- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
943

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Friðjónsson, Guðmundur - Fridleif - Fridok - Fridolin, den hellige - Friðriksson, Halldór Kristján - Fridthjofs Saga - Frieberg, Frans Alfred

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Omtanke, og det lykkes ham fuldtud. F., der
kun i en kortere Tid har opholdt sig paa en
Realskole, er en af Islands mest fremragende
Digtere og Stilister i Nutiden. Han har
endvidere skrevet en Mængde Blad- og
Tidsskriftartikler om mange, deriblandt
ogsaa politiske, Emner.
F. J.

Fridleif, dansk Sagnkonge, Fader til Frode
Ingjald’s Fader og Søn af Frode Fredegod.
Ældgamle Sagn ell. hist. Grundlag synes at mangle.
En norsk Saga fra 12. Aarh. giver en livfuld
Fremstilling af hans Krigseventyr; danske Sagn
lader ham kæmpe med Skjalden Hjarne for at
vinde sit fædrene Rige. (Litt.: »Sakse«, 6.
Bogs Beg.; A. Olrik, »Sakses Oldhistorie«
[II]; Samme, »Danmarks Heltedigtning« [II]).
— En tidligere F. nævnes i Grottesangen som
Fader til Fred-Frode. — Om F. som
Mandsnavn, se Fred-.
A. O.

Fridok er en Dok med eller uden
tilliggende Landareal, der i toldmæssig
Henseende sædvanlig betragtes som Frihavn.
F.-Svsttmet er navnlig kommet til
Udvikling i England jævnsides med det der 1803
indførte Transitoplagssystem (warehousing
system
), og der findes saavel i London som
andre engelske Havnebyer store Frihavnsdokker
med Havnebassiner, tilliggende Arealer
og Pakhuse. For de oplagte Varer udsteder
Dokejeren, der hyppig er et privat Selskab,
Oplagsbeviser (warrants, dock-warrants), ved hvis
Overdragelse gennem et simpelt Endossement
Ejendomsretten over Varerne overføres. Paa
samme Maade kan Varerne pantsættes ved
Pantsætning af Oplagsbeviset. Lgn. er
Ordningen i Tyskland ved Salg og Pantsætning af
Varebeviset (»Dockscheine«). F. er ogsaa blevne
indrettede i Hâvre og Antwerpen.

I Danmark blev der ved L. 4. Decbr 1863 aabnet
Adgang til at indrette F. for kommunal ell.
privat Regning. »Fridokkens Øjemed er« —
hedder det i L. af 1863 — »at tjene som partiel
Frihavn, saaledes at Skibe dèr kunne indløbe,
losse og lade samt derfra udgaa uden anden
Kontrol fra Toldvæsenets Side end den, som
er fornøden for at sikre Toldterritoriet mod
ulovlig Indførsel ell. Udførsel af Varer«. Efter
Lovens § 10 skulde Varer i saadanne F. kunne
gøres til Genstand for Omsætning, Pantsætning,
Brandforsikring o. l. efter Lagerbeviserne uden
Overlevering af Varerne. Skønt Loven af 1863
fremdeles er gældende, er nogen F. dog ikke
indrettet herhjemme. Udviklingen medførte
derimod Oprettelsen af Kbhvn’s Frihavn og
Frilagere i Kbhvn og de større Provinsbyer.
Fr. T.

Fridolin, den hellige, skal være født i
Skotland, kom som Missionær til Frankrig
under Chlodovech, blev Abbed i Poitiers,
missionerede ved Rhinen, i Vogeserne og i Schweiz
og døde 511. Han er Patron for Kanton Glarus,
i hvis Vaaben han staar.
L. M.

Friðriksson [↱freðreks.ån], Halldór
Kristján
, f. 1819, d. 1902, Adjunkt og Overlærer
ved den lærde Skole i Reykjavik 1848—95.
Foruden ved sin utrættelige, daglige Gerning som
Lærer særlig i Islandsk og Tysk har F.
udfoldet en betydelig Virksomhed paa fl. a.
Omraader. Han har virket som Politiker
(Altingsmand 1855—86 og 1893), som Byraadsmedlem
og ikke mindst som Formand for Sydamtets
Landboselskab (siden 1868). Som Politiker hørte
han under afdøde J. Sigurdsson’s Ledelse til
Oppositionspartiet. Af hans Skr kan nævnes
forsk. Grammatikker (dansk, tysk, isl.), der dog
nu er forældede, samt en isl. Retskrivningslære
(»Rjettritunarreglur«, 1859), der har haft Bet.
for Uddannelsen af en stabil, skønt langtfra
konsekvent isl. Retskrivning. Desuden haves nogle
mindre Afh. af antikvarisk Indhold fra hans
Haand.
F. J.

Fridthjofs Saga [↱fritjåf-], en af de oldisl.
saakaldte Fornaldarsagaer (s. d.). Dens
Hovedpersoner er den norske (sognske) Hersesøn,
den ridderlige Fridthjof (ordret: Fredtyv), den
frökne (ɔ: tapre), og Ingibjörg, Kong Bele’s
skønne Datter. Sagaens Hovedindhold, der er
optaget i E. Tegnér’s berømte Digt, handler
om Kærlighedsforholdet mellem de to
Hovedpersoner. De opfostredes sammen og fattede
tidlig Kærlighed til hinanden. Kong Bele’s
Sønner var ikke venlig stemte mod Fridthjof og
nægtede ham Søsteren til Ægte. Kong Ring i
Sverige tvang de uduelige Brødre til at give
ham, der var til Aars, Søsteren til Ægte, men
medens de var borte, havde Fridthjof besøgt sin
Elskede i Baldershagen (Balderstemplet), et
fredhelligt Sted. Til Straf herfor paalagde de
ham at indkræve Skat hos den orknøske Jarl
Anganty, der i lange Tider ingen Skat havde
sendt. Fridthjof rejser, men overfaldes af en
Heksestorm, der truer med Undergang og Død.
Endelig kommer de til Orknøerne, faar Skatten
og sejler hjem. Imidlertid er Ingibjörg blevet
gift med Kong Ring. Fridthjof træffer Kongerne
i Baldershagen, driver Skatten i Ansigtet paa
Helge, Gudebilledet vælter ud paa Ilden, og
brænder. Fridthjof forlader sit Hjem og bliver
Viking, kommer til Ring, opholder sig hos ham
og bliver efter hans Død Konge i Riget, ægter
Ingibjörg og faar Lejlighed til at hævne sig
paa hendes Brødre. Tegnér har tildigtet enkelte
Episoder som Vikingen Atle’s og Fridthjof’s
Brydning, Tempelbranden (i Sagaen er det kun
Gudebilledet, der brænder) o. s. v. Om
Personerne helt ell. mulig kun delvis er opdigtede,
er vanskeligt at sige, men Sagaen hører til de
bedst komponerede og smukkeste i sin Art;
den skiller sig fra de isl. Slægtsagaer særlig
derved, at den ender lykkelig og vel, og den
indeholder meget lidt af Ugerninger og
Blodsudgydelser. Den er i sin nuv. Form ikke ældre
end fra c. 1300. Udg. i »Fornaldarsögur«, II,
særskilt 1893 af L. Larsson; overs. paa flere
Sprog, deriblandt paa nynorsk Landsmaal af
I. Aasen. (Litt.: Hj. Falk’s Afh. i »Arkiv f.
nord. Filol.«, VI).
F. J.

Frieberg [↱fri.bærk], Frans Alfred, sv.
Musiker, f. 13. Decbr 1822 i Østergötland, d.
20. Septbr 1913 i Sthlm, Musikdirektør ved
første Livgrenader-Regiment i Linköping. Levede
senere som Privatmand i Sthlm, Styrelsesmedlem
af Kgl. musikaliska Akademien. Han er
navnlig kendt ved sine Sangkompositioner, især
Mandskvartetter, hvoraf fl. har vundet stor
Udbredelse i Sverige.
A. H.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:10 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0988.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free