- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
376

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeminder - Folkemusik - Folkenborg - Folkeoplysningens Fremme, Udvalget for - Folkeoplysningsselskabet ell. »Selsk. for Folkeoplysningens Fremme» - Folkeparti

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gang skabt Samlinger, der skal tjene som
Gemmesteder for Optegnelserne: »Dansk
Folkemindesamling« i Kbhvn (i Det kgl. Bibliotek, men
med egen Ledelse; siden 1904), støttet af
Foreningen »Danmarks F.« (siden 1908), der ogsaa
udgiver Skr; Samlingen paa Lunds Univ. (siden
1909) og i Sthlm i »Nordiska Museet«; i Kria,
»Norsk Folkemindesamling« (siden 1914),
Universitetsbibliotekets Bygning; desuden de
mægtige Samlinger af de finske Folks Overleveringer
i »Finska Litteraturselskabet«’s Bygning i
Helsingfors, »Ethnografiska Studier« og
»Hembygden« og i »Svenska Litteratursällskapet« i
Helsingfors. Virksomheden bæres overalt ret stærkt
af Foreninger og Tidsskr; saaledes i Norden:
»Danske Studier« (og Skriftrækken »Danske
F.«); i Norge »Maal og Minne« (fra 1909); i
Sverige »Svenska Landmål och svenskt Folkliv«
(Upsala), »Folkminnen och Folktankar« (Lund),
samt »Fataburen« (»Nordiska Museet«); i
Finland »Finnisch-ugrische Forschungen«,
»Hembygden« (Finland); »Tidsskr. for Norsk
Kulturhistorie« (Risør). En Forening af Forskere i
forskellige Lande er »F. F.« (ɔ: F.-Forskere,
Folklore Fellows), med det Formaal at lette
Adgangen til Materialet; den sætter ogsaa sit
Stempel paa en Skriftrække F F Publications
og udg. et Tidsskrift F F Communications.
Hovedværker af nyere nordisk Forskning er i
litterær Retning Kaarle Krohn’s (og Niemi’s)
Undersøgelser af Kalevala (jfr F. Ohrt,
»Kalevala«, I—II, 1907), A. Olrik’s af
Skjoldungdigtningen (»Danmarks Heltedigtning« [2 Bd
1903—10. uafsl.]) og af Ragnarok (1902—13) samt
»Danmarks gl. Folkeviser«, Aarne’s og Hackman’s
af Eventyr, Thuren’s af Melodier; i
religionshistorisk Retning H. F. Feilberg’s »Jul«,
I—II (1904), »Bjergtagen« (1909), »Sjæletro«
(1914). Desuden talrige mindre Arbejder fra
Moltke Moe, deriblandt »De episke Grundlove«
(»Edda«, 1914). Af Samlerværker maa
fremhæves: H. F. Feilberg, »Jydsk Ordbog«, I—IV
(1886—1914); Evald Tang Kristensen, »Danske
Sagn«, I—VI b (1892—1901), »Det jydske
Almueliv« (med »Tillægsbind«; 1891—1902),
»Skjæmteviser« (1903); Bang, »Norske Hekseformularer«
(1902), F. Ohrt, »Danmarks Trylleformler« I
(1917). (Litt.: »Fra Dansk
Folkemindesamling« [»Danm. Folkem.« Nr. 1, 4 og 6,
1908—10; Nr. 17. Festskrift til E. T. Kristensen,
udg. af Danm. F. ved Gunnar Knudsen (1917),
med Bibliografi over E. T. Kristensen’s Skr.]).
A. O.

Folkemusik, Betegnelse for den Art Musik,
der ikke staar i direkte Forbindelse med
Kunstmusikken, enten fordi den maa betragtes som
en Art Forløber for denne (Musikken hos
forhistoriske ell. vilde Folkeslag), ell. fordi den,
opstaaet senere i Tiden, ikke har nogen bestemt
paaviselig Komponist, men udvikler sig, med og
uden Indflydelse fra Kunstmusikken, paa bred,
folkelig Grund.
A. H.

Folkenborg, Gaard i Eidsberg Herred,
Smaalenenes Amt, 3 km S. f. Mysen Jernbanestation.
Kong Haakon Haakonsen’s Fødested; til hans
Minde er her rejst en Bautasten. Før stod her
en Kirke.
M. H.

Folkeoplysningens Fremme, Udvalget for,
stiftet 1866 af Matthias Steenstrup med det
Hovedformaal at tilvejebringe Udvalg ell. Uddrag
af gode Forf., især af Historieskrivere og
Digtere, der egner sig til Almenlæsning; m. H. t.
nye Skr erklæredes det, at intet Emne, hvis
Belysning kan klare den danske Bondes
aandelige Syn, den friere Opfattelse af hans Bedrift
ell. hans Stilling i Samfundet, var det
uvedkommende. Udvalget, hvis første Bestyrelse
foruden Steenstrup bestod af Martin Hammerich,
M. Mørk Hansen, N. J. Fjord og N. J.
Termansen, har i Aarenes Løb udsendt en Rk.
fortrinlige Skr, deriblandt adskillige af første Rang;
særlig bør fremhæves Johs. Steenstrup’s »Den
danske Bonde og Friheden« (1888), H. F.
Feilberg’s »Dansk Bondeliv« (1889—99), Sophus
Müller’s »Nationalmuseet 100 Aar efter
Grundlæggelsen« (1907), Johs. Steenstrup’s: »De danske
Stednavne« (1908), Jørgen Olrik’s Overs. af
Saxo’s »Danesaga« (1908—12) og fremfor alt
A. D. Jørgensen’s: »Fyrretyve Fortællinger af
Fædrelandets Historie« (1882), Udvalgets
berømteste Skr., udbredt i 46000 Ekspl. (Litt.:
»Dr. Matthias Steenstrup, Et Liv i
Folkeoplysningens Tjeneste« [Kbhvn 1908]; »U. f. F. F. 50
Aars Virksomhed 1866—1916« [Kbhvn 1916]).
C. S. P.

Folkeoplysningsselskabet ell. »Selsk. for
Folkeoplysningens Fremme«, stiftet i Kria 23.
Septbr 1851, havde til Formaal at »virke til
Folkets Oplysning med særlig Hensyn til
Folkeaandens Vækkelse, Udvikling og Forædling«.
Det udgav Tidsskriftet »Folkevennen« samt
»Tillægshefter« af hist., økon., stat. og geogr.
Indhold. Selskabet talte en Tid 4—5000
Medlemmer, men gik efterhaanden tilbage og
opløstes 1900. — Tidsskriftet »Folkevennen«,
der udkom uden Afbrydelse i tvangfri Hefter
siden 1852 (i alt 48 Aargange) og i det lange
Tidsrum har offentliggjort Bidrag af de fleste
kendte norske Forf. og Videnskabsmænd, blev
1852—57 redigeret af Ole Vig, efter dennes
Død sidstn. Aar af Eilert Sundt indtil 1866,
1868—97 af Hartvig Lassen samt
1899—1900 af J. Raabe; sidstn. Aar ophørte det at
udkomme.
(J. B. H.). K. F.

Folkeparti. 1) (»Volkspartei«), siden 1866
Navn paa det demokratiske Parti i Sydtyskland,
der vil hævde de enkelte Staters
Selvstændighed over for Preussen og desuden folkeligt
Selvstyre i alle Forhold. Det har altid haft sin
største Styrke i Württemberg, især i
Landdagen, men har aldrig talt ret mange
Medlemmer i den tyske Rigsdag.

2) F. i Østerrig dannedes 1896 ved
Udskillelse af det tyske Nationalparti og talte n. A.
46 Medlemmer af Rigsraadets Underhus, men
sank 1907 til 23. Det holdt paa Tyskhedens
Bevarelse i Østerrig og Forbund med det tyske
Rige.

3) »Folkparti«, Navn for en frisindet Gruppe i
Sveriges andet Kammer 1895—1900, dannet som
Modvægt mod Sammenslutningen af det gl. og
det ny Landtmannaparti; det talte opr. 22, 1899
46 Medlemmer, og banede Vej for det liberale
Samlingsparti, hvori det selv gik op.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:10 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0409.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free