- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
931

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fresnels Parallelepipedum - Fresnels Spejlforsøg - Fresnes - Fresnillo - Fresno - Fresnoy le Grand - Fretheim - fretta - Freuchen, Peter Petersen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for hans Lysteori (se Lysteori og Spejling).
En planpolariseret Lysstraale, hvis
Svingninger ligger paa bestemt Maade, bliver
ved at passere F. P., hvori den to Gange
undergaar fuldstændig Tilbagekastning, omdannet
til en cirkulærpolariseret, hvilket Fresnel
havde forudberegnet
H. M. H.

Fresnels Spejlforsøg [fræ↱næls-]. To plane
Spejle, S1 og S2, fastgøres paa et plant
Underlag (i Figuren Papirets Plan), saaledes at de
staar vinkelret paa dette, og at de spejlende
Flader med hinanden danner en Vinkel, der
kun er en Brøkdel af en Grad mindre end 180°.
I nogen Afstand foran Spejlparret anbringes en
meget lille Lysgiver L; det lille Solbillede, som
en Samlelinse med kort Brændvidde danner,
kan bruges. De Straaler fra L, der træffer
Spejlet S1, vil efter Tilbagekastningen forholde
sig, som om de kom fra Billedet B1, der ligger
lige saa langt bag Spejlfladen, som L ligger
foran den. Paa lignende Maade vil de Straaler, der
kastes tilbage fra S2, forholde sig, som om de
kom fra B2. De tre Punkter L,B1 og B2
har samme Afstand fra Spejlenes Skæringslinie O,
og en Plan OC vinkelret paa Midten af Linien
B1B2 vil gaa gennem O. Fra ethvert Punkt i
denne Plan vil der være lige langt til B1 og B2,
og to Straaler, der træffer sammen i et
saadant Punkt P, men er tilbagekastede hver
fra sit af de to Spejle, vil have gennemløbet
nøjagtig lige store Vejlængder, siden de forlod
L. De ankommer derfor til P i samme
Svingningstilstand, og efter Lovene for Lysstraaler
Interferens (s. d.) maa de følgelig
frembringe Lys. Et Punkt P1, der ligger saa langt
fra Midtplanen OC, at Forskellen paa Afstandene
B1P1 og B2P1 netop er en halv
Lysbølgelængde, vil derimod ligge i Mørke, fordi de to
Straaler ankommer dertil i modsat Svingningstilstand.
I den dobbelte Afstand fra Midtplanen
vil der atter være Lys, fordi de to Straalers
Vejforskel her netop er en hel Bølgelængde o. s. v.
Paa en Skærm MN, der træffes af de
interfererende Straaler, vil man derfor se et
Antal lyse og mørke Striber inden for det Areal,
hvor Skærmen træffes af Lys fra begge
Spejlene. Tildækkes det ene Spejl, forsvinder
Striberne. Det er vigtigt, at Spejlfladerne
virkelig skærer hinanden i Sammenstødslinien O.
Springer den ene Flade her frem foran den
anden, kan Skæringslinien mellem de næsten
parallelle Flader komme til at ligge saa langt
borte fra O, at Forsøget mislykkes. F.’s S. har
stor teoretisk Værdi som Bevis for Bølgeteorien,
idet Forsøget paa en særdeles simpel
Maade viser, at Lys plus Lys under visse
Betingelser kan give Mørke, et Faktum, der kun
lader sig utvungent forklare ud fra Bølgeteorien.
K. S. K.

illustration placeholder


Fresnes [fræ.n], By i det nordlige Frankrig,
Dept Nord, Arrond. Valenciennes (Flandre), ved
den kanaliserede Escaut og Knudepunkt paa
Nordbanen, har Kulgruber og betydelig
Industri. (1911) 7419 Indb.
G. Ht.

Fresnillo [fræs↱nil], By i den meksikanske
Stat Zacatecas, ved den meksikanske
Central-Jernbane, ligger i en frugtbar Slette 2195 m
o. H. og har en Bjergværksskole, betydelige
Sølvværker og c. 6500 Indb. Sølvminerne i det
nærliggende Bjerg Cerro de Proãno opdagedes
1569 og hørte længe til de rigeste i Meksiko;
men Udbyttet har i senere Tid været stærkt
aftagende.
G. Ht.

Fresno [↱fresnou], F. City, By i U. S. A.,
Stat California, ligger 256 km SØ. for
Sacramento i San Joaquin Dalen 88 m o. H. ved
Southern Pacifik-Banen. (1910) 24900 Indb.
F. er Midtpunktet for et betydeligt Vin-, Frugt-
og Korndistrikt. Byen hed tidligere Millerton.
H. P. S.

Fresnoy le Grand [fræ↱nwa-lö-↱grã], By i
det nordlige Frankrig, Dept Aisne, Arrond,
St-Quentin, ved Nordbanen, 16 km NØ. f.
St-Quentin. F. havde før Verdenskrigen c. 3400
Indb. og Fabrikation af Gaze, Kashmirsjaler og
Sukker.
G. Ht.

Fretheim [-hæ^im], landsbymæssig Bebyggelse
i Aurland Herred, N. Bergenhus Amt, ved
Bunden af Aurlands Fjorden ved Flaamsdalens
Munding. Her er Post, Telegraf, Skyds og
Dampskibsanløbssted. Stedet er meget besøgt i
Turisttiden og faar stigende Bet. som Endepunkt
for Flaamsdals-Banen. F.—Myrdal St. paa
Bergens-Banen.
M. H.

fretta (ital.), Hurtighed, Ilfærdighed,
forekommer i den mus. Terminologi: con f.,
hurtig, med Il.
S. L.

Freuchen [↱fråj´kən], Peter Petersen,
Prof. i Landmaaling ved den kgl. danske
Veterinær- og Landbohøjskole, f. 16. Marts 1827
i Magleby paa Møen, d. 24. Maj 1894 i Kbhvn.
F. blev 1845 Student fra Sorø Akademi og tog 1852
Eksamen i anvendt Naturvidenskab ved den
polytekniske Læreanstalt. S. A. blev han
konstitueret Adjunkt ved Aarhus Skole, men denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:10 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0976.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free