Print (PDF) - On this page / på denna sida - Friesen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 5 — Frietzcky og Utilfredshed er alm. i Landbefolkningen. Hovedstaden Leeuwarden har store Kvæg-markeder og Handel med Smør og Huder. G.Ht. Friesz [fri.s], Emile O t h on, fr. Maler, f. i le Havre 1879. Han blev Elev af École de Beaux-Arts i Paris og af L. Bonnat, sluttede sig hurtig til Impressionismen, men gik, under Indflydelse fra Cézanne's og Matisse's Kunst, over til Ekspressionismen, debuterede paa Société d'artistes francais' Salon 1900 med »Søndag i Bretagne« m. v., men gik efter 1903 over til Indépendants og Salon d'automne. F. er en af Førerne for den ekspressionistiske Kunst, ofte vanskelig tilgængelig for tilvant Syn, men stærkt beundret af den ny Kunsts Tilhængere for dens faste dekorative Farveholdning og .den omhyggelige Gennemførelse af Farvemotivet i Billederne, især Landskaberne og Marinerne. Prøver paa hans Kunst har ret jævnlig været at se i Danmark, saaledes paa den fr. Udstilling 1914 (det lille fortræffelige »Sædemanden«) og paa Efteraarsudstillingen 1916 (en Række Arbejder: »Hulvejen« [1913], »Moderkærlighed« [1914] m. v., tilhørende Ingeniør Rump). A. Hk. frie Teatre er Fællesbetegnelsen for en Rk. dram. Foreninger, der har stillet sig den Opgave i Ly af Foreningsretten at bringe til Opførelse dram. Arbejder, som de egl. Teatre afviser enten af Frygt for Politicensuren ell. af Hensyn til Publikums Smag. Det første f. T. af denne Art grundedes i Paris af André Antoine, og 30. Marts 1837 gav Foreningen Thé-dtre-libre's Dilettanttrup sin første Forestilling i en Sal i Montmartre; Foreningen voksede sig snart større, og allerede om Efteraaret kunde den afholde sine Forestillinger paa et rigtigt Teater. Antoine's Foretagende fandt snart Ef-llgnere baade i Paris og uden for Frankrig; bl. de parisiske f. T., der stiftedes i kunstnerisk Opposition til Théåtre-libre, kan særlig nævnes den symbolistiske Litteraturretnings Thédtre-de-l'CEuvre under Direktion af Lugné-Poé; det har opført ikke faa skandinaviske Stykker, særlig af Henrik Ibsen, og foretog Efteraaret 1894 en Turné i Skandinavien. Den f. T.-Bevægelse bredte sig fra Paris til Tyskland, hvor en Kreds af Forf. og Kunstvenner i Berlin Efteraaret 1889 stiftede Foreningen »Freie Buhne«, hvis Forestillinger rededes af Otto Brahm; som i Paris dannede der sig i Berlin snart Konkurrenter til Moderforeningen, først 1890 »Deutsche Buhne«, der indskrænkede sin Opgave til at bringe kun Nyheder af tyske Forf. paa det moderne-realistiske og historisk-realistiske Omraade, derpaa endnu s. A. »Freie Volksbiihne«, hvis Tendens var mere socialistisk end kunstfornyende, og senere, 1892, »Neue freie Volksbuhne« som. Modtræk fra de uafhængige Socialisters Lejr. Fra Berlin udgik Bevægelsen til andre tyske Byer, bl. a. til Miinchen (Maj 1891) og Wien (Juni 1891). Allerede før den f. T.-Bølge naaede Berlin, havde Antoine fundet en nordisk Efterligner i den sv. Forf. August Strindberg; denne, der paa denne Tid boede i Kbhvn's Nærhed, udkastede Planen til et »Forsøgsteater«, men da dettes Forestillinger skulde gives i fuld Offentlighed, stødte Foretagendet straks paa uover- vindelige Hindringer fra Politicensurens Side: Strindberg's Sørgespil1, »Frøken Julie«, maatte tages af Programmet, og den første Forestilling, der gaves paa Dagmarteatret 9. Marts 1889, præsenterede 3 mindre karakteristiske Stykker, alle af Strindberg; en Uges Tid efter — 14. Marts — gaves »Frøken Julie« paa en Lejlig-hedsscene i den frisindede akademiske Forening, »Studentersamfundet«'s Sal i Badstuestræde. Hermed ophørte det Strindberg'ske For-søgsteaters Virksomhed; 2 Aar efter optoges Tanken om et f. T. af Medlemmer inden for »Studentersamfundet«, og paa én' Generalforsamling 11. Febr 1891 vedtoges det at oprette »Studentersamfundets f. T.«, hvis Formaal skulde være at give »Forestillinger af litterær Interesse«; 25. Apr. 1891 gav Foreningen, der vandt stærk Tilslutning fra Publikums Side og mødte stor Villighed hos Skuespillerne — det danske f. T. arbejdede i Modsætning til Antoine's Thcdtre-libre med Skuespillere baade fra det kgl. Teater og fra Privatteatrene — sim første Forestilling: »Enkemænd« af G. Esmann* og Therese Raquin af Emile Zola. Foreningen, i hvis Bestyrelse først Forf. Peter Nansen og efter ham Forf. Erik Skram var den ledende, havde alle .Haande Vanskeligheder at overvinde, og Jan. 1894, et Par Dage forinden denne Sæsons første Forestilling, nedlagde Kbhvns Politi Paastand paa, at Foreningens Repertoire forinden Opførelsen skulde godkendes af Privatteatrenes Censor; det lykkedes Bestyrelsen at faa Tilladelse til at give den annoncerede Forestilling, »Kvinder« af Karl Larsen og »Balkonen« af Gunnar Heiberg, uden Censurering mod at forpligte sig til for Fremtiden at indhente Censors Votum. »Studentersamfundets f. T.« fortsatte endnu sin Virksomhed med Opførelsen af Karl Gjellerup's »Hans Ekscellence« og af Peter Nansen's »Judiths Ægteskab«, der 1897 blev dets sidste Forestilling. Det socialdemokratiske »Kbhvn's f. T.« og dets Forgænger »Arbejdernes f. T.« har sat sig mere folkeoplysende end kunstneriske Maal og er 1918 ophørt. (A. A.). C. B-s. Frietzcky ['fri.tsky], Claes de, sv. Politiker, f. 25. Jan. 1727, d. 9. Oktbr 1803. F. nedstammede fra en bøhmisk Slægt, der under Trediveaarskrigen traadte i sv. Tjeneste og senere blev optaget i den sv. Adelsstand. I sin tidlige Ungdom havde han Ansættelse ved Landskancelliet i Orebro, men forlod snart Embedsbanen og helligede sig til industriel Virksomhed; fra og med 1754 var han Disponent ved et Jernværk i Vårmland. 1760 begynder hans Deltagelse i det parlamentariske Liv. Han var ivrig »Hue«, var 1765 med i Banko-Deputationen og var s. A. virksom ved Indførelsen af Trykkefrihed og udvidet Næringsfrihed. Han deltog allerede 1769—70 kraftig i Huernes Forsvar mod det sejrende Hatteparti. Da Huerne paa Rigsdagen 1771—72 atter kom til Magten, var han en af deres ledende Mænd, men indtog i Striden mellem Stænderne om Standsprivilegierne en mæglende Holdning. Ved Revolutionen 1772 spillede han aldeles ingen Rolle. Under Gustaf III's Regering var F. en af de første i Oppositionen. 1786 var han den egl. Leder for Landadelen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
