Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frida, Emil Bohus - Friderichsen, Peter Christian Nicolaj - Fredericia, Julius Albert - Friðjónsson, Guðmundur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Træ«, og den efterladte Digtsamling »Meč
Damoklův« (»Damokles’ Sværd«, 1912). 1897
kom et Epos i dram. Form »Bar-Kochba«.
F. har skrevet en Del Skuespil, saaledes Tragedien
»Drahomíra« (1881), »Smrt Odyssea«
(»Odysseus’ Død«, 1887) og »Pietro Aretino« (1892).
Under Titlen »Barevné střepy« (»Farvede
Skaar«, 1887, ny Samling 1892) har han udgivet
nogle Fortællinger, der foreligger oversat paa
Dansk af Joh. Marer (1893). En Udgave af F.’s
Værker i 16 Bd udkom i Prag 1895—97.
H. C-e.
Friderichsen, Peter Christian
Nicolaj, dansk Botaniker, f. 1853 i Kbhvn, cand.
pharm. 1876, opholdt sig i Sønderjylland
1880—99, Apoteker i Gudumholm 1899—1908, fra 1908
i Kjellerup. F. har næsten udelukkende
beskæftiget sig med Studiet af den vanskelige
Planteslægt Rubus (Brombær) og har, hovedsagelig i
Samarbejde med den afdøde Botaniker O.
Gelert, skrevet en Række Afh. derom.
Hovedarbejdet er »Danmarks og Slesvigs Rubi« (i
»Bot. Tids.« Bd 16, 1887) og Bearbejdelsen af
denne Planteslægt i Lange’s danske Flora 4.
Udg. (1888) og i Raunkiær’s dansk
Ekskursionsflora, 3, Udg. (1914).
C. H. O.
Fridericia [friðə↱risja], Julius Albert,
dansk Historiker, f. i Kbhvn 10. Juni 1849,
d. smst. 28. Oktbr 1912, blev 1874 ansat ved
Universitetsbiblioteket og vandt 1876 den filos.
Doktorgrad; 1899 blev han kaldet til Prof. i
Historie ved Univ. Paa Baggrund af en solid
Kundskab til Historien i Alm. kastede F. sig
særlig over Studiet af Danmarks Historie i 17.
Aarh. I Beg. var det især den udenrigske
Politik, der interesserede ham; for fuldt at
oplyse denne besøgte han efterhaanden alle
Hovedarkiverne rundt om i Europa, og paa et
saaledes vundet, omtr. udtømmende Kendskab til
baade trykte og utrykte Kilder skrev F.
»Danmarks ydre politiske Historie fra Freden i
Lübeck til Freden i Kjøbenhavn 1629—1660« (I—II,
1876—82). De skæbnesvangre Aar, da Christian IV,
selv udetrængt fra Deltagelse i Trediveaarskrigen,
efterhaanden kom i et stedse skævere Forhold
til den fremvoksende sv. Magt, og som til
sidst førte til den for Danmark saa ulykkelige
Krig, der endte med Freden i Brömsebro,
er her skildrede i alle Enkeltheder og med en
Paalidelighed, der har faa Sidestykker. Tidlig
havde F. dog ogsaa haft levende Interesse for
Danmarks indre Forhold og det ikke blot i
17. Aarh.; ham skyldes Paavisningen af, at
Øresundstolden først er indført af Erik af
Pommern, og Bondefrihedens Jubilæumsaar 1888
fejrede han ved et Festskrift »Den danske
Bondestands Undertrykkelse og Frigørelse«. Ogsaa
Udgiverarbejder førte ham i samme Retning;
sammen med Bricka foranstaltede han den
monumentale Udgave af »Christian IV’s
egenhændige Breve« (1878—91), og alene udgav han
»Aktstykker til Oplysning om Stavnsbaandets
Historie« (1888). Efterhaanden modnedes da
hos ham den Tanke, at han hellere end blot at
afslutte sit tidligere Værk med den endnu
manglende tredie Del, der skulde have omfattet
Aarene 1645—60, maatte skildre Danmarks
Historie i denne Tidsalder fra alle Sider. Paa ny
tog F. nu omfattende Arkivarbejder op, og man
saa Prøver paa hans indgaaende Undersøgelser i de
to Arbejder om: »Kjøbenhavns Befolkningsforhold
i 17. Aarh.« og »Historisk-statistiske
Undersøgelser om Danmarks Landboforhold«
(1889—90). Endelig kunde han 1894 fremlægge:
»Adelsvældens sidste Dage, Danmarks Historie
fra Christian IV’s Død til Enevældens Indførelse
1648—60«. Dette Skr. staar i første Række bl. de
Værker, som Nutidens danske Historieskrivning
har frembragt; støttet helt igennem paa
de nøjeste Undersøgelser er det tillige baaret
af en moden politisk og social Forstaaelse; helt
igennem er Samspillet mellem udenrigske og
indenrigske Forhold gennemført paa den fineste
Maade, og vi har her en dybsindig og klar
Analyse af alle de Strømninger, der gik forud for
Enevældens Grundæggelse. I den 1896
paabegyndte »Danmarks Riges Historie« var F.
selvskreven til at skildre 17. Aarh.’s Historie, og han
gjorde det med fuld Beherskelse af Stoffet og
med overlegen Indsigt.
Midt under Udarbejdelsen af denne
Fremstilling førte F.’s Kaldelse til Univ. ham ind
paa ny Baner. Var han forinden hjemme i
Europas Historie i det 17. Aarh., kastede han
sig nu med overordentlig Energi ind i Studiet
af de flg. Aarhundreder, han kom derved til
at udfolde en meget frugtbar Lærervirksomhed;
hele Europas nyere Historie fremstillede
han først i store Forelæsninger, og paa
Grundlag af dem udarbejdede han siden, til stor
Nytte for Studerende og andre, en Række
Haandbøger: »Det 17. og 18. Aarh.« (1910—11);
»Revolutionen og Napoleon I« (1903, 2. Udg. 1912);
»Fra Wienerkongressen til Februarrevolutionen«
(1905, 2. Udg. 1913); udfyldende slutter sig
hertil en »Udsigt over den politiske Historie
fra 1848 til Nutiden« (1905—06, ny Udg.
ved Aage Friis 1915). I »Folkenes Historie«
fremstillede F. Tiden fra 1815 til 1848, og i
»Verdenskulturen« gav han en tankevægtig Analyse
af den fr. Revolutionstids Kultur. F. blev 1883
Medlem af det »Danske Selskab for Fædrelandets
Historie«, 1888 af Videnskabernes Selskab.
I Tiden før Professorudnævnelsen udfoldede
han i »Politiken« en flittig Anmeldervirksomhed
over for historiske Skr, og siden 1897
redigerede han som Dansk Historisk Forenings.
Sekretær »Historisk Tidsskrift«.
Kr. E.
Friðjónsson [-jo^un-], Guðmundur, isl.
Bonde og Digter, f. 1869. F. er en meget dygtig
lyrisk Digter, der har offentliggjort en Mængde
Digte i Tidsskr og særskilte Saml. (som »Úr
heimahögum« [»Fra Hjemstavnen«], 1902,
»Haustlöng«, 1915). Hans Emner er mange; men han
har sin Styrke i Naturskildringerne. Hans Sprog
er fortrinligt, men undertiden noget søgt og
overlæsset, hvilket har sin Grund i hans
Stræben efter Originalitet. Hans Sammenligninger
er oftest udmærkede, og han maa betragtes,
som en sproglig Fornyer i den isl. Digtning.
Desuden har F. skrevet fl. Noveller ell.
Historier (»Einir« [1898], »Undir beru lofti«
[»Sandfærdige Historier«, 1904], »Olöf i Ási«
[1907], »Tólf sögur« [1915]), der alle vidner om
de nævnte Egenskaber; i disse Historier er det
Forf.’s Hensigt at skildre Personer ell. rettere
sagt Livsfænomener for at vække til Alvor og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
