Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forsamlingsretten - Forsand, Herred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1791 denne Ret, og de politiske Klubber
florerede derefter, men de store Farer for Staten,
som disse medførte, bevirkede, at allerede Aar
III alle politiske Klubber og Forsamlinger blev
forbudte. Dette Forbud vedvarede saavel under
Konsulatet og det første Kejserdømme som
under Restaurationen af Kongedømmet. Og vel
blev Klubberne igen givet fri 1848 ved
Februarrevolutionen, men allerede ved et Dekret af
28. Juni 1848 fik Regeringen igen Ret til at
forbyde enhver offentlig Forsamling. Dette
Forhold varede faktisk ved lige indtil Loven af 30.
Juni 1881, der noget er ændret ved en Lov af
1907. Først da blev F. fuldt hjemlet i Frankrig,
idet der nu ikke længere kræves Tilladelse til
Afholdelse af nogen offentlig Forsamling.
Forsamlingen skal blot i Forvejen inden en bestemt
Tid anmeldes for Politiet, og den kan ikke
opløses af Politiet, medmindre den udarter til
Sammenstød og Haandgribeligheder; derimod
er det Præsidium paa mindst 3 Personer, der
altid skal vælges, ansvarlig for, at der ikke
holdes Taler, der krænker den offentlige Orden
ell. gode Sæder ell. opfordrer til at begaa
strafbare Handlinger, og Politiet har altid Ret til at
overvære Forsamlingen.
I Tyskland indeholdt vel de fleste Stater
Forfatningsbestemmelser ang. Forsamlingsretten,
men disse gav kun fri Adgang til at holde
Forsamlinger under Tag. Offentlige Forsamlinger
under aaben Himmel var derimod underkastede
den alm. Lovgivnings Bestemmelser, og disse
krævede regelmæssig en forudgaaende
Tilladelse fra Politiets Side. Og vel blev
Lovgivningen ang. Foreningsretten og F. ved det tyske
Riges Forfatning af 1871 Art. 4 Nr 16 henlagt
til Rigslovgivningsmagten, men en for hele
Riget gældende, mere frisindet Ordning blev dog
først gennemført saa sent som ved
Rigsforeningsloven af 19. Apr. 1908. Derefter skal alle
offentlige Forsamlinger til Drøftelse af politiske
Anliggender (Vælgermøder dog undtagne) i
Forvejen anmeldes til Politiet ell. offentlig
bekendtgøres, og til offentlige politiske
Forsamlinger kræves altid Politiets Tilladelse, hvilken
dog kun bør nægtes, hvis der kan befrygtes
Fare for den offentlige Sikkerhed. Derhos skal
Forhandlingerne altid med en snæver
Undtagelse i sprogblandede Distrikter føres i det
tyske Sprog, og Personer under 18 Aar maa
ikke være til Stede i offentlige politiske
Forsamlinger, hvorhos Politiet altid kan opløse en
Forsamling, naar den drøfter Forslag, der
indeholder Opfordring til Forbrydelser.
Det Land, hvor F. i videst Grad er hjemlet,
er Danmark. Her fandtes der allerede under
Enevælden ingen Lov, som i Alm. paabød
Anmeldelse ell. Indhentelse af Tilladelse til
offentlige Forsamlingers Afholdelse. Paa den
anden Side tiltog Administrationen sig dog
Myndighed til i paakommende Tilfælde efter sit
eget Skøn at paabyde Indhentelse af
forudgaaende Tilladelse. Navnlig paabød et
Kancelli-Cirkulære 8. Novbr 1845 dette m. H. t.
Forsamlinger, der gik ud paa at forhandle
Bondestandens Retsforhold, hvilket Cirkulære dog gav
Anledning til megen Kritik paa
Stænderforsamlingen i Roskilde og tilbagekaldtes 1/2 Aar efter.
En Forandring i disse Forhold indtraadte ved
Grl. 5. Juni 1849 § 93, jfr nu Grl. 5. Juni 1915
§ 86, der lyder saaledes: Borgerne har Ret til
at samle sig ubevæbnede. Offentlige
Forsamlinger har Politiet Ret til at overvære.
Forsamlinger under aaben Himmel kan forbydes, naar
der af dem kan befrygtes Fare for den
offentlige Fred. Herefter er det aldrig nødvendigt i
Forvejen at anmelde nogen offentlig
Forsamling, omend Lovgivningen vel kunde paabyde en
slig Anmeldelsespligt. Endnu mindre er en
forudgaaende Tilladelse i noget Tilfælde
nødvendig. Og alene m. H. t. offentlige Forsamlinger
under aaben Himmel gælder det, at de kan
forbydes af Politiet, hvilket kun ganske sjældent
er sket, saaledes i 1872, da et af den
internationale Arbejderforening berammet Møde paa
Nørrefælled blev forbudt og opløst, da det
alligevel søgtes afholdt. Derimod har Politiet
altid Ret til at overvære alle offentlige Møder, og
hvis disse holdes under aaben Himmel, har
Politiet Ret til at opløse dem, naar de udarter
til voldelig Adfærd ell. bliver truende for den
offentlige Orden. Ved offentlige Møder under
Tag kan Politiet derimod kun gribe ind ved
at anholde ell. fjerne Fredsforstyrrere, jfr
Politilovene 11. Febr 1863 og 4. Febr 1871.
K. B.
Forsand, Herred, Ryfylke Fogderi,
Stavanger Amt, (1910) 1843 Indb., ligger Ø. f.
Høgsfjord og omkring dennes Sidearme, hvoraf
mærkes den trange, 2 km brede og 40 km
lange Lysefjord, der omgives af næsten
lodrette Fjelde af c. 900 m Højde. Fjorden er
indtil 450 m dyb og er en af Amtets største
Seværdigheder. Herredet er et udpræget
Fjeldterrain, gennemskaaret af dybe Dale. De
vigtigste af disse er den fra Høgsfjordbunden
opgaaende Dyrdal med dens Forlængelse
Østbødalen og Hundalen, der gaar i
østlig Retning over mod Siredalens Præstegæld.
De højeste Toppe sydligst i F. er Vinje Kula
922 m og Vaadlandsnuten 800 m. Øst i F.
ligger Fedenuten 1120 m og i NØ. Lysekammen
1324 m. Bebyggelsen er knyttet til de enkelte
dyrkbare Strækninger langs Fjordene og i de
nedre Dalbunde, højere oppe findes kun enkelte
Gaarde, som Regel blot Sætere og Fælægre.
F. er nemlig bekendt for sine ypperlige
Græsgange, hvilke ikke alene er tilstrækkelige for
Indbyggernes eget Behov, men ogsaa i stor
Udstrækning, navnlig paa Sydsiden af Lysefjorden,
udlejes til Driftekarle. I Dalen og paa
Fjeldsiderne findes adskillig Løvskov samt paa
Steder i Lysedalen og paa Nordsiden af Fjorden
lidt Fyrreskov, hvortil Adgangen er yderst
besværlig. Af Veje findes kun faa korte Stumper,
saaledes i Dyrdalen og Espedalen. Ved Siden
af Agerbrug er Kvægdrift den væsentligste
Næringsvej. Der er ogsaa et Par
Trævarefabrikker og et Stenhuggeri. Om Sommeren staar
Bygden omtr. øde, hele Befolkningen drager da
til Fjelds og bor paa Sætrene. F. staar i næsten
dgl. Dampskibsforbindelse med Stavanger med
Anløbssteder ved Dyrdal, Frafjord og Forsand,
to Gange om Ugen gaar Skibet helt ind til
Lysebunden. Herredet er Anneks til Høgsfjord
Præstegæld. Herredets Areal er 1143,6 km2, hvoraf
35,8 km2 Ferskvand, 12 km2 Ager og Eng, 90
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
