Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkehøjskoler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Husholdningsafdeling til. 15 af Skolerne har et andet Aars
Kursus (Lantmannaskole). Ingen sv. F. ejes af en
enkelt Mand. De fleste er oprettede af
Foreninger, nogle af Landsting (Amtsraad), f. T.
tilhører 16 F. Landsting, de øvrige ejes af
Foreninger ell. Stiftelser. Skolernes Styrelse
udnævnes af Foreningerne ell. af Landstingene,
øverste Myndighed er siden 1914
»Folkeskolöverstyrelsen«, i hvilken F.’s Inspektør er
»föredragende«. Statens Tilskud til F. var 1918
682000 Kr (i Alm. faar en Skole 6000 Kr til
Vinterkursus og 3400 til Sommerkursus) og til
trængende Elever 110000, men dertil kommer
Landstingenes Tilskud, der var 614739 Kr aarlig.
(Litt.: Else Hildebrandt, »Die
schwedische Volkshochschule, ihre politischen und
sozialen Grundlagen« [Berlin 1916]; L. de
Vylder, »Den svenska folkhögskolan« i »Det nya
Sverige« 1918).
I Finland oprettedes den første F. 1889
i Kangasala af Sofia Hagman,
hvorefter unge Akademikere, Mænd og Kvinder, gik
ud over Landet og arbejdede for Sagen. Der
dannedes Garantiforeninger, som oprettede F.,
og under store personlige Opofrelser viede den
akademiske Ungdom sig til Folkeoplysningen.
Landdagen bevilgede en Understøttelse paa
30000 Mark for Perioden 1891—94 til F., men
Tsaren nægtede at stadfæste Bevillingen; saa
oprettedes ved F. en Landbrugsafdeling for
Mænd og en Husholdningsafdeling for Kvinder
— alle finske F. har Fællesundervisning — og
til disse Afdelinger gives en Statsunderstøttelse,
der 1913—14 var paa 443300 Mark, hertil kom
en Understøttelse fra Kommunerne paa 74944
Mark. 1914 var der 27 F. med finsk Sprog
(1277 Elever) og 14 med sv. Sprog (417
Elever). — Bl. de Danske i Nordamerika
oprettedes 1878 F. i Elk Horn i Staten Iowa
af Nordmanden O. Kirkeberg, og nu findes F.
rundt i Staterne, hvor Danske er samlede i
større Tal; mest kendt er Grand View
College i Iowas Hovedstad Des Moines, der er
en udvidet F., hvor der tillige uddannes
Præster til danske Menigheder. — I England
har Kvækerne oprettet en F. Fircroft i
Bournville ved Birmingham. — I Tyskland
begyndte Prof. Rein i Jena at arbejde for
Oprettelse af F. efter dansk Mønster, imidlertid
er Resultatet hidtil kun blevet nogle enkelte
Skoler i Slesvig og Holsten som Modvægt mod
de danske F.’s Indflydelse i Nordslesvig; men
det er Meningen at tage Sagen op over hele
Tyskland efter Verdenskrigen. (Litt.: L.
Schrøder, »Den nordiske F.« [Kbhvn 1905]; A.
Hollmann, »Die dänische Volkshochschule und
ihre Bedeutung für die Entwickelung einer
völkischen Kultur in Dänemark« [Berlin 1910],
overs. paa Dansk 1910. »Den danske F.«. En
Bog til Fangelejrene, udg. af Foreningen for
Højskoler og Landbrugsskoler [Kbhvn 1916]).
L. M.
Folkeinitiativ, en videre Udvikling af det
direkte Folkestyre, som Folkeafstemningen (s.
d.) betegner. Det var m. H. t.
Forfatningsændringer allerede indført i den fr. jacobinske
Forfatning af 1793, der imidlertid aldrig traadte
i Kraft. I Nutiden er det indført i Schweiz og
i mange amer. Enkeltstater.
I Schweiz’s Forbundsforfatning af 1874 er F.
endnu alene indført m. H. t. Ændringer af selve
Forbundsforfatningen. Ifølge Forfatningens Art.
119—121, saaledes som disse ændredes 1891,
skal nemlig for det første, naar 50000
stemmeberettigede schweiziske Borgere forlanger et
fuldstændigt Gennemsyn af Forbundsforfatningen,
Spørgsmaalet derom forelægges det schweiziske
Folk til Afstemning, og hvis da Flertallet af de
i Afstemningen deltagende Schweizerborgere
besvarer det bekræftende, skal Gennemsynet
paabegyndes, efter at der først er foretaget ny
Valg til begge Kamre. Men dernæst er en langt
mere vidtgaaende Ret hjemlet Folket i Tilfælde
af Krav om blot delvis Revision af Forfatningen.
I dette Tilfælde kan nemlig 50000 Borgere
fremsætte Begæring derom, og Begæringen kan
fremsættes saavel i alm. Form som i Form
af et fuldt udarbejdet Forslag. I første Tilfælde
skal Forbundsforsamlingen, hvis begge dens
Afdelinger tiltræder Begæringen, straks skride til
den begærede Revision og forelægge denne for
Folket og Kantonerne til Vedtagelse ell.
Forkastelse. Hvis Forbundsforsamlingens
Afdelinger derimod ikke tiltræder Begæringen, skal
Spørgsmaalet om den delvise Revisions
Foretagelse underkastes Folkeafstemning, og hvis
Flertallet af de stemmende Borgere besvarer
Spørgsmaalet bekræftende, skal
Forbundsforsamlingen skride til Gennemsynet i
Overensstemmelse med Folkebeslutningen. I det andet
Tilfælde derimod, at Begæringen fremsættes i
Form af et af Forslagsstillerne selv fuldt
udarbejdet Forslag, skal Forslaget, hvis det
tiltrædes af Forbundsforsamlingen, forelægges
Folket og Kantonerne til Vedtagelse eller
Forkastelse, men tiltræder Forbundsforsarnlingen
det ikke, da skal Forslaget alligevel i alle
Tilfælde forelægges Folket til Afstemning, og
Forbundsforsamlingen kan alene modarbejde dets
Antagelse ved at indstille det til Forkastelse
ell. ved at stille et af den selv udarbejdet
Forslag op imod det til Vedtagelse i St. f. det.
Det vil ses, at paa denne Maade en af
Befolkningen selv udarbejdet Forfatningsændring,
kan vedtages direkte af Folket, selv om den
forkastes af den valgte Folkerepræsentation.
Dette F. ved Forfatningsændringer er i Schweiz
blevet brugt 9 Gange, deraf kun 2 med positivt
Resultat. Noget F. m. H. t. alm. Forbundslove
haves derimod ikke, idet et 1872 derom stillet
Forslag, der var vedtaget af Forbundsforsamlingen,
forkastedes ved Folkeafstemningen. I
de enkelte Schweizerkantoner
derimod er F. alle Vegne anerkendt saavel i
Forfatnings- som i alm. Lovgivningsanliggender.
Ogsaa i Nordamerika er F. i nyere Tid
efter schweizisk Mønster indført i en Række
Enkeltstater, snart alene i Forfatningsanliggender,
men undertiden ogsaa i alm.
Lovgivningsanliggender. Ja, i en enkelt Stat, Oregon,
gælder der endog siden 1902 den Regel, at 8 %
af Vælgerne kan indgive et Forslag til
Statssekretæren, som da har at forelægge det
direkte for Folket til Afstemning, saa at altsaa
her en Forfatningsændring kan foreslaas og
vedtages af Folket selv, uden allermindste selv
blot raadgivende Medvirkning af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
