Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - forgynge - Forgællesnegle - forgøre - Forhaand - forhale - Forhaler - Forhaling - Forhammer - Forhandling - Forhandlingsmaksimen - forhindrede Retssubjekter - forhistorisk Arkæologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saaledes forgynges i Alm. Kølens Tykkelse agter
og forefter, ligeledes forgynges et Træskibs
Klædningsplanker i Tykkelse henimod Stævnene
og nedimod Kølen.
H. P. C.
Forgællesnegle, se Prosobranchia
og Snegle.
forgøre, ved magiske Midler at indvirke paa
Mennesker og Dyr for at skade dem, ell. paa
livløse Ting for at gøre dem ubrugelige. Den
i tidligere Dage alm. Mangel paa Indsigt i og
Forstaaelse af Naturfænomenerne førte naturlig
til, at enhver Sygdom hos Mennesker ell.
Kreaturer, ethvert Uheld ved Arbejdet, hvortil
Aarsagen ikke laa lige for, opfattedes som
fremkaldt ved magiske Midler af et fjendtligt sindet
Væsen, en Heks, der havde forgjort vedk.
Person ell. Ting. Særlig et saadant Arbejde som
Smørkerningen, der tilsyneladende er
overordentlig enkelt, men hvis heldige Udfald er
betinget af en Række forsk. Omstændigheder,
som knapt nok vor Tids Videnskab har
fuldstændig Rede paa, gav uafladelig Anledning til
at spore Heksenes Paavirkning. Naar Resultatet
ikke blev den ene Gang som den anden, var
enten Koen ell. Fløden ell. Kernen f. Som Middel
mod at blive f. ell. til at ophæve Forhekselsen,
naar denne havde fundet Sted, anvendtes
magiske Operationer, Amuletter og Besværgelser,
hvis Natur rettede sig efter det foreliggende
Tilfældes Beskaffenhed. Der findes derfor en
uoverskuelig Vrimmel af Anvisninger og
Formularer i denne Retning. (Litt.:
Prætorius, »Blockes-Berges Verrichtung« [Leipzig 1669];
Schindler, »Aberglaube des Mittelalters«
[Breslau 1858]; Thiele, »Den danske Almues
overtroiske Meninger« [Kbhvn 1860];
Lehmann, »Overtro og Trolddom« [1. Del, Kbhvn
1893]).
Alfr. L.
Forhaand (fr. avant-main), den, der i
Kortspil har Retten til at spille det første Kort ud.
forhale (Søv.), at flytte et Skib, der ligger
fortøjet ved Bolværk, mellem Pæle i en Havn
e. l., et mindre Stykke uden at bruge Skibets
egen Maskinkraft, men ved Hjælp af Trosser
og eventuelt Slæbedamper.
H. E.
Forhaler (Søv.), et Tov, der viser forefter
fra et Rundholt, en Bom, Kran e. l., og som
anvendes til Forstøtning forefter.
H. E.
Forhaling (jur.), se Mora.
Forhammer, stor Haandhammer, se
Hammer.
Forhandling, se Debat.
Forhandlingsmaksimen, den i nyere
Civilproces herskende Maksime, at Parterne selv
maa sørge for Processens Udvikling og
Oplysning, medens Retten indskrænker sig til at
afgøre, hvad der paa Grundlag af det saaledes
af Parterne tilvejebragte Materiale er Ret. Hvis
en Part oplyser sin Sag daarlig ell. i det hele
procederer slet, gaar det derfor ud over ham
selv; Retten gør intet for at raade Bod derpaa.
Modsætningen til F. er Instruktions- og
Inkvisitionpmaksimen, ifølge hvilke Retten i Embeds
Medfør skal skaffe Sagen oplyst. Det —
vistnok sidste — Forsøg paa i større Omfang at
gennemføre Instruktionsmaksimen i
Civilprocessen blev gjort ved den preuss.
»Gerichtsordnung« af 1794.
I gældende dansk Civilproces er F.
gennemført til en saadan Yderlighed, at Retten —
bortset fra private Politisager, smaa Gældssager,
Skilsmissesager samt ved Vidneafhøring — saa
godt som slet ikke griber ind i Sagens Gang
af egen Drift. I alle de større europ. Stater —
saavel som efter den danske Retsplejelov af
11. Apr. 1916 — er der derimod i nær
Sammenhæng med den mundtlige Procedure indrømmet
Retten dels en videregaaende procesledende
Myndighed, dels en Beføjelse til ved Spørgsmaal
til Parter og Vidner at faa det af disse
fremdragne nærmere belyst og forklaret; men bortset
herfra gælder vedblivende F. (Jfr.
Civilproces, Side 29—30).
E. T.
forhindrede Retssubjekter, se
uanmodet Forretningsførelse.
forhistorisk (præhistorisk) Arkæologi
er den Videnskab, som oplyser de kortere ell.
længere Tidsrum, som rundt om paa Jorden
ligger forud for de gennem skriftlige Kilder
hist. oplyste Tider. Dens Materiale er alle
materielle Levn, fortrinsvis
Mindesmærker og Fund; overvejende er det jordfundne
Genstande, som hidrører fra og nu bringer
Oplysninger om Menneskers Virksomhed i gl
Tid. Væsentlig bygges paa de samlede Fund
med en Flerhed af Genstande fra Bosteder
og Grave ell. fra Henlæggelser af religiøs
Natur. For at et Fund skal være brugbart, maa
det være urørt fra Oldtiden. Der lægges den
største Vægt paa Sagernes omhyggelige
Optagelse og paa nøjagtig Iagttagelse og Optegnelse
af alle Fundomstændigheder. Sagkyndig
Optagelse af et Fund giver det stedse øget, ofte
mangedobbelt Bet., medens manglende
Iagttagelse kan gøre et Fund videnskabeligt værdiløst.
Det fremskaffede Materiale underkastes
foreløbigt Studium paa Stedet og derefter i de
forhistoriske Museer, hvor Sagerne søges sikrede
mod de opløsende Faktorer, som i de fleste Tilfælde
ellers vilde gøre sig gældende. Ved Studiet ydes
Hjælp af talrige andre Videnskabsfag, snart af
enkelte, ofte af flere. Geologien bestemmer,
især for de ældste Fund, den relative Alder af
de Lag, hvori Fundene ligger, ell. hvoraf de
dækkes; Antropologien undersøger
Skeletdelene og bestemmer Udseende, Køn og Race,
Botanikken Plante- og Zoologien
Dyrelevninger, hvorved den samtidige Flora og
Fauna oplyses tilligemed deres Bet. for
Mennesket, Mineralogi og Kemi bestemmer de
anvendte Stoffers Art og Sammensætning o. s. v.
Omvendt bliver den f. A. jævnlig understøttende
Fag for andre Videnskaber ved at yde dem
tidsbestemt Materiale. Ligeledes staar Arkæologien
i et Vekselvirkningsforhold til Etnografien,
idet i de fremmede Verdensdele den senere
Udvikling ofte har fastholdt til nyere Tid
Kulturtrin og enkelte Træk, som i Europa forlængst
var passerede, og som gennem Fundene kun
fremtræder mangelfuldt. (I udvidet Forstand
kan ogsaa Studiet af ældre Kulturtrin i saadanne
Egne blive Studiemateriale for f. A.). Endelig
kan f. A. ogsaa træde i Forbindelse med den
sammenlignende Sprogvidenskab.
Grundlaget for Studiet er omhyggelig
Iagttagelse af det enkelte Objekt, det enkelte Funds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
