- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
923

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - French, John Denton Pinkstone - French, Thomas Valpy - Frenchmans Bugt - Frenela - Frenesi - Frengi - Frenkels Øvelsesterapi - Frenologi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1889—93 var han Chef for 19. Husarregiment,
1893—97 Generaladjutant, 1897—99 Chef for
2. Kavaleribrigade. 1899 udnævntes han til
Generalmajor. I Boerkrigen deltog han 1899—1902
og udmærkede sig særlig i Kampene ved Elandslaagte,
Lombardskop og Colesberg samt ved Kimberley’s
Undsætning. 1902 blev han Generalløjtnant og
Chef for 1. Armékorps, 1907 General og
Generalinspektør for de eng. og irske Tropper.
Ved Verdenskrigens Udbrud fik F. som Feltmarskal
Kommandoen over det eng. Ekspeditionskorps
til Frankrig. Han førte det med betydelig
Dygtighed ved Tilbagetoget gennem Nordfrankrig
og i Slaget ved Marne og fik Overkommandoen
over den eng. Hær under dennes stærke
Udvikling til 16. Decbr 1915, paa hvilken Dag han
afløstes af General Douglas Haig. F. udnævntes
til Viscount og blev Højstbefalende over
Tropperne i England og Irland.
B. P. B.

French [fren(t)∫], Thomas Valpy, eng.
Missionær i Nordindien, f. 1. Jan. 1825 i
Burton-on-Trent, d. 14. Maj 1891 i Maskat i
Arabien. F. var Søn af en eng. Præst og studerede
i Oxford. 1850 blev han i Church Missionary
Society
’s Tjeneste sendt til Agra i Nordindien
for at oprette en højere kristelig Undervisningsanstalt.
1853 aabnede han St John’s College i
Agra, hvorved Kendskab til Kristendommen
blev udbredt bl. de højere Kaster. Efter 8 Aars
anstrengt Arbejde var hans Helbred saa
svækket, at han maatte vende hjem; men 1862 blev
han atter sendt ud for at begynde en Mission
bl. Afghanerne i Derajat mellem Indus og
Suleiman-Bjergene. Her drog han om med de
vilde Nomadestammer, hvis Venskab det
lykkedes ham at vinde; men allerede efter et
Aars Forløb blev han ramt af Solstik, og for
at redde Livet maatte han anden Gang forlade
Indien (1863). 1869 rejste han atter ud, uagtet
han maatte lade sin Hustru og deres 8 Børn
blive tilbage i England. 1870 aabnede han i
Lahore, Hovedstaden i Pandshab, et
Seminar for Uddannelsen af indfødte Præster.
De fik her en meget grundig teol. Uddannelse,
bl. a. læste de baade Gl. og Ny Test. paa
Grundsprogene. Ved Undervisningen benyttedes
Folkesproget Urdu, og paa dette Sprog overs. F.
forsk. teol. Afh., deriblandt fl. af sin Ven, Prof.
Westcott. Han overs. ogsaa Dele af Biblen paa
Pushtu, Afghanernes Sprog. Sammen med de
vordende Præster foretog han forsk. Prædikerejser;
saaledes forkyndte han Evangeliet i
Kashmir under megen Modstand fra den
fanatiske muhammedanske Befolkning. 1874 nødte
hans Helbred ham til atter at vende hjem til
England, hvor han baade i Tale og Skrift
virkede for Missionen. Da Pandshab 1877 fik et
særligt Bispedømme i Lahore, blev F. udnævnt
til denne Stilling. Her virkede han i 10 Aar
med utrættelig Iver, og da han 1887 nedlagde
sit Bispeembede, var det ikke for som gl Mand
at nyde en velfortjent Hvile, men for at
anvende sine sidste Kræfter paa den direkte
Missionsprædiken bl. Muhammedanerne. Efter at
have undersøgt Forholdene i Mesopotamien,
Syrien og Palæstina, Algier og Ægypten slog
F. sig ned i Maskat paa Østkysten af
Arabien; men efter et Fjerdingaars Forløb
bukkede han under for det hede Klima.

F. anses for at være den ypperste af alle det
eng. Kirke-Missions-Selskabs Udsendinge. Hans
sproglige Begavelse og Jernflid gjorde ham til
en grundig Kender af de orientalske Sprog.
Hans Personlighed var i ualmindelig Grad
præget af uegennyttig, selvopofrende Kærlighed.
(Litt.: H. Birks, Life and Correspondence
of Th. V. F.
[London 1895], I—II; P.
Richter
i »Allgemeine Missions-Zeitschrift« [Berlin
1897], S. 49 ff., 97 ff. og 224 ff.; E. Stock,
The History of the Church Missionary Society,
II—III [London 1899]).
L. B-n.

Frenchmans Bugt [fren(t)∫mənz-], Bugt fra
Atlanterhavet paa Østkysten af den
nordamerikanske Stat Maine, er 6—11 km bred, 40 km
lang; dens sydvestlige Bred dannes af Øen Mount
Desert (260 km2).
C. A.

Frenela Mirb., d. s. s. Callitris (s. d.).

Frenesi (gr.), forældet Betegnelse for
maniakalske Former af Sindssygdom, frenetisk,
d. s. s. maniakalsk, rasende.
K. H. K.

Frengi er siden Middelalderen den i
Orienten gængse Betegnelse for enhver Europæer
uden nogen nøjere Adskillelse mellem de
enkelte Nationaliteter. Navnet hidrører fra det
gr. Frangos; Frengistân er paa samme
Maade Fællesbetegnelse fra Europæernes Land.
Smlg. Firenki, der er det samme Ord, blot
med Nuancering i Udtalen.
J. Ø.

Frenkels Øvelsesterapi er en Behandling,
som anvendes ved visse Gangforstyrrelser, og
som 1900 er beskrevet af Frenkel. Ved
Rygmarvstæring og visse andre Rygmarvssygdomme
mister ofte Patienten Evnen til at føle, i
hvilken Stilling han holder sine Ben, og hvilke
Bevægelser han foretager med dem; herved
bliver Gangen usikker og vaklende. F. Ø. gaar
nu ud paa at gengive Gangen dens Sikkerhed.
Princippet i den er, at den Rest af Følelse i
Benene, der er bevaret, udnyttes til det
yderste. Dette opnaas ved, at Patienten daglig
foretager systematiske Øvelser i at bevæge Benene
efter bestemte Linier, sigte med Fødderne efter
bestemte Pletter, gaa hen ad lige Linier og
efterhaanden foretage komplicerede Bevægelser
med Benene. F. Ø. har betydet et meget stort
Fremskridt for Behandlingen af Rygmarvstæring.
K. H. K.

Frenologi (af gr. φρήν = Mellemgulv,
Sjæleevner, og λόγος = Lære) er en Lære, der
udsiger, at der paa Kraniets Yderside
findes Fremspring, Kamme og Fordybninger,
der hver især svarer til en sjælelig
Egenskab, og som gør det muligt ved en
udvendig Undersøgelse at bestemme en Persons
psykiske Habitus. F. J. Gall (1758—1828)
fremsatte 1796 denne Teori paa en Række
offentlige Forelæsninger i Wien, og den
baseredes paa den Kendsgerning, at der i
Legemet findes Organer, svarende til hver enkelt
dyrisk Funktion. Iflg. Gall skulde der nu i
Hjernen ogsaa være specielle Afsnit for de
forsk. sjælelige Manifestationer, for
Karaktertrækkene, og da disse jo aldrig var
ensartet udviklede hos en Person, mente Gall,
at de Hjerneafsnit, der svarede til Karakterens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:10 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0968.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free