- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
793

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - franske Revolutionskrige - franskfodet - Fransk Guinea - fransk Guld - Fransk Guyana - Fransk Indien (Établissements de l'Inde) - Fransk Indokina (Indochine française)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

d’Italie [Paris 1799]; Erzherzog Karl,
»Grundsätze der Strategie, erläutert durch die
Darstellung des Feldzugs 1796 in Deutschland«
[Wien 1862]; Yorck v. Wartenburg,
»Napoleon als Feldherr« [2. Opl., Berlin 1887]; de
Cugnac
, Campagne de l’armée de réserve en
1800
[Paris 1900—01, 2 Bd]; »K. K.
Kriegsarchiv
, »Krieg gegen die französische
Revolution 1792—97« [Wien 1905]).
P. Nw.

franskfodet (ell. »fransk paa Benene«)
kaldes en Stillingsfejl, som er meget alm. hos
Hesten og bestaar i, at Forhovene med deres
Taaender peger udad i St f. lige fremad. Aarsagen
er enten Skævhed i Kode- ell. Knæled (i
sidste Tilfælde bliver Hesten tillige kalveknæet)
eller, hyppig, en Indaddrejning af Albuen,
hvorved hele den ndf. liggende, fri Del af
Forlemmet bliver udaddrejet. Sidstnævnte Fejl ses
især hos Heste (Trækheste), der i længere Tid
har arbejdet i Bringesele (se i øvrigt under
Ydrelære).
H. G.

Fransk Guinea [-gi↱nea] omfatter de af
Franskmændene annekterede Landstrækninger
paa Guinea-Kysten mellem Portugisisk Guinea
og den britiske Koloni Sierra Leone med deres
Bagland indtil Kolonierne Øvre-Senegal og
Niger. 239000 km2 med (1911) 1927000 Indb.,
hvoraf c. 1150 Europæere. Hovedstaden er
Konakry ved Kysten, hvorfra en Jernbanelinie
fører ind i Landet til Kourassa ved Øvre-Niger
og derfra til Kankan. Koloniens Hovedprodukter
er Kautsjuk, Kvæg, Jordnødder og Palmekerner.
C. A.

fransk Guld, 1) d. s. s. Pariserguld,
fint Guld legeret med 1/16 Sølv ell. 1/20 Sølv og
1/80 Kobber, anvendes i Guldslageriet.

2) uægte Guld, ogsaa benævnt Talmi,
Similor, Mannheimer Guld og i det væsentlige det
samme som Tombak ɔ: en Legering af Kobber
med omtr. en halv Snes % Zink, bruges ofte
forgyldt og til Urkæder o. l.
(F. W.). Carl J.

Fransk Guyana [-gi↱jana], se Guyana.

Fransk Indien (Établissements de l’Inde), 5
adskilte Kolonier i Forindien under en fælles
Guvernør i Pondichéry. De 5 Kolonier er
Chandernagor (9,4 km2 med 25293 Indb.). Karikai
(135,2 km2 med 56577 Indb.), Mahé (59,1 km2
med 10636 Indb.), Pondichéry (290,7 km2 med
184840 Indb. og Yanaon (14,3 km2 med 5033
Indb.). Angivelserne af Indbyggertal er for 1911.
M. V.

Fransk Indokina [-↱indo-] (Indochine
française
), fr. Koloni, bestaar af Kolonierne
Cochinchina og Tonkin i Bagindien samt
Kwangtshouwan i Sydkina og Vasalstaterne Kambodja, Laos
og Anam i Bagindien. De enkelte Landsdeles
Areal og Folketal er flg.:
km2Indb. 1911
Cochinchina569603050785
Kambodja1754501487948
Anam1598905542822
Laos290000631839
Tonkin1197506117954
Kwangtshouwan1000158851
I alt80305016990199


Europæernes Antal var 1911: 20784, foruden
Militær. Koloniens Fællesanliggender styres af
en Generalguvernør, assisteret af en
Generalsekretær. Ved Regeringens Side staar et
Guvernementsraad, bestaaende af Kommandanten
for de fr. Tropper, Generalsekretæren, de
enkelte Koloniers Guvernører og Vasalstaternes
Residenter, de højeste Embedsmænd,
Haodels- og Agrikulturkamrenes Formænd og 5 indfødte
Notabler. Der findes Domstole med indfødte
Dommere, hvorfra der kan appelleres til
Overretterne i Saigon og Hanoi. Disse har europ.
Dommere, som i Sager, der angaar Indfødte,
assisteres af indfødte Dommere. 1905
afskaffedes Tortur. Koloniens Fællesindtægter
stammer fra Told, Monopoler, indirekte Skatter,
Post, Telegraf og Jernbaner. De anvendes til
Militær, Retsvæsen og offentlige Arbejder.
Budgettet 1912 balancerede med 38317000 Piastre,
Frankrigs Udgift til milit. Formaal i f. I.
var 1913 18 Mill. frc. Statsgælden beløb sig 1910
til 345,9 Mill. frc. Militærstyrken bestod 1913 af
10873 europ. og 13816 indfødte Tropper.
Flaaden bestod s. A. af 1 Slagskib, 3 Krydsere, 3
Panserkrydsere, 4 Torpedobaadsødelæggere, 1
Kanonbaad, 12 Torpedobaade, 4
Undervandsbaade, alle af moderne Konstruktion, og desuden
nogle faa gl. Kanonbaade. Besætningen, bestaar
af 4500 Mand. Minerne i f. I. producerede 1911
434046 t Kul og Lignit, 28241 t Zinkmalm.
Bjergværksproduktionens samlede Værdi beløb sig til
5,6 Mill. frc. Indførslens Værdi var 1911 244,1
Mill. frc., Udførslens 250,1 Mill. frc., heraf
Indførsel fra Frankrig 92,9 Mill. frc., Udførsel
til Frankrig 61,2 Mill. frc. Der udføres Ris
(1911, 117,5 Mill. frc.), Tin (24,5 Mill. frc.), Fisk
(12,6 Mill. frc.), Majs (9,7 Mill. frc.), Huder
(8,0 Mill. frc.), Bomuldsgarn (7,8 Mill. frc.), Kul
(6,6 Mill. frc.). I Havnene indgik 1839 Skibe med
1,7 Mill. t. Møntenheden er en Piaster (2 frc. 30
c). Jernbanernes Længde (1912) 1909 km, hvoraf
dog 467 km i den kin. Prov. Jynnan. Af
Posthuse fandtes 1911 309. Antal indenrigske
Forsendelser 8,1 Mill., udenrigske Forsendelser 9,3
Mill., Indtægter 1,2 Mill. frc., Udgifter 3,5 Mill.
frc. Der fandtes 376 Telegrafstationer, 14063 km
Linie med 25436 km Traad og afsendtes 1,9
Mill. Telegrammer. Indtægt 0,6 Mill. frc.,
Udgift 1,2 Mill. frc. Telefonstationernes Antal var
733 med 333 km Linie og 2223 km Traad. Der
førtes 52597 Samtaler. Indtægt 78000 frc.,
Udgift 107000 frc. — Historie. 1887 forenedes
Cochinchina, Anam, Tonkin og Kambodja til en
Toldunion, og senere knyttedes Baandet mellem
Kolonierne paa forsk. Maade fastere. 1893
indlemmedes Laos i f. I. og 1898 Kwangtshouwan.
S. A. oprettedes et fælles Finansvæsen for
Fællesanliggender, medens de enkelte Kolonier for
deres Særudgifter beholdt deres særlige
Budgetter. Se i øvrigt Art. om de enkelte Kolonier.
(Litt.: Malleson, History of the French
in India
[London 1893]; Chailley-Bert, La
Colonisation de l’Indo-Chine
[Paris 1892];
Barthélemy, En Indo-Chine [Paris 1899];
Barral, La Colonisation française au Tonkin et en
Annam
[Paris 1899]; Bonhoure,
L’Indo-Chine [Paris 1900]; Bernard, Indo-Chine
[Paris 1901]; Boell, L’Inde et le Problème
Indien
[Paris 1901]: Neton, L’Indo-Chine et
son Avenir Economique
[Paris 1903]; Doumer,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:10 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0832.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free