- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
351

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkebiblioteker - Folkeblad, se Dansk F. - Folkebladet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sidste Statistik (1. Juli 1915—30. Juni 1916) var
det samlede Udlaan fra de statsunderstøttede F.
1900000 Bd; heraf faldt henved 1 1/2 Mill. paa
Byerne, af hvilke Kria kom først med hen ved
650000 Bd. De statsunderstøttede F., som altid
skal være vedk. Kommunes Ejendom, maa
skaffe tilsvarende stedligt Bidrag og opfylde
visse af Staten stillede Betingelser.
Undervisning i Biblioteksarbejde gives aarlig ved flere
Lærerskoler, ligesom Staten i Reglen hvert
andet Aar lader afholde kortere Kursus for
Bibliotekarer og Biblioteksassistenter. — Norsk
Bibliotekforening, som blev stiftet 1913, og nu
tæller henved 500 Medlemmer, bidrager paa
forsk. Vis til Bibliotekssagens Fremme. Den
udgiver en Række »Smaaskrifter«, ligesom den
er Medudgiver af en populær-videnskabelig
Serie »Hjemmets Universitet«. — Der findes ogsaa
en hel Del Biblioteker, tilhørende Ungdomsforeninger,
Ungdomslag, Afholdsselskaber etc.;
disse faar ikke noget Bidrag af Staten. (Litt.:
Karl Fischer, J. V. Heiberg, Haakon
Nyhuus
, »F. i Norge. Deres Historie, nuv.
Tilstand og Forslag til en ny Ordning« [1901];
»For Folke- og Barneboksamlinger«, red. af Karl
Fischer og Nordahl Rolfsen [1907—15] og
Fortsættelse »For Folkeoplysning«, red. af Karl
Fischer [1916 ff.]; »Norsk Bibliotekforenings
Smaaskrifter« Nr 1—3 [1915—17]).
K. F.

Ogsaa i Sverige kom Impulsen til en
kraftigere Biblloteksbevægelse fra Amerika, især
gennem den Agitation, som Skolemanden P. A.
Siljeström udfoldede i 1850’erne, men ligesom i
de andre nordiske Lande er det først i den
nyere og nyeste Tid, at Udviklingen har taget
Fart. Siden 1900 yder Staten Støtte til
Bibliotekerne, ligesom i Norge nu i Form af Bøger,
valgte efter en af Staten udg. Katalog, og efter
et af Dr. Valfrid Palmgren udarbejdet Forslag
er der oprettet et særligt ministerielt Biblioteksbureau
med to Konsulenter, hvis Virksomhed
nærmest svarer til den hos os af Statens
Bogsamlingskomité udfoldede. Der findes i Sverige
enkelte store Købstadsbiblioteker, saaledes i
Malmö og i Göteborg (stiftet 1861 ved Gave fra
Robert Dickson). Ogsaa andre Steder er der
givet store Gaver til Biblioteker, saaledes i
Gefle og Norrköping. Sthlm er blevet noget
tilbage, men der er planlagt et kommunalt
Centralbibliotek, og der findes et af Valfrid
Palmgren stiftet Børnebibliotek. En særlig Rolle
spiller i Sverige ved Siden af de egl. F. de af
de socialdemokratiske Arbejderforeninger og af
Goodtemplar-Ordenen oprettede Biblioteker,
(saaledes det 24000 Bd store Arbejderbibliotek
i Sthlm); ogsaa Studenterforeningerne
»Heimdal« og »Verdandi« har oprettet Biblioteker og
udsender Vandrebogsamlinger; endelig har
Sverige fl. ret store Biblioteker, der er stiftede af
Arbejdsgivere for Fabriksarbejderne, som f.
Eks. A.-B. Vulcans Bibliotek i Tidaholm. Den
sv. »allmänna Biblioteksföreningen« dannedes
1915; den afholder Aarsmøder og udgiver
»Biblioteksbladet«, redigeret af de to Konsulenter F.
Hjelmqvist og K. Tynell.

I Finland findes mange, men
gennemgaaende smaa Biblioteker (størst er Helsingfors’),
og der arbejdes nu paa en Nyordning af hele
Folkebiblioteksvæsenet, hvis Ledelse siden 1911
er lagt i Hænderne paa en Bibliotekskonsulent,
og som støttes paa forsk. Maade af forsk.
Foreninger, bl. a. »Folkeupplysningssällskapet«.
Biblioteksteknik er indført som Fag ved de
finske Seminarier.

Af de øvrige europ. Lande er der særlig
Grund til at omtale Frankrig, som lige
siden Revolutionens Dage har haft mange F. i
Byerne og paa Landet, og hvor det amer.
Forbillede ogsaa har sat sine Spor i den nyeste
Tid. Ude i Landet findes der nu c. 2900
Bogsamlinger, de fleste i kommunal ell. Statsdrift,
og i Paris findes der 83 kommunale
Biblioteker.

Af Lande uden for Europa og Amerika er
Japan det Land, som har den kraftigste
Biblioteksbevægelse; særlig efter Krigen med
Rusland er der oprettet mange Biblioteker,
efter at der allerede 1899 var vedtaget en
Bibliotekslov. (Litt.: E. Reyer, »Entwickelung
und Organisation der Volksbibliotheken« [1893];
C. Nörrenberg, »Die Volksbibliothek, ihre
Aufgabe und ihre Reform« [1896]; E. Schulze,
»Freie öffentliche Bibliotheken,
Volksbibliotheken und Lesehallen« [1900]; E. Jaeschke,
»Volksbibliotheken« [1907]; J. D. Brown,
Manuel of library economy [1907]; A. E. Bostwick,
The American public library [1910];
Andr. Schack Steenberg,
»Folkebogsamlinger« [1900]; Samme, »Skolen og
Bøgerne« [1905]; Samme, »Vore folkelige
Bogsamlinger [1912]; J. Aarsbo, »F. og deres
Historie« [Haandbog i Bibliotekskundskab, 2. Udg.
1916. S. 162—194]; Svend Dahl, »Dansk
Biblioteksfører« [1915]; »Bibliotekarbejde i
Norge« [1915]; Valfrid Palmgren,
»Bibliotek och folkuppfostran. Anteckningar från en
studieresa i Amerikas förente stater« [1909;
dansk Overs. 1916]).
C. S. P.

Folkeblad, se Dansk F.

Folkebladet, Navn paa fl. norske Blade, af
hvilke 1) det ældste, et Ugeblad, som
udgaves i Kria fra 1. Febr 1831 til Udgangen af
1833, redigeret af en af Datidens mest kendte
Oppositionspolitikere P. P. Flor m. fl., ifølge
sin Programartikel vilde være »et ubesmittet
Meddelelsesredskab for Folkets Trang i enhver
Henseende«. Bl. Medarbejderne var de mest
bekendte Henrik Wergeland, af hvem
der findes adskillige Digte og anon. politiske
Artikler i Bladet, og cand. jur. G. F. Krogh,
som aabnede Bladet med en Række Artikler
»Om Formandskaber i Menighederne«. Bladet
beskæftigede sig næsten udelukkende med
Norges indre Politik og Økonomi; det gav i sin
første Aargang derhos en kort Oversigt over
Udlandets Begivenheder og indeholdt desuden
»de vigtigere Øvrighedens Bekendtgørelser«.
Under Titlen findes i hvert Nummer hele Tiden
en skiftende Række af Mottoer, politiske
Kernesprog og Trossætninger, der tydeligvis for
største Delen skyldes Wergeland. Bladets
Indflydelse og Udbredelse i Samtiden var ikke saa
stor, som dets historiske Interesse er blevet
senere. — 2) Det endnu udkommende
»F.«
er et illustreret Blad, som i den senere
Tid har lagt Vind især paa gode Billeder af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:10 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0384.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free