- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
625

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fragonard, 1) Jean Honoré, 2) Alexandre Evariste - Fragt, 1) Ladning, 2) Vederlag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Fragonard [fragå↱na.r], 1) Jean Honoré,
fr. Maler og Raderer, f. 1732 i Grasse (Dept
Var), d. 22. Aug. 1806 i Paris. Hjemme
paavirkedes han især af sin Lærer, Boucher, i
Rom af en Baroccio’s ell. Solimena’s sødlige
Maleri, og han fulgte da ogsaa i sin egen
Virksomhed Datidens graciøse Modekunst, blev en
Boucher for Ludvig XVI, 1765 Medlem af
Akademiet, malede (tegnede ell. stak) med overlegen
Færdighed og Elegance en Masse galante
Elskovsscener, hvis letflagrende hede Erotik han
skildrer med frivolt Lune, med pikant Ynde
og legende let Pensel, en la Fontaine bl. Malere;
han malede dog ogsaa Interiørbilleder, hvor
mere hyggelig varmende Følelser, à la Chardin,
faar Ordet, fortræffelige Portrætter, hvis
Malemaade kan virke helt moderne impressionistisk,
og smukke Landskaber. Den fr. Revolution og
dens ny Aandsretning blev hans Ulykke, hans
Formue gik tabt, han selv glemtes, hans Forsøg
paa de gl. Dage i den da moderne klassicistiske
Retning mislykkedes, og han døde i Armod.
Louvre-Samlingen i Paris ejer mange af hans
Billeder: »Musiktimen«, »Badende Kvinder«, en
Del Arbejder i den omtalte Genre, det
borgerlige Interiør, desuden »Koresos ofrer sig for at
frelse Kallirrhoë«, mange i Privatsamlinger.
Talrige af hans Billeder gengivne i Kobberstik.
Desuden udførte han selv Raderinger: af egen
Komposition bl. m. a. L’armoire (Den opdagede
Elsker), andre efter Tintoretto, Tiepolo etc.
(Litt.: Portalis, H. F. [Paris 1888]; Josz,
F. [1901]; G. Mauclair, F. [Paris 1903]).
— Sønnen 2) Alexandre Evariste, Maler
og Billedhugger, (1780—1850), fulgte først, som
Elev af David, den klassiske Retning, men gik
senere over i Romantikernes Lejr; af ham
findes Lofts- og Vægmalerier i Louvre; kendte
Malerier: »Calais’ Borgere for Edvard III«,
»Maria Theresia paa den ungarske Rigsdag«,
»Jomfruen fra Orléans’ Indtog«;
Skulpturværker: Bronzestatuen af Johanne de Laval i
Beaufort, Frontonrelief paa Palais Bourbon m. m.
A. Hk.

Fragt, 1) den Ladning, som en Fragtfører
til Lands ell. til Søs paatager sig at
transportere. 2) det Vederlag (tysk »Fracht«, fr. fret
[ved Oceanet] ell. nolis [ved Middelhavet], eng.
freight, ital. vettura ell. nolo), som en
Fragtfører betinger sig, for at transportere Gods ell.
Personer. — Da Fragtkontrakten baade ved
Land- og Søtransport i Nutiden overalt er en
Underform af Værksleje, er Hovedreglen om
F.’s Betaling den, at F. kun skal betales for
Gods, som findes i Behold ved Rejsens Slutn.;
en Undtagelse gælder selvfølgelig, naar Godset
er gaaet til Grunde ved sin egen Natur, daarlig
Indpakning e. l. Forhold, som kan føres tilbage
til Afsenderen selv. Ved den Regel, at der
ej betales for Gods, der gaar til Grunde under
Vejs, søger man at skærpe Fragtførerens
Omsorg for de ham betroede Varer. Kommer
Varerne frem i beskadiget Tilstand, skal der
betales F. for dem; hidrører Beskadigelsen fra et
Forhold, for hvilket Fragtføreren bærer Ansvar,
kan Erstatningsbeløbet fradrages i F., ell., hvis
denne er mindre end Erstatningsbeløbet,
Forskellen indfordres; samme Regel gælder om
Gods, der afleveres efter den i Fragtkontrakten
betingede ell. forudsatte Tid. Pligtig at betale
F. er den, der har afsluttet Fraktkontrakten,
selv efter at han har overdraget Retten til
Transporten til en anden (Afsender, ell. ved
Søtransport: Aflader); desuden bliver den, der
modtager Gods og Fragtbrev, derved forpligtet
til at betale den i Fragtbrevet nævnte F.
Parterne kan fastsætte F.’s Størrelse i Forhold til
den tilbagelagte Vejlængde (ell. den medgaaede
Tid) ell. uafhængig heraf til en bestemt Sum;
vælges det sidste, lægges Risikoen ved
Transportens Varighed paa Fragtføreren, hvilket
selvfølgelig ansporer ham til en hurtig Transport.
Alm. Lovregler om F.’s Betaling indeholder
nordisk Ret i øvrigt ikke for Landtransport,
men den for de nordiske Riger fælles Sølov
(sv. af 12. Juni 1891, dansk af 1. Apr. 1892,
norsk af 20. Juli 1893) giver for Søbefragtning
en Del særlige Regler. Af disse maa nævnes
som de vigtigste: Ret til Abandon hjemles for
flydende Varer, naar Halvdelen af Karrets
Indhold er udlækket; der gives Befragter af helt
Skib (ell. samtlige delvise Befragtere) Ret til
at hæve Kontrakten mod at betale halv F.,
foruden muligvis Erstatning for Overliggedage
og yderligere Ophold, ved at opsige Kontrakten
inden Rejsens Beg.; omfatter Befragtningen fl.
Rejser, erlægges i saa Tilfælde halv F. for den
første og en Fjerdedels F. for de øvrige, men
halv F. for dem begge, hvis det er Ud- og
Hjemrejse. Disse, i Sammenligning med alm.
Formueret abnorme, Regler søger deres Forsvar
dels i, at Befragteren p. Gr. a. forandrede
Handelskonjunkturer kan have en meget stor
Interesse i at opgive ell. forandre en tidligere
besluttet Vareafsendelse, dels i, at Bortfragteren,
der faar sit Skib til fri Raadighed, i Reglen
vil kunne faa ny F. hos en anden, hvilken F.
i Forbindelse med den halve gl. F. vil holde
ham fuldstændig skadesløs, og skulde han ikke
finde en ny F., faar han den halve gl. F. og
sparer de med Rejsen forbundne Udgifter.
Saadan F. for Gods, der ikke medtages, kaldes
Faut-F. og er straks forfalden til Betaling.
Leverer en Befragter, der ikke saaledes er
berettiget til at hæve Kontrakten, navnlig fordi det
er Stykgods- ell. anden delvis Befragtning, ikke
sine Varer i rette Tid, og Skibet sejler uden
dem, maa han selvfølgelig betale fuld F.; men
hvis Skipperen medtager andet Gods, skal der
afkortes Halvdelen af den betingede ny F. i den
gamle; Skipperen er altsaa ikke pligtig at søge
ny F., men da den nævnte Regel sikrer ham en
reel Gevinst af mindst Halvdelen af den ny F.,
har han en god Opfordring dertil. I F.
indbefattes nu alle Udgifter og Omkostninger, som
er forbundne med Rejsen, saaledes ogsaa
Skibsafgifter, Karantæneomkostninger, Bugserpenge o.
l., som i tidligere Tid fordeltes imellem
Bortfragter og Befragter (se lille Havari). Kan
Godset ikke bringes frem til Bestemmelsesstedet,
men kun til en Mellemhavn p. Gr. a. Hindringer
for Transporten, bliver der Spørgsmaal om
Afstands- ell. Distancefragt. Selve F.’s
Størrelse beror selvfølgelig først og fremmest paa
Aftale mellem Parterne; er intet aftalt, skal der
betales, hvad der paa Indladningstiden er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:10 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0662.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free