Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - fotografiske Objektiver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Reglen i for kort Afstand og har derfor faaet Ord
for at give et fladt Perspektiv, hvilket
naturligvis ogsaa afhjælpes ved rigtig
Betragtningsafstand.
Lysstyrken. Den Lysmængde, som hver
Fladeenhed af Billedet af et fjernt Objekt
modtager fra det fot. Objektiv, er proportional med
Kvadratet paa Forholdet mellem
Indgangspupillens Diameter d og Objektivets Brændvidde f.
Selve dette Forhold d : f kaldes Objektivets
relative Aabning ell. Aabningsforhold; under
ellers lige Forhold er altsaa det fot. Objektivs
Lysstyrke ligefrem proportional med og
Eksponeringstiden altsaa omvendt proportional med
Kvadratet paa dets relative Aabning. Denne
angives ved en Brøk med Tælleren 1, altsaa f.
Eks. 1:6,3. ell. hyppigere med Tælleren f,
altsaa saaledes f:6,3; det, man derved angiver, er
egl. Aabningens Diameter udtrykt som Brøkdel
af Brændvidden. Der er dog ogsaa andre
Betegnelsessystemer i Brug, idet man (f. Eks. paa
Irisblænderens Inddeling) ikke angiver de til de forsk.
Blænderaabninger svarende relative Aabninger,
men (som Blændernumre) Tal, der enten er
proportionale med den tilsvarende Lysstyrke ell. den
tilsvarende Eksponeringstid, altsaa henh.
proportionale med og omvendt proportionale med
den relative Aabnings Kvadrat. Det første
anvendes i Stolze’s System og i mange eng.
Objektiver. Stolze giver den relative Aabning
f:10 Blændernummer 10, det eng. System giver
f:4 Blændernummer 1; dertil svarer i Stolze’s
System Nr. 1,6, idet (4/10)2·10=1,6. Et bestemt
Blændernummer i det eng. System kræver
altsaa 1,6 Gange saa lang Eksponering som det
samme Nr i Stolze’s. Zeiss anvender det
omvendte System og giver den relative Aabning
f:48 Blændernummer 1, f:10 faar derfor Nr 24,
da (48/10)2 = 24, og f:4 faar Nr 144 o. s. v. I
Stolze’s og det eng. System svarer altsaa store
Tal til lille Aabning og lang Eksponeringstid,
og omvendt i Zeiss’ System.
Det er som nævnt kun for fjerne Objekter,
at Lysstyrken uden videre kan sættes
proportional med den relative Aabning; for nærmere
Objekter bliver den (1+1/m)2 Gange mindre,
hvor m er den førnævnte Formindskelse, og
Eksponeringen skal da forøges i samme
Forhold. Det faar dog først Bet., naar Objektet
rykker meget nær; f. Eks. kræver en Optagelse
i naturlig Størrelse (m = 1) 4 Gange saa lang
Eksponering som en alm. Optagelse af et
nogenlunde fjernt Objekt under ellers lige Forhold.
— Lysmængden pr Fladeenhed af Pladen
aftager hurtigt udefter fra Midten; allerede saa
langt ude, at Straalernes Vinkel med
Objektivets Akse er 33°, er Lysmængden kun den
halve af den i Midten, men dette faar dog
heller ikke meget at sige p. Gr. a. den fot. Plades
ringe Følsomhed for saadanne mindre
Variationer i Belysningen ved normal Eksposition. Men
ved Storvinkelobjektiver, hvor der endnu
bruges Straaler under Vinkler paa op til 70°,
hvortil da svarer en Lysmængde paa knap 2 %
af den i Midten, gør det sig naturligvis stærkt
gældende og modvirkes undertiden ved særlige
Stjerneblændere. — Til denne uundgaaelige
Aftagen i Belysningen udefter paa Pladen kommer
til sidst den saakaldte Vignetvirkning, Lysets
Afskæring ved selve Linsefatningerne. Det har
hidtil været forudsat, at ethvert Objektpunkt
kunde fylde hele Indgangspupillen med Lys, og at
alt dette Lys naaede Billedet paa den fot. Plade.
Men dette er kun Tilfældet for den midterste
Del af Pladen; længere ude afskærer
Linserandene en større ell. mindre Del af Lyset. Opad
f. Eks. er det yderste Punkt paa Pladen, der
overhovedet modtager Lys gennem Objektivet,
bestemt ved, at Straalen til det fra det øverste
Punkt af den bageste (d. v. s. mod Pladen
vendende) Linserand netop slipper gennem det
nederste Punkt af den forreste Rand, men
allerede adskilligt længere inde mod Pladens Midte
bliver Lysstyrkens Aftagen saa stor, at den
fot. Plade mærker den; derved bestemmes det
paagældende Objektivs Pladeformat (hvis ikke
Linsefejlenes Størrelse yderligere nedsætter det).
De moderne korte Objektiver er i denne
Henseende meget gunstigere end de gl. lange. —
Vi har bortset fra Lystabet ved
Tilbagekastning i Objektivet; dets Størrelse afhænger af
Antallet af Linseflader mod Luft (Kitfladerne
betyder intet) og beløber sig til c. 9, 17, 25 og 32
% for henh. 2, 4, 6 og 8 saadanne Flader; mere
end 8 Flader anvendes ikke i moderne
Objektiver. Værre end dette Lystab er de Pletter
ell. det Slør, som denne uundgaaelige
Refleksion ved visse Konstruktioner giver
Anledning til.
Da Blænderaabningen er bestemmende
baade for Lysstyrken og Dybden, men Forøgelse af
Blænderaabningen virker modsat paa begge, er
det klart, at for et givet fot. Objektiv er det
umuligt at opnaa stor Lysstyrke og stor Dybde
samtidig; det ene opnaas kun paa Bekostning
af det andet. Anderledes stiller det sig, naar
det fot. Objektiv ikke er givet; da nemlig
Dybden afhænger af den absolutte Aabning, og
Lysstyrken af den relative, kan stor Lysstyrke og
stor Dybde opnaas samtidig ved en
tilstrækkelig lille Brændvidde. Dette er Hovedaarsagen til
den Tendens, der er til Anvendelse af smaa
Apparater med Objektiver med korte
Brændvidder (tillige opnaas jo Vægtformindskelse).
Men Billederne maa da enten forstørres bagefter
ell., som omtalt, betragtes gennem en passende
Linse for at faa det rigtige Perspektiv. For et
givet fot. Objektiv kan Lysstyrken og Dybden
varieres ved at variere Blænderaabningen;
hertil bruges nu mest Irisblænder (se Blænder),
der giver kontinuert Variation. Endnu bruges
dog ogsaa Skydeblændere, f. Eks. ved store
Portrætobjektiver, og Rotationsblændere (en
drejelig Metalplade med cirkulære Huller af
forsk. Størrelse) ved Stereoskopkameraer, hvor
de to Objektiver skal have nøjagtig samme
Blænderaabning.
Linsefejlene. Et saadant idealt
Objektiv, som hidtil har været forudsat, kan ikke
konstrueres. Men man kan ved at anvende
Linsekombinationer opnaa, at de Fejl, som
Afbildningen i en enkelt Linse er behæftet med,
trykkes ned til saa smaa Beløb, at de er uden Bet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
