Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frimærker, Postfrimærker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
eng i British Museum, hvilken 1892 i Følge
testamentarisk Bestemmelse fik overdraget den
største Samling, der den Gang fandtes i
England, og som havde tilhørt et Medlem af det
eng. Parlament, Mr. Tapling. Den største
Samling i privat Eje tilhørte den i Foraaret 1917
afdøde Markis af Ferrary i Paris; dens Værdi
kan vistnok anslaas til c. 8 Mill. Kr. Det hed
sig i sin Tid, at Samlingen efter Markis’ens Død
skulde tilfalde den fr. Stat og indlemmes i
Louvre-Samlingerne. Kong Georg af England,
den myrdede Kejser Nikolai af Rusland og Kong
Gustaf af Sverige er ogsaa kendte som store
Frimærkesamlere. Det danske Postvæsen har
til Postmuseet knyttet en ret betydelig
Samling, der dog selvfølgelig langtfra kan maale
sig med de store udenlandske.
For sjældne Mærker betales der store
Summer; det sjældneste Mærke, man kender, er
1 Cents Mærket 1856 fra Britisk Guayana, for
hvilket ingen Værdi kan opgives, da det kun
er kendt i et eneste Eksemplar. Af de 2 første
Mærker fra Mauritius til respektive 1 Penny og 2
Pence blev der 1847 trykt 500 af hver. I forsk.
af de største Samlinger findes af disse 1000
Mærker nu kun nogle og tyve Stkr, og Værdien
af et af disse Mærker i fejlfri Stand kan
ansættes til 20—30000 Kr. Til Sammenligning kan
anføres, at det første Mærke, der udkom i
England 1840, 1 Penny, sort, koster 1 Kr. 50 Øre;
men det er jo ogsaa trykt og benyttet i
kolossale Mængder, regnet med den Tids Forhold
for Øje. De to første danske Mærker, som
udkom 1851, var 4 og 2 Rigsbanksskilling;
Prisen for disse i gode brugte Eksemplarer er
henh. 45 Øre og 50 Kr.
I den første halve Snes Aar samledes der
kun paa brugte F., hvorimod en stor Del
Samlere nu foretrækker ubrugte. Medens
Tilhængerne af brugte Mærker gør gældende, at først
naar et F. har opfyldt sin postale Bestemmelse,
faar det Samlerværdi, af hvilken Grund en Del
Samlere kun samler de brugte Mærker paa
hele Breve, hævder den anden Part, at de
ubrugte Mærker bør foretrækkes, dels fordi de
i sig selv har en vis Værdi, dels fordi en
saadan Samling bliver langt smukkere, og endelig,
fordi Forfalskninger lettere kan opdages. Medens
alle Samlere tidligere samlede Mærkerne fra
hele Verden, er dette nu kun i mindre Grad
Tilfældet, idet de store Summer, en saadan
Generalsamling vilde koste, har bevirket, at de
fleste Samlere nu er blevne Specialister, der
kun samler enkelte Lande, en enkelt
Verdensdel e. 1.
Foruden løse F. bestaar de postale
Frigørelsesmidler som bekendt af Kuverter, Brevkort
og Korsbaand med paatrykt F. Skønt disse
saakaldte Helsager naturligvis hører med ind
under Frimærkesamleriet, har de dog aldrig
vundet nogen synderlig Udbredelse hos
Samlerne, og særlig i de nordiske Lande er
Samleriet for disse Tings Vedk. ret betydningsløst.
Grunden hertil maa vistnok søges i, at de i
Modsætning til Mærkerne kræver ret betydelig
Plads.
En Følge af Frimærkesamleriets store
Udbredelse er, at der er opstaaet Forretninger,
endogsaa meget store Handelshuse, der
udelukkende beskæftiger sig med Handel med F.
Om Frimærkesamleriet har der været skrevet
meget i Aarenes Løb. Af Modstanderne er
det blevet betragtet som en mildere Form for
Sindssyge, og af Tilhængerne, særlig de tyske,
er det blevet hævdet som værende en hel
Videnskab. Dette er selvfølgelig at gaa til
Yderlighed fra begge Sider. Sikkert er det, at
Postvæsenet i sin nuv. Form har haft en
ganske uhyre Bet., og de smaa Mærker fortæller
om dets gradvise Udvikling. De fortæller
saaledes paa deres Vis et Afsnit af
Kulturhistorien, foruden at de kan bidrage til at udvide
Kundskaberne i Geografi og Verdenshistorie
hos deres Samlere. Desuden har jo enhver
Samlermani i dens Tilhængeres Øjne sin
Berettigelse, om hvilken det ikke nytter at disputere.
Paa hosstaaende Tavler er vist Prøver af
en Del ældre F. fra alle 5 Verdensdele. 1) og 2)
er Danmark. Nr 1 og 2: 4 og 2 Rigsbanksk.,
henh. brun og blaa, 1851. 3) Dansk Vestindien.
Nr 1: 3 Cents, karmin, 1855. 4) Island. Nr 1:
2 Skill., blaa, 1873. 5) Norge. Nr 1: 4 Skill., blaa,
1855. 6) Sverige. Nr 1: 3 Skill., Banco, grøn,
1855. 7) Bayern. Nr 1: 1 Kreuzer, sort, 1849.
8) Braunschweig. Nr 3: 3 Silbergroschen, rød,
1852. 9) Finland. Nr 1: 5 Kap, blaa, 1856. 10)
England. Nr 1: 1 Penny, sort. 1840. 11)
Frankrig. Nr 7: 1 frc, karmin, 1849. 12) Hamburg.
Nr 1: ½ Schilling, sort, 1859. 13) Neapel. Nr 4:
5 Grana, rød, 1858. 14) Oldenburg. Nr 1: ⅓
Silbergr., sort paa grøn, 1852. 15) Portugal.
Nr 1: 5 Beis, brun, 1853. 16) Rusland. Nr 1:
10 Kop., brun og blaa, 1858. 17)
Slesvig-Holsten. Nr 2: 2 Schilling, rød, 1850. 18) England.
Mulready Kuvert, 1840. 19) Ceylon. Nr 15: 4
Pence, rosa, 1851. 20) Kina. Nr 1: 1 Candarin,
grøn, 1878. 21) Japan. Nr 1: 48 Mon, brun,
1871. 22) Hollandsk Indien. Nr 1: 10 Cents, rød,
1864. 23) Persien. Nr. 1: 1 Chahi, lila, 1868,
24) Philippinerne. Nr 4: 2 Reales, grøn, 1854.
25) Portugisisk Indien. Nr 1: 10 Reis, sort, 1871.
26) Belgisk Kongo. Nr 5: 5 frc, violet, 1886.
27) Gambia. Nr 2: 6 Pence, blaa, 1869. 28)
Skt Helena. Nr 6: 2 Pence, gul, 1864. 29) og 30)
Kap det gode Haab. Nr 1: 1 Penny, rød, 1853,
og Nr 6: 4 Pence, blaa, Lokaltryk, 1861. 31)
Brasilien. Nr 3: 90 Reis, sort, 1843. 32)
Argentina. Nr 1: 5 Centavos, rød, 1858. 33) Britisk
Guayana. Nr 25: 2 Cents, orange, 1863. 34)
Kanada. Nr 1: ½ Penny, rosa, 1857. 35) og 36)
Forenede Stater. Nr 1: 5 Cents, brun, 1847, og
Nr 41: 90 Cents, rosa og sort, 1869. 37) Meksiko.
Nr 2: 1 Real, gul, 1856. 38) Ny Brunsvig,
Nr 1: 3 Pence, rød, 1851. 39) og 40)
Newfoundland. Nr 1: 1 Penny, brunkarmin, 1857, og Nr
16: 5 Cents, brun, 1866. 41) Ny Skotland. Nr 1:
1 Penny, brunrød paa blaalig, 1851. 42) Nevis.
Nr 1: 1 Penny, rosa, 1861. 43) Paraguay. Nr 1:
1 Real, rosa, 1870. 44) Peru. Nr 7: 1 Peseta,
rosa, 1859. 45) og 46) Virgin-Øerne. Nr 1: 1
Penny, grøn, og Nr 4: 1 Shilling, karmin og
sort, 1866. 47) og 48) Victoria. Nr 1: 1 Penny,
rosa. 1850, og Nr 11: 1 Penny, grøn, 1856.
49) Hawaii. Nr 5: 5 Cents, blaa, 1853. 50) Ny
Syd-Wales. Nr 7: 3 Pence, grøn, 1851. 51)
Syd-Australien. Nr 6: 6 Pence, blaa, 1856.
N. Jacobsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
