- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
632

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - France, Anatole - France, La - Francesca, P. di Benedetto de Franceschi, Pietro∫

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Antikens Forfattere. Kun 15 Aar gl udgav han
sin første Legende: La légende de
Sainte-Radegonde
(1859). For Lemerre udgav han
Klassikere og traf de paa Forlaget installerede
Parnassiens-Lyrikere, af hvem
ogsaa hans
første
Digtsamlinger
paavirkedes: Les
poèmes dorés

(1873) og Les
noces
corinthiennes
(1876).
1879 udgav han
sin første
Roman Jocaste
sammen med
Novellen Le
chat maigre
.
1885 afløste han
Jules Claretie
som Le temps’
Litteraturanmelder. Hans højtansete, aandfulde, originale og
subjektive Artikler er samlede i La vie littéraire
(4 Bd, 1889—92). Med Le crime de Silvestre
Bonnard
(1881) begyndte han at vække Opsigt som
Romanforfatter og vandt efterhaanden gennem
en lang Række Romaner og Fortællinger, dels
fra sin Samtid, dels fra fr. og ital. Middelalder,
dels fra Oldtiden, Ry som en af Frankrigs
berømteste Skribenter. F. er Arvtager af Renan’s
Tvivl og Ironi, en dyb Ironiker, der formummer
sin Spot i naiv Troskyldighed og ynder at
fordybe sig i Tankegange, der er hans egen stik
modsatte, en Skønhedsdyrker og Epikuræer, en
Poet og lidenskabelig Kyniker, en Skeptiker
over for den saakaldte hist. Sandhed, en lun
Menneskeforagter og dog en tapper Stridsmand
mod al Dumhed og Uretfærdighed, en
Forkynder af Tankens Klarhed og Aandskulturens
Overlegenhed, en lærd Bog-Elsker og Humanist,
der har hentet Dannelse fra Oldtiden og
Renaissancen, fra fr. Middelalder op over
Montaigne og Rabelais til Voltaire, med hvem han
synes mest i Slægt. De vigtigste af disse Bøger,
der er skrevne med fin og blændende ironisk
Sprogkunst, er: Les désirs de Jean Servien
(1882), Abeille (1883), Le livre de mon ami (1885),
Nos enfants (1886), Balthasar (1889), Thaïs
(1890), Clio (1900), L’étui de nacre (1892), Les
opinions de M. Jérôme Coignard
(1893), La
reine Pédauque
(1893, »Dronning Gaasefod«,
overs. af Vald. Koppel 1899, ny Udg. 1909),
Le lys rouge (1894, »Den røde Lilje«, overs.
af Line og Ove Rode 1904), Le jardin d’Épicure
(1895), Le puits de Sainte-Claire (1895), Histoire
contemporaine
, Romancyklus i 4 Bd,
omhandlende Hr Bergeret: L’orme du mail (1897), Le
mannequin d’osier
(1897), L’anneau d’améthyste
(1899) og M. Bergeret à Paris (1900), Pierre
Nozière
(1899, Forts. af Le livre de mon ami),
Filles et garçons (1900), Mémoires d’un
volontaire
(1902), Crainquebille (1903), Histoire
comique
(1903, »En Historie om Komedianter«,
1903 og 1910), Sur la pierre blanche (1905, »Paa
den hvide Sten«, overs. af Har. Nielsen 1907),
Vie de Jeanne d’Arc (2 Bd, 1908; 4 Bd, 1909—10
med Fotogravurer), L’île des pingouins (1908,
»Pingvinernes Ø«, overs. af Ludvig Holstein
1909), Les sept femmes de Barbe-Bleue et autres
contes merveilleux
(1909, »Rolf Blaaskæg o. a.
Fortællinger«, overs. af Paul Læssøe Müller
1910), Les dieux ont soif (1912, »Guderne
tørster«, overs. af Vald. Koppel 1912). F. blev
1896 Medlem af Akademiet. (Litt.: M.
Barrès
, A. F. [1883]; R. le Brun, A. F. [1904];
Georg Brandes, »Samlede Skrifter« XVI
[1906]).
S. Ms.

illustration placeholder
A. France.


France, La [la-↱frã.s], første fr.
Militærluftskib, bygget af de fr. Kaptajner Renard og
Krebs. Luftskibet, der rummede c. 2000 m3,
foretog 1884—85 i alt 7 Opstigninger. Det
opnaaede en Fart paa 6,5 km/tm og naaede 5
Gange tilbage til Udgangsstedet. Luftskibet blev
drevet af Elektricitet (Kromsyrebatterier), men
Farten, der opnaaedes, var for ringe, og først
ved den lette Eksplosionsmotors Fremkomst
blev Luftskibene nogenlunde driftssikre (se
i øvrigt under Luftsejlads).
H. C. U.

Francesca [fran↱t∫eska], P. di Benedetto
de Franceschi, Pietro
eller Piero
della
, ogsaa Piero di S. Sepolcro
(efter sin Fødeby Borgo S. S. nær ved Perugia),
f. omtr. 1415, d. i sin Fødeby 1492. F. kom i
Perugia i Forbindelse med Dom. Veneziano,
fulgte med ham 1439 til Firenze og hjalp ham
her i en Række Aar med de nu forsvundne
Fresker i S. Maria Nuovas Hospitalskirke. F.
blev en Fortsætter af D. Veneziano’s djærve
Kunst, men fornyende og selvstændig. Han
udfoldede snart en rig Virksomhed ved
kunstelskende Smaafyrsters Hoffer o. a. St. For Sig.
Malatesta af Rimini malede han 1451 i denne
Bys S. Francesco Fresken: Malatesta (med sine
Hunde) knælende for S. Sigismondo, med en
storladent virkende Landskabsbaggrund. Han
arbejdede derefter i Arezzo, Urbino, Perugia,
Ferrara o. fl. St. I Arezzo skabte han for L.
Bacci i S. Francesco’s Kor en Freskecyklus med
det hellige Kors’ Legende, F.’s Hovedværk, og
et Arbejde, der alm. skattes som et af
Quattrocentotidens mest fremragende og
imponerende Ydelser, i sin Fødeby Freskerne »Kristi
Opstandelse« og S. Ludvig i Pal. del Commune,
i Hospitalskirken Mad. della Misericordia (der
statuemægtig omslutter de Knælende i sin
Kappe) og en »Kristi Gravlæggelse« (vistnok F.’s
tidligst bevarede Billede, 1445). 1469 blev F.
kaldet til Federigo af Urbino’s Hof; i Urbinos
Domsakristi ses det ved sin Lys- og
Perspektivvirkning ejendommelige »Kristi Hudflettelse«,
og her udførte han det i Portrætkunsten
banebrydende Arbejde: det lille Diptychon med de
fortrinligt karakteriserede Portrætter af
Hertug Federigo og hans Hustru Battista Sforza
(paa Bagsiden: Herskerparrets Triumftog i
skønne Landskaber [Uffizi, Firenze]). I Ferrara
malede han, nu forsvundne, Billeder i Pal.
Schifanoja, og hans Indflydelse paa Ferrara-Skolen
(Ercole m. fl.) blev stor. — F.’s Kunst er
jordbunden til Virkeligheden; hans Mad. d. Parto
er en svanger Kvinde af alt andet end æterisk
Fremtræden, hans Kvinder ofte massivt
animalske, o. s. fr., men Virkeligheden afvinder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:10 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0669.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free