Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franchomme, Auguste - Francia - Francia, Francesco Raibolini - Francia, José Gaspar Thomas Rodriguez - Franciabigio - Franciade - Francien - Francis, L. M. - Francis, Philip
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Paris-Konservatoriet, ved hvilket han, efter at have
virket som Cellist i forsk. Teaterorkestre, 1846
blev ansat som Lærer. F., der var nær knyttet
til Mendelssohn og Chopin, har skrevet en Del
Kompositioner for sit Instrument.
S. L.
Francia er den lat. Betegnelse for
Frankernes Land. Betydningen deraf var ubestemt,
og efterhaanden brugtes det kun om Egnene
omkr. Paris, til sidst om selve Hertugdømmet
Ile de France.
P. M.
Francia [↱frant∫a], egl. Francesco
Raibolini, ital. Maler, Guldsmed, Medaillør og
Bygmester, f. i Bologna 1450, d. 1518. F. havde
allerede vundet Navn som fremragende
Guldsmed, Stempelskærer og Møntmester (Alexander
VI’s Kroningsmedaille 1492 tilskrives ham) og
havde vist Dygtighed som Arkitekt og
Billedhugger, inden han, vistnok c. 1490, for Alvor
dyrkede Malerkunsten. Han blev Elev af Fr.
Cossa, men kom særlig under Indflydelse af
Lor. Costa. Hans tidligere Værker med den
kraftig lysende Farve, de livfulde Skikkelser og
den rige Arkitektur viser ogsaa de Costa’ske
Træk. Senere bliver hans Kunstnerfysiognomi
beslægtet med Perugino’s, mild Vemod og stille
Drømme præger hans Skikkelser, der dog er
blodrigere og mindre spirituelle end Perugino’s;
hans Farve bliver omhyggelig udglattende til
det overdrevne. F. virkede i Bologna, blev 1483
Forstander i Guldsmedenes Gilde og fik ogsaa
andre Hædersposter. Hans Kunst studeres bedst
i Bologna: »Madonna med Hellige og
lutspillende Engel« (1490, Pinakoteket),
»Korsfæstelsen« (Biblioteket), Hovedværket: »Den tronende
Madonna« (i Tilslutning til Costa) i Cap.
Bentivoglio i S. Giacomo Maggiore (1499), nogle af
Freskerne i S. Cecilia; en »Forkyndelse« i
Pinakoteket fra F.’s senere Tid viser Indflydelse fra
Rafael, o. s. fr. I Italien findes der endvidere
Værker af F., bl. a. i Pal. Borghese i Rom (den
skønne, farveprægtige »Stefanus«), Bibl. i
Cesena (»Fremstillingen i Templet«), Gal. i Turin
og Parma. Uden for Italien: »Madonna tilbeder
Kristusbarnet« (Münchens Pinakotek), »Kristus
paa Korset« (Louvre, Paris), »Kristi Daab«
(Hampton Court, Dresdens Gal.), den store
Altertavle »Madonna i Glorien« (1502, Kaiser
Friedr. Mus. i Berlin) o. s. fr. F. sysselsatte
mange Elever baade i sit Guldsmedeværksted
og i sit Maleratelier, saaledes Sønnerne (Malere
og Guldsmede) Giacomo (d. 1557) og Giulio
(1487, d. efter 1543). (Litt.: Williamson,
F. Raibolini, call. F. [London 1901]).
A. Hk.
Francia [↱fransia], José Gaspar
Thomas Rodriguez, sædvanlig kaldet Dr. F.,
Diktator i Paraguay 1814—40, f. omtr. 1760 i
Brasilien, d. 20. Septbr 1840. Han studerede
opr. Teologi, men senere Retsvidenskab og blev
Sagfører i Asunçion; udmærkede sig som
Alcalde (Borgmester). Da Paraguay løsrev sig
fra Spanien 1811, blev han Sekretær i den
foreløbige Regering og 1813 en af de to Konsuler,
som skiftevis skulde styre Landet. Men 1814
lod han sig vælge til Diktator paa 3 Aar og
derefter paa Livstid og styrede enevældig og
uforstyrret indtil sin Død. Hans Styrelse var
en mærkelig Blanding af Dygtighed og
Vilkaarlighed, af ideal Stræben og hensynsløs
Ringeagt for de almindeligste Retsgrundsætninger.
Han fortsatte den af Jesuitterne gennemførte
Afspærring af Landet udadtil, fremmede
Agerbrug og Industri ved strengt overholdte
Forskrifter, ophævede alle Munkeklostre (1824) og
ringeagtede som tro Tilhænger af den fr.
Revolutions Grundsætninger baade Præstestand og
Ægteskab (havde fl. uægte Børn). Han sikrede
sin Magt ved en stor Hær og udstrakt Spioneri,
kuede enhver Modstand med Haardhed, men
levede selv i største Simpelhed. Udlændinge,
der kom ind i Landet, holdtes fangne i Aarevis,
saaledes den fr. Botaniker Bonpland 1821—29.
E. E.
Franciabigio [frant∫a↱bidзo], egl.
Francesco de Cristofano Bigio, ital. Maler,
f. i Firenze 1482, d. smst. 1525. Han var Elev af
M. Albertinelli, derpaa vistnok af P. di Cosimo,
men sluttede sig i de senere Aar nær til Vennen
A. del Sarto og hjalp ham med talrige
Freskoarbejder, saaledes i Annunziata (hans skønne
»Trolovelsen«, 1513), dello Scalzo, Refektoriet i
della Calza (Nadverens Indstiftelse) o. a.
Bygninger i Firenze. Rundt om i Museerne findes
signerede ell. F. tilskrevne Værker af fineste
Ynde og næsten delikat Formgivning: »Venus«
i Gal. Borghese i Rom, »David og Bathseba« i
Dresdens Gal. m. v. Særlig betydelig synes han
dog at have været som Portrætmaler:
Portrættet (vistnok Selvportræt) i Pal. Pitti i Firenze,
fl. Portrætter i Kaiser Friedr. Mus. i Berlin (et
signeret fra 1522, et fortræffeligt, med del Sarto
beslægtet, Portræt af en ung Mand, som dog
ikke er et autentisk Værk af F.) m. v.
A. Hk.
Franciade [fr. frã↱siad], i
Revolutionskalenderen en Periode af 4 Aar og en Skuddag, som
ogsaa kaldtes F. — Da alle Helgennavne
afskaffedes, blev Byen Saint-Denis omdøbt
til F. — Heltedigte om Frankrig, af Ronsard,
Viennet o. a., har Titlen F.
(F. J. M.). P. L. M.
Francien [frã↱siǣ], se Ile de France.
Francis [↱fra.nsis], L. M., se Child.
Francis [↱fra.nsis], Philip, eng. Politiker
og Forf., (1740—1818), nød i sin Samtid et vist
litterært Ry, var bekendt som den berømte
Warren Hastings’ Modstander og vakte
Opmærksomhed ved sit radikale politiske Standpunkt.
Hjulpet frem paa Embedsbanen, først af Henry Fox
(Lord Holland), senere af Pitt, blev han 1773
Medlem af Supreme Council of Bengal, men kom
her i lang og bitter Strid med Warren Hastings,
der førte til, at han i en Duel med ham
saaredes haardt (1780). 1784—98 og 1802—07 var
F. Medlem af Underhuset; han gjorde sig
bemærket ved sin Sympati for den franske
Revolution og den Iver, hvormed han kæmpede for
Afskaffelsen af Slavehandelen. Foruden
Oversættelser f. Eks. af Horats og Demosthenes skrev
han en Række politiske og nationaløkonomiske
Artikler og Afh. Blandt hans Skr bør
fremhæves hans Historical questions exhibited (1818)
og A letter to Earl Grey on tHe Policy of Great
Britain and the Allies towards Norway (1814).
Berømt er F.’s Navn blevet ved at knyttes til
de anonyme »Junius-Breve«, der fremkom
1769—72 i Public Advertiser og indeholdt en
aandfuld og bidende Kritik af Lord North’s
Regering. Trods sin Benægtelse ansaas F., der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
