Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fortinning - fortis - Fortis, Alessandro - fortissimo, - fortiter in re, suaviter in modo - Fortjenstmedailler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dækket af Tin, og fra Praksis er det ogsaa en
kendt Sag, at mangelfuldt fortinnet Jernblik
ruster hurtigere end en ren, ubeskyttet
Jernplade.
Det Tin, der anvendes til F., maa være
ganske rent, naar Tinlaget skal være særlig
modstandsdygtigt; i Alm. anvendes dog et
blyblandet Tin med helt op til 50 %, ja maaske endog
mere Bly, da det er betydelig billigere og
lettere at faa til at hæfte til Metallet; til Kogekar
for Næringsmidler kan saadant F. dog
naturligvis ikke anvendes af Hensyn til
Blyforbindelsernes store Giftighed. Ogsaa en Tilsætning af
nogle faa % Zink har været forsøgt, idet en
saadan synes at forøge Modstandsdygtigheden
mod Rustdannelse; en Tilsætning af 5—10 %
Wismuth gør Legeringen mere letsmeltelig og
forøger Glansen, er derimod p. Gr. a.
Wismuths høje Pris ret bekostelig. Forinden F.
maa Genstandenes Overflade renses godt og
bejdses med fortyndede Syrer, idet Tinnet kun
hæfter paa de ganske blanke Steder. F. udføres
i Reglen simpelt hen ved at dyppe Genstandene
i det smeltede Tin, hvis Overflade for at
forhindre en for stærk Iltning er dækket med et
Lag af Fedt ell. Klorzink; ogsaa Salmiak kan
anvendes hertil. Er det en hul Genstand, som
skal underkastes en F., varmes den efter at
være bejdset til en tilstrækkelig høj Temp. over
en Kulild, Tinnet kommes i sammen med noget
Salmiak, og med en Blaarklump gnides Tinnet
ind i Overfladen. F. af Blyrør, der ofte
udføres for at gøre dem mere modstandsdygtige
mod Vandets Angreb ved Anvendelse til
Vandledninger, foregik tidligere ved at trække
Rørene gennem et Tinbad, nu næsten altid ved i
Specialmaskiner at foretage en Beklædning af
Rørets Inderside med et Lag istøbt Tin, hvis
Tykkelse begrænses af en i Rørets Midte
anbragt Jernkerne. Fortinnet Blyfolie fremstilles
ved paa en tykkere Blyplades Over- og
Underside at fastsmelte ret tykke Tinlag og derpaa
valse det hele ud til den ønskede Tykkelse. Et
tyndt Tinlag tilvejebringes ved den saakaldte
Hvidkogning (s. d.). Galvanisk F. har hidtil kun
kunnet skaffe sig større Indgang, naar det
drejede sig om at fremstille ganske tynde Lag
paa Masseartikler, Skruer, Stifter; den udføres
da i Tromleapparater med alkalisk reagerende
Bade; ogsaa til F. af Støbejern er den
galvaniske F. nok saa let at udføre som F. i
Varmen. Fortinnet Jernplade, det saakaldte
Hvidblik (s. d.), fremstilles i stor Stil. (Litt.:
Hartmann, »Das Verzinnen, Verzinken u.
s. w.«).
Carl J.
fortis (lat.: »stærk«) bruges tit i Fonetikken
som Betegnelse for en med kraftig
Muskelvirksomhed udtalt Lyd, i Modsætning til lenis.
Saaledes holdes i Sydtyskland s-Lydene i Ord som
reisze og reise ude fra hinanden som f. og lenis,
medens man i Nordtyskland gør Forskellen ved
at udtale den første ustemt, den anden stemt.
O. Jsp.
Fortis, Alessandro, ital. Politiker, f. 1842
i Forli, kæmpede som Garibaldist 1867, blev
siden Advokat i Bologna og var fra 1880
Medlem af Deputeretkammert først som en af det
yderste Venstres Ledere, senere tilhørte han
de en Tid lang herskende Centrumsgrupper.
Han var Landbrugs- og Handelsminister i
Kabinettet Pelloux 1898—99. og da Giolitti Marts
1905 traadte tilbage p. Gr. a. Svagelighed, blev
F. Ministerpræsident og Indenrigsminister.
Under ham gennemførtes Statens Overtagelse af
det meste af Landets Jernbanenet; men
Overtagelsens finansielle Side og en ildeset
Handelsoverenskomst med Spanien voldte store
Vanskeligheder. Da Ministeriet gled mere over til
Højre, angrebes det stærkt af de Radikale uden
at faa Støtte fra modsat Side. 8. Febr 1906
maatte F. demissionere efter forgæves at have
søgt et Tillidsvotum hos Deputeretkammeret.
P. L. M.
fortissimo, se forte.
fortiter in re, suaviter in modo (lat.
Talemaade), »energisk i Sagen, mildt i Formen«;
tilskrives Aquaviva, Jesuiterordenens 4.
General.
H. H. R.
Fortjenstmedailler. Foruden
Ordensdekorationer findes i en Række Stater Medailler, der
tildeles Mænd og Kvinder som Belønning for
fortjenstfulde Handlinger.
I Danmark indstiftedes 1771
Guldmedaillen Pro Meritis, der kun uddeltes for særlig
udmærkede Fortjenester. Ved kgl. Resol. af 16.
Maj 1792 indstiftedes en Medaille i Guld og
Sølv, der ligesom den foregaaende bar Kongens
Brystbillede og Navn paa Aversen, paa
Reversen stod Ordet »Fortient« i en Egekrans.
Den nuv. Fortjenstmedaille
(Illustration se Medailler), sorterende under de
kgl. Ordeners Kapitul og stiftet ved kgl. Reskr.
af 24. Juli 1845, tildeles baade Mænd og
Kvinder, Ind- og Udlændinge, enten i Guld ell. Sølv,
Guldmedaillen i enkelte Tilfælde forsynet med
Krone. Den er paa Aversen forsynet med
Kongens Brystbillede og Navn, paa Reversen
staar »Fortjent« i en Egekrans; den bæres i
rødt Baand med hvidt Kors. Medaillen for
ædel Daad, sorterende under
Justitsministeriet, stiftedes ved kgl. Resolution af 12. Juni
1793, den uddeles i Sølv til Mænd og Kvinder,
Ind- og Udlændinge; paa Aversen ses Kongens
Brystbillede og Navn, paa Reversen staar
Ordene »For ædel Daad« i en Egekrans, den
bæres i samme Baand som Fortjenstmedaillen. Ved
kgl. Resolution af 18. Maj 1804 indstiftedes en
Medaille som Belønning for at
have haft Sæde i en
Forligelseskommission i otte Aar. Dens Indskrift
var: »Kongens Ønske, Folkets Held«, den skulde
bæres i et lysegrønt Baand. Ved kgl. Resol.
af 28. Febr 1829 stiftedes en Medaille for
Islændere, som havde udmærket sig »ved
Bestræbelser for Fiskeriernes Fremme,
Jordernes Røgt og Forbedring ell. anden gavnlig
Industris Opkomst«. Paa Aversen saas Kongens
Brystbillede og Navn, paa Reversen stod i en
Egekrans: »Ærulaun iðju ok hygginda til
eflingar almennra heilla«. Disse to Medailler
uddeles ikke mere. Medaillen Ingenio et Arti,
sorterende under Ordenskapitlet, stiftedes ved
kgl. Reskript af 31. Aug. 1841. Den er paa
Aversen forsynet med Kongens Brystbillede og
Navn, paa Reversen med en Genius og den
nævnte lat. Devise, uddeles i Guld til Ind- og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
