Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forgrening - Forgylderpresse - Forgyldervoks - Forgyldning - forgynge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
monopodiale dannes Enfodsakser; Hovedaksen
vedbliver, medens den danner Sideskuddene (hos
Akser med Blade er disse i Reglen knyttede til
Bladakslerne og kaldes Knopper), at vokse
videre i samme Retning (Naaletræerne samt
finnede Blade og Pælerødder er prægnante
Eksempler herpaa) og udvikler sig i Reglen
stærkere end Sideskuddene. Endog hos encellede
Planter har vi Eksempler paa monopodial F.,
f. Eks. hos Algen Bryopsis. Sympodial F. giver
Anledning til Dannelsen af Samfods- ell.
Kædeakser; ved denne Art F. tager et i Nærheden af
Aksespidsen opstaaet Sideskud Magten og
Retningen fra Hovedaksen, hvis Spids trænges til
Siden, for tidligere ell. senere at gaa til
Grunde, medens det usurperende Sideskud stiller
sig i Moderaksens Forlængelse og opnaar
samme Tykkelse som denne. Vinstokken, mange
Planters underjordiske Skud og mange
Blomsterstande, f. Eks. Svikkelen, er Eksempler paa
Kædeaksedannelse. Brakial F. opstaar
derved, at Hovedaksens Vækstpunkt standser sin
Vækst i den hidtil fulgte Retning og deler sig
i to ell. fl. ny, hvorved den skyder ud i to ell. fl.
Arme, der danner en større ell. mindre Vinkel
med den hidtil fulgte Vækstretning. Det er især
hos lavere Planter, navnlig Alger, at denne F.
forekommer. Dannes dér kun to ny Skud, kaldes
F. Dikotomi ell. Gaffelgrening; dannes der
3 ny Vækstretninger, kaldes den Trikotomi;
findes der flere, taler vi om Polytomi.
Uægte brakial F. findes hos fl.
Blomsterplanter og bestaar deri, at to ell. fl. af en
Akses øverste Sideskud skyder ud til kraftige
Grene, medens Aksespidsen selv gaar til
Grunde, ofte dog først efter at have blomstret
(Syring, Hestekastanie); som uægte Gaffelgrening
er den ikke sjælden hos træagtige Planter med
modsatte Blade. M. H. t. Dannelsen af de ved
F. opstaaende Sideskud, da er disse næsten
altid eksogene; kun ikke paa Rødderne, hvor
de er endogene. Den biol. Bet. af Plantens F.
er i mange Tilfælde let at udfinde; ved
Dannelsen af mange Rodgrene kommer en større
Rodoverflade i Berøring med Jorden, og mere
Næring kan optages, ligesom der ogsaa opnaas
et bedre Fæste. Ved Udviklingen af mange
overjordiske Skud formaar Planten paa samme
Maade bedre at udnytte Luften ell. skaffe sig fl.
Blomster. Mange Planter med ringe
Stængeldannelse har korrelativt hermed stærkt
udviklede og grenede Blade, f. Eks. Bregnerne,
Koglepalmerne, Palmerne. (Se endvidere
accessoriske Organer).
V. A. P.
Forgylderpresse, se Bogbinderi.
Forgyldervoks, en Komposition af gult Voks,
Spanskgrønt. Bolus og Alun, der benyttes til
Frembringelse af rød Forgyldning, idet de
opvarmede, forgyldte Genstande dyppes i det
smeltede F., hvorefter dette brændes bort i
Ilden. Herved vil Kobberet i det anvendte
Spanskgrønt reduceres til Metal, der forbinder
sig med Guldet under Dannelse af en rød
Karatering.
K. M.
Forgyldning, at overtrække en Genstand af
Metal, Træ, Porcelæn o. l. med Guld. Paa ikke
metalliske Legemer lægges som oftest det tynde
ægte ell. uægte Bladguld ved Hjælp af et
Bindemiddel, f. Eks. Æggehvide, Lim og Kridt,
Blyhvidt og Fernis; saaledes foregaar Træ- og
Stenforgyldning og ofte F. af grove Metaldele,
Gittere, Tage o. l. Lueforgyldning, som
er den varigste F. paa Metaller, frembringes
ved at overstryge den velrensede og i et
Sublimatbad neddyppede Genstand ved Hjælp af en
Metaltraadspensel med Guldamalgam og ved
Varme bringe Kvægsølvet til at fordampe, det
tilbageblevne Guld hæfter fast paa
Metaloverfladen og bliver poleret med Staal ell. Blodsten.
Den er kostbar, da Kvægsølvet gaar tabt, og
meget giftig for Arbejderen. I vore Dage
erstattes den ofte med kold F., der kan
udføres ved at indgnide Genstanden med fint
fordelt Guldpulver, — f. Eks. som det faas ved
at sætte Jernvitriolopløsning til en
Guldopløsning, — ell. bedre med en Guldklorid og
Cyankalium indeholdende Pasta, f. Eks. bestaaende
af 2 g Guldklorid, 6 g Cyankalium, 10 g Vand,
0,5 g Vinsten og 10 g slemmet Kridt; Grøden
indgnides med en blød, ulden Lap. Ved andre
Metoder dyppes Genstanden ned i en
Opløsning af Klorguld i Cyankalium, hvorved der
f. Eks. paa Jern vil udskille sig et tyndt Guldlag,
ell. man koger Genstandene i Guldopløsninger
af ret kompliceret Sammensætning i Berøring
med i Vædsken neddyppede Zinkstrimler,
hvorved der ved en galvanisk Virkning udskiltes
Guld. Disse Metoder erstattes dog mere og
mere af den galvaniske F., der tillader at lede
Overtrækningen med Guld paa den sikreste og
lettest kontrolerbare Maade. Som Underlag for
Guldet anvendes bedst Messing; er Genstandene
af Sølv, beklædes de bedst først ad galvanisk
Vej med et Messinglag, da Sølvet ellers let —
hvis da ikke Guldlaget gøres meget tykt — vil
skinne igennem og give et grønliggult, uskønt
Udseende. Den galvaniske F. kan udføres i
varmt ell. i koldt Bad, det første er langt det
almindeligste, da Arbejdet gaar hurtigere, den
anvendte Spænding kan være lavere, og
Nedslaget bliver smukkere. Der arbejdes i Reglen
ved c. 50°; som Beholdere anvendes i Reglen
firkantede, aflange, emaillerede
Støbejernsgryder. Et Bad til Arbejde i Varmen kan være
sammensat paa flg. Maade: 1,5 g Klorguld,
1 g Cyankalium og 50 g Natriumfosfat opløst i
1 l Vand. Der arbejdes med Guldanoder, og
Spændingen er c. 1,8 Volt. Varigheden af
Udfældningen kan være højst forsk., alt efter
Tykkelsen af Laget kan den variere fra nogle
faa Sekunder til flere Timer, i sidste Tilfælde
vil det, for at undgaa at Laget bliver mat og
uanseligt, være nødvendigt fra Tid til anden
at tage Genstanden op af Badet og overkradse
Overfladen med en fin, blød Messingbørste. Den
færdige Vare bliver i Reglen højpoleret med
Staal ell. Blodsten; skal Overfladen efter F.
fremtræde mat, maa den, inden Udfældningen
begynder, matteres, hvad der nu i Reglen sker
ved Sandblæsning, men som ogsaa kan
frembringes med passende Syreblandinger ell. ad
galvanisk Vej. (Litt.: Pfanhauser,
»Galvanotechnik«; Hartmann, »Verzinnen,
Verzinken« etc.).
Carl J.
forgynge (Søv.) et Tømmer er at
formindske dets Bredde ell. Tykkelse henimod Enderne;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
