), sort af Farve
med hvid Nakke og hvide Vingebaand, er
udbredt i en stor Del af Australien, holder til i
Skove og Haver, søger Føden, der væsentlig
bestaar af Græshopper, paa Marken. Fangne
Fugle føres ofte til Europa, hvor de alm.
holdes i zool. Haver. Navnet har den faaet af dens
ualmindelig smukke og kraftige Fløjtetoner,
ind mellem hvilke ofte blandes Melodier, som
den har hørt.
O. H.

Pibefisken (Fistularia tabaccaria).

Fløjunderofficer (højre og venstre) kaldes
den Underofficer, som staar paa Fløjen af en
sluttet Afdeling. Han skal under Bevægelsen
passe Retning fremad og til Siden samt
Afstanden fra den foranværende ell. ud til Siden
værende Afdeling og nøje holde sig i den
angivne Marchretning. Findes ingen F., overtager
Fløjmanden dennes Pligter. Benævnelserne
(højre og venstre) bevares, selv om der tages
omvendt Front.
B. P. B.

Flötner, Peter, tysk Renæssancekunstner
fra 16. Aarh., d. 1546. Han levede i Nürnberg
og var en mangesidig og fantasifuld Kunstner,
der bragte den ital. Renaissance til Tyskland;
han udførte dekorative Arbejder til Huse (en Sal
i Hirschvogelhaus i Nürnberg endnu bevaret).
Møbler, Relieffer o. a. plastiske Arbejder som
Højaltret i Sølv i Jagiello-Kapellet i Krakovs
Domkirke, Smaaportrætter, Karikaturer,
Træsnit, mytologiske Blade, Illustrationer og
kunstindustrielle Udkast (Ornamenttegninger) samt
Medailler og Plaketter. Særlig kendte er hans
Illustrationer til F. Colonna’s »Polyphilus’
Drøm« (Venedig 1499). Hans Kunstbog,
udkommet 1549, er udg. 1882 i 40 fotolitografiske
Blade af R. Schuster. Kaiser-Friedrich-Mus. i
Berlin ejer af Træskulptur bl. a. hans fortræffelige
»Lutspillende Dreng«. (Litt.: Reimers,
»P. F., nach seinen Handzeichnungen u.
Holzschnitzen« [1890]; K. Lange, »P. F., ein
Bahnbrecher« [Berlin 1897]; F. Leitschuh, »P.
F.« [1904]).
A. Hk.

Fløts, en fra den tyske Bjergværkslære laant,
nu forældet Betegnelse for Lag af tekn.
anvendelige Mineraler ell. Bjergarter (Eks. Kul-F.,
Kobberskifer-F.) i Modsætning til Forekomsten
paa Gange.
J. P. R.

Fløtsformation, ældre Betegnelse for visse
lagdelte (sedimentære) Aflejringer.
J. P. R.

Fløystrup, Anton, dansk Læge, f. 5. Maj
1851 i Horsens, Student 1870, cand. med. 1877.
Han tjenstgjorde i 6—7 Aar ved forsk.
Hospitaler og var fast Kandidat og Assistent ved
Fødselsstiftelsen 1878—80. F. syntes i det hele
stærkt draget til obstetritiske Studier. 1880 fik
han Universitetets Guldmedaille for
Afhandlingen: »Hvilken Indflydelse har Læren om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>