- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
930

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Freskomaleri - Fresnel, Augustin Jean - Fresnel, Fulgence - Fresnels Formler, se Spejling - Fresnels Parallelepipedum

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

manglede den kunstneriske Charme. Efter
Udsmykningen af Casa Bartholdy kom Freskokredsen
i Villa Massimi (ved Schnorr, Overbeck,
Führich, Veit og Koch); senere Overbeck’s
store Freskobillede i Maria degli Angeli ved
Assissi. Ludvig I af Bayern knyttede Cornelius
til sig, og ved Kongegunst dreves nu F. op til
en imponerende Udfoldelse i München og derfra
videre om i Tyskland. I München var der
Cornelius Udsmykning af Glyptoteket,
Dommedagsbilledet i Ludvigskirken, H. Hess’
Fresker i Allerheiligenkapelle, Schnorr’s
Nibelungen-Billeder i Königsbau og Kejserfresker i
den ny Residens, Rottmann’s Landskaber i Hofgartens
Arkader o. s. fr. Steinle skabte Fresker i
Kølnerdomens Kor, Deger m. fl. i Apollinaris-Kirken
i Düsseldorf, Bendemann i det kgl. Slot i
Dresden, Veit i Frankfurt i Städel’ske Institut;
Cornelius’ storladne Kompositioner for Campa
Santo i Berlin naaede dog ikke ud over
Kartonens Form. Foruden disse o. m. a. Billeder
fra Tysklands store, men ikke altid smagfulde
Freskotid findes der ogsaa i Tyskland en Del
F. fra nyere Tid, Preller’s Fresker i Mus. i
Breslau, Böcklin’s i Basel’s Mus. o. s. v. Men
her som andensteds, ikke mindst i Frankrig, er
F. ofte blevet fortrængt af andre Metoder,
Vægmaleri i mat Olie (f. Eks. Puvis de Chavannes,
medens en anden berømt fransk Vægmaler,
H. Flandrin, gerne malede i Tempera; i
Danmark: Universitetets Festsalsbilleder,
Marstrand’s Billeder i Christian IV’s Kapel i
Roskilde), Kaseinmaleri, Voksmaleri og talrige
blandede Metoder (jvf. ovf.). — I Danmark var
i Middelalderen og senere hen Kalkmalerier
meget anvendte i Kirkerne; der var dog her kun
Tale om et Seccomaleri; der maledes med
Vand- ell. Temperafarver paa tør Kalkgrund, og
mange af disse Anskuelsesbilleder, som stilledes op
i Kirkerne for den lidet læsekyndige Menighed,
er endnu bevarede (jfr. Magnus Petersen,
»Kalkmalerier i danske Kirker« [Kbhvn 1895]);
fra 19. Aarh. har vi bl. a. Constantin Hansen’s
Fresker i Universitetets Forhal; uden paa
Thorvaldsen’s Museum Sonne’s berømte, af Vejrlig
stærkt medtagne Frise i Cementmosaik (jfr.
J. F. Holm, »Vejledning ved Udførelse af F.,
Stuk og Cementmosaik, grundet paa praktiske
Erfaringer fra Thorvaldsen’s Museum« [Kbhvn 1850]).
Fra nyere Tid er Storværket: Udsmykningen
af Viborg Domkirkes Indre med F. ved
Joach. Skovgaard og en Stab af Medhjælpere;
herfra er udgaaet frugtbare Impulser
ogsaa for F., saaledes bl. a. ved Skovgaard’s
Medhjælper, Nordmanden Lofthus, der baade i sit
Hjemland og i Danmark (bl. a. i Nationalbanken)
har udført Fresker; endvidere kan bl. a.
anføres F. i Vodskov Kirke (Rud. Petersen); Osc.
Matthiasen’s Virksomhed (F. i Mineralog. Mus.
i Kbhvn) er ovf. berørt. — Det første større
Freskoforsøg i moderne sv. Kunst var Sandberg’s
Vasa-Fresker 1831—33 i det Gustavianske
Kapel i Upsala Domkirke. Større Arbejder i
nyere Tid af C. Larsson (Nationalmuseets Trappe,
1896), Prins Eugen, G. Pauli, Olle Hjortsberg.
I Norge er E. Vigeland den førende i F.
(Vaalerengens Kirke i Kria m. m.). (Litt.: E.
Berger
, »Fresko u. Sgraffito Technik. Nach
älteren u. neueren Quellen bearbeitet«
[Beiträge V, München 1909]; A. Tallberg, »Om
maleriets och färgernas kemi« [Sthlrn 1915];
O. Matthiesen, »Italiens Al-fresco-Kunst«
[Kbhvn 1918]).
A. Hk.

Fresnel [fræ↱næl], Augustin Jean, fr,
Fysiker, f. 10. Maj 1788 i Broglie (Eure), d.
14. Juli 1827 ved Paris. F. studerede
Ingeniørvidenskab og virkede som Ingeniør til 1815, da
de politiske Forhold afbrød hans Arbejde paa
dette Omraade. S. A. begyndte han sine optiske
Forsøg, og skønt han paa den Tid ikke var meget
hjemme i den optiske Litteratur, varede det ikke
længe, før ny Forsøg og ny Beregninger af
vidtrækkende Betydning fulgte Slag i Slag fra hans
Haand. 1819 fik han det fr. Akademis Pris for
Løsningen af en Opgave om Lysets Bøjning;
Medlem af Akademiet blev han 1823. Hans
Arbejder ligger saa godt som alle paa Optikkens
Omraade. Ved at finde den alm. Form for
Lysets Bølgeflade i en Krystal fuldstændiggjorde
han Huygen’s Arbejde over Dobbeltbrydningen
og fandt den almindelige Brydningslov, af
hvilken Lovene for Brydning i ukrystallinske Stoffer
og i enaksede Krystaller kun er specielle
Tilfælde. Sammen med Arago fandt han Lovene
for polariserede Straalers Interferens, hvorved
Forklaringen paa Krystalpladers Farver i
polariseret Lys blev givet. Ved sine ypperlige
Arbejder bidrog han mægtig til Bølgeteoriens Sejr
over Newton’s Emissionsteori, der hidtil havde
været den almindeligst antagne. Baade som
Eksperimentator og som matematisk Teoretiker
staar F. i allerforreste Række blandt Optikerne.
Et af hans berømteste og for Lysets Teori
vigtigste Forsøg er »F.’s Spejlforsøg« (s. d.).
Af Fyrvæsenets Udvikling har F. gjort sig fortjent
ved Opfindelsen af et sammensat Linsesystem,
der endnu anvendes i ikke meget ændret Form.
Hans Arbejder findes især i Annales de chimie
et de physique
[1816—25] og i Akademiets
Memoirer [1826—27].
K. S. K.

Fresnel [fræ↱næl], Fulgence, fr. Orientalist,
ovenn.’s Broder, f. 1795, d. 30. Novbr. 1855
i Bagdad, studerede nyere Sprog, oversatte
paa Fransk fl. udenlandske Bøger, saaledes af
Berzelius, Tieck o. a., rejste 1826 til Italien,
hvor han lærte Arabisk i Maronitter-Kollegiet i
Rom, gik 1831 til Ægypten og sendtes 1837 til
Djedda, Mekkas Havnestad, som fr. Konsul. F.,
der var en nøje Kender af det arab. Sprog og
dets Mundarter, satte sig her grundig ind i den
hidtil lidet paaagtede sydarabiske Dialekt
Chikili og lagde her tillige (ved sine Afh. i
Journal Asiatique) Grunden til Dechifreringen af
de himjaritiske Indskrifter fra Jemen. Efter
1850 at være vendt hjem til Frankrig sendtes
han 1851 som Leder af en fr. videnskabelig
Ekspedition til Mesopotamien, hvis vigtige
Resultater, efter at F. var død paa Rejsen,
udgaves af en anden af Deltagerne, J. Oppert
(Expédition scientifique en Mésopotamie [Paris
1858—63 med Atlas]).
V. S.

Fresnels Formler [fræ↱næls-], se Spejling.

Fresnels Parallelepipedum [fræ↱næls-], et
P. af Glas, der har spillet en Rolle i Optikkens
Historie; det er angivet af Fresnel til Støtte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:10 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0975.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free