Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2) Slægten Friis fra Vadskjærgaard - 3) Slægten Friis fra Haraldskjær - 4) Friis af Arlevad - 5) Friis fra Landvig - Friis, Aage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
F.’ers Navn og grevelige Vaaben med sit eget,
og Komtesse Elisabeth Sophie F. (1714
—99), gift med Gehejmekonferensraad Joh.
Henrik Desmerciéres, hvorefter det overgik til hans
tredie Datter Komtesse Birgitte Christine F.
(1715—75) og hendes Ægtefælle,
Overjægermester Carl Chr. v. Gram’s Datter,
Sophie Magdalene v. G. (1734—1810), der i
Ægteskab med Baron Jens Krag-Juel-Vind blev
Stammoder til de nuv. Grever K.-J.-V.-Frijs
af Slægten Vind (s. d.)
3) Slægten F. fra Haraldskjær, der
efter sit Vaaben kaldes »de Skaktavl-F.’er«,
førte et Skjold delt af blaat og rødt ved en
venstre toradsskaktavlet Skraabjælke af sort og
Sølv, paa Hjelmen et af rødt og Skaktavl og
et af Skaktavl og blaat delt Vesselhorn,
stundom hvert besat med tre Paafjer, i nyere Tid
desuden en opstaaende Paafjer mellem
Vesselhornene. Den har sikkert samme Oprindelse
som de Rosenkrantz’er, der i ældre Tid førte
ganske det samme Vaaben, uden at en saadan
Forbindelse dog kan paavises. Slægten stammer
fri Sønderjylland. Nie1s F. omtales 1361.
Børglum Bispen Peder F. nævnes ved
Unionsmødet i Kalmar 1397, senere forseglede han
bl. a. (1421) Vidnesbyrdet om Slesvigs
Danskhed. Han havde voldsomme Stridigheder om
øen Læsø med Bispen i Viborg, hvem han
endog truede paa Livet. Hans Broder, Niels
F. til Stollig, blev Fader til Biskop i Børglum
Jep F. (d. 1486), der byggede et Kapel ved sin
Domkirke, og til Hr. Anders F. til
Haraldskjær, som 1471 blev fanget af de Svenske paa
Brunkebjerg. Sidstn. var Fader til Forstanderen
paa Sebber Kloster, Magister Niels F. til
Kjærsgaard (d. 1557), der efter Reformationen
»kastede Bogen og giftede sig«, til Hr.
Christen F. til Krastrup (d. 1561), som hyppig
forekommer ved Hoffester og Turneringer, og
til den sidste kat. Biskop i Viborg Jørgen F.
(d. 1547). Denne, der fik Bispestaven c. 27 Aar
gl, var en stridbar og verdsligsindet Mand. I
hans Bispegaard holdtes Decbr 1522 de Møder
af jyske Rigsraader, hvor Christian II’s Fald
besluttedes; senere blev han Frederik I en
hadefuld Modstander, der ved Kongens Død
ytrede: »gid jeg var en Djævel, at jeg kunde plage
hans Sjæl i Helvede«. J. F., som forgæves
havde sendt sine Drabanter ud mod Hans Tavsen,
maatte døje den Tort, at Viborg Domkirke kom
i Protestanternes Vold, ja endog, 1530, at blive
lyst i Band p. Gr. a. en Stridighed med en
anden Prælat. Da Grevefejden udbrød, maatte han
slutte sig til Christian III, han deltog i
Rigsraadsmøder, men blev 1536 arresteret og indsat
i Fangetaarnet paa Hald, som han havde
bygget 1528. 2 Aar efter blev han frigivet mod at
finde sig i de ny Tilstande og optræder atter
som Rigsraad, forlenet med Vrejlev Kloster.
Hans yngre Broder, Iver F. til Haraldskjær
(d. 1557), blev Fader til den rige Albert F.
til samme Gaard og Hvolgaard (1542—1601),
Deltager i Daniel Rantzau’s Tog ind i Sverige og
senere Medlem af Rigsraadet, og til Jørgen
F. til Krastrup og Halkjær (d. 1616),
Landsdommer i Nørrejylland, Rigsraad og som
Lensmand paa Akershus tillige Statholder i Norge.
Sidstnævntes Søn, Kongens Kansler, Hr.
Christian F. (s. d.) til Kragerup, var bl. a. Fader
til Fru Else F. (1615-96) - der i Ægteskab
med Jokum Beck (s. d. Slægt) blev Stammoder
til de sv. Grever og Friherrer Beck-F. — til
Sønnerne Christian, Jørgen og Hans,
som alle skal omtales her, og endelig til Fru
Anne Cathrine F. til Engestofte (1630—
98), der sammen med sin Mand, Tønne Juul,
oprettede Thaarupgaards Stiftelse. Den ældste
af de tre nævnte Brødre, Christian F. til
Lyngbygaard i Skaane og Vaar (1617—57),
tjente 1644 som Kaptajn mod Sverige, derefter i
Frankrig under Turenne; senere blev han
Felttøjmester og Oberst hjemme og udnævntes til
Elefantridder. Hans Datter, Fru Sophie
Amalie F. til Bidstrup og Ørslev Kloster
(1650—96), ægtede Generalløjtnant Johan
Rantzau til Bramminge og Frydendal; deres Søn,
Generalmajor Christian Rantzau, arvede det
nedennævnte Stamhus Hevringholm og fik ved
Patent af 3. Maj 1728 Tilladelse til at føre de
Skaktavl F.’ers Navn og Vaaben i Forbindelse
med sit eget. Den næste af Brødrene,
Stiftamtmand i Aarhus Jørgen F. til Kragerup og
Lindholm (d. 1680), blev Fader til Slægtens
sidste Mand, den ugifte Oberst Christian F.
til Stamhuset Hevringholm (1652—1727). Den
sidstn. af Brødrene, Hans F. til Kragerup,
Clausholm m. m. (1625—97), fulgte Grev
Valdemar Christian paa dennes store Rejse til
Rusland, kæmpede 1645 mod Sverige, var Aaret
efter med i Corfitz Ulfeld’s Ambassade til
Holland og Frankrig og tjente senere under
Turenne og i den kejserlige Hær. Han beskyldtes,
dog maaske uden Ret, for Fejghed under
Slaget ved Nyborg 1659; Aaret efter var han dog
en af de 8 Oberster, som bar Tronhimlen ved
Arvehyldningen. Han forstrakte Kronen med
betydelige Summer og oprettede 11. Marts 1697
Stamhuset Hevringholm (s. d.), der, da han
døde barnløs, først tilfaldt hans ovenn.
Brodersøn, Christian F. Ogsaa denne Slægts
Medlemmer havde i Tidens Løb en Mængde
Forleninger.
4) Den faatallige Slægt F. af Arlevad
førte et af Guld og blaat skraadelt Skjold, paa
Hjelmen to vekselvis af Guld og blaat delte
Vesselhorn, hvert besat med tre Paafjer.
Slægten stammede fra Sønderjylland. Jesse F.
nævnes 1373, Hr. Didrik F., Forstander for
Skt Agnete Kloster i Roskilde, blev fanget 1471
paa Brunkebjerg, Diderich Vrese
Ottenson til Arlevad levede endnu 1545.
5) Slægten F. fra Landvig, der
stundom kaldes Oldengren, førte en grøn Egestub
med tre Guld-Agern og tre grønne Blade i Sølv,
paa Hjelmen en grøn Lillie; den stammede fra
Norge. Jakob F. nævnes 1555, hans Sønnesøn
Jesper F. (d. 1676) var Admiral, dennes
Sønnesøn, Jesper Nico1aus F., døde i ren
Fattigdom som Slægtens sidste Mand.
P. B. G.
Friis [fri’s], Aage, dansk Historiker, f. paa
Halskov ved Korsør 16. Aug. 1870, tog
Magisterkonferens i Historie 1896 og vandt 1899 den
filos. Doktorgrad ved »Andreas Peter Bernstorff
og Ove Høegh-Guldberg«. Til Belysning af
Bernstorff’ernes Tidsalder i Danmark er det lykkedes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
