Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - frisisk Ret - frisisk Sprog og Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvoraf nogle gjaldt for hele Friesland (d. e.
Mellem- og Østfriesland), andre kun for enkelte
Dele. De første, hvis Tilblivelsestid til Dels
er omstridt, men som bortset fra enkelte yngre
Statutter i hvert Fald er ældre end 1200, gaar
vistnok for en stor Del tilbage til mundtlige
Retsforedrag (deraf den stavrimede Form) og
har bevaret mange Træk af høj Ælde. De
sidste er gennemgaaende noget yngre, mest fra 13.
Aarh. En kritisk Samling af alle frisiske
Retskilder fra den ældste Tid til 15. Aarh. skyldes
Richthofen, »Friesische Rechtsquellen« (Berlin
1840), se ogsaa samme Forf.’s »Untersuchungen
über friesische Rechtsgeschichte« (3 Bd, Berlin
1880—86), samt Brunner, »Grundzüge der
deutschen Rechtsgeschichte« (6. Opl. 1913), S.
117-19.
(Ludv. H.). P. J. J.
frisisk Sprog og Litteratur. F. Sprog
danner en snæver Enhed sammen med
Angelsachsisk; med Urette kaldes det ofte tysk. Af
tyske Lærde bruges ofte Fællesudtrykket
Anglo-friser ell. (helt urigtig) »Ingvæoner« (s. d.). Et
vigtigt fælles Kendemærke er Overgangen fra
Stamvokalen a til æ, e uden Indflydelse fra
flg. Vokal: fris. dei, oldeng. dæγ, nyeng. day
(udtalt dæi, »Dag«; et andet er Udviklingen af
g og k til Hvislelyde foran e og i; fris. edz,
eng. edge = tysk ecke, dansk (Knivs-)Egg,
fris. tzierke, cirke, eng. church (udt. tšötš),
»Kirke«; fris. tzise, schiese, eng. cheese = tysk
käse, »Ost«. Typisk frisisk er Navnet paa
Rigsgrevskabet Østfrieslands Stifter, Edzard
Cirksena, se Friser. Et Mundheld siger: Butter
and cheese is English and Fries, idet disse
Ord udtales omtr. ens paa Engelsk og F. —
Oldfrisisk deles i en vestlig og en østlig Gruppe,
skilte ved Lauwers-Strømmen, saaledes at
Schiermonnikoog hører til den østlige Del;
Nord-F. har ingen ældre Sprogtekster. —
F.-Litteratur udgøres opr. udelukkende af
Lovsamlinger og Bøderegistre, der imidlertid
rummer mange gl. Sagn og digteriske
Formler; samlede af F. v. Richthofen, »Friesische
Rechtsquellen« (1840), og de Haan Hettema,
»Oude Friesche Wetten« (3 Bd 1846—51). I
Nutiden har kun den holl. Prov. Friesland skabt
en virkelig Litt.; omend Hollandsk er det
officielle Sprog, er den ret livskraftig. Den mest
fremragende ældre Forf. er Gysbert Japicx
(1603—66;, hvis »Friesche Rymlerye« (1668) er
udg af Epkema(1821— 24) og af Waling Dijkstra
(1853). 1701 og oftere udkom en Folkekomedie
»Waatze Gribberts Bruyl’oft«. Meinderts skrev
det kulturhistorisk vigtige Lystspil!»It libben
fen Aagtje Ijsbrants« (1779). I 19. Aarh.
virkede Brødrene J. H. og E. Halbertsma med
Værker som »De lapekoer fen Gabe Skroor«
(1822), »De Jonkerbroer« (2. Udg. 1859),
»Twigen uwf ien âlde stamme« (1840). »Rijmen en
Teltsjes«« (1868). Dramaer af Shakespeare
oversattes af R. Posthumus (d. 1859). Af de nyere
kan nævnes: Waling Dijkstra. T. G.
van den Meulen; af de nyeste: T. E. Ha1bertsma,
endvidere P. J. Troelstra og
O. H. Sytstra, der sammen udgav »It Jonge
Frijslân« (1881). Tekstsamlinger og
Tidsskrifter: M. Firmenich, »Germaniens
Völkerstimmen« I, 1-15; III, 1-11; 770-797 (1843-
54); »Vriesche Volksalmanak« (1836 ff.); J. van
Loon & M. de Boer, »It Lieteboek« (1876);
W. Dijkstra, »Frysk Lêsboek« (1882); »For
hus en hiem« (1880 ff.); Leopold, »Van de
Schelde tot de Weichsel« (1882, Bd 3, S. 1—227);
Buitenrust Hettema, »Bloemlezing uit
oud-, middel- en nieuwfriesche Geschriften«
(1887 ff.). Folkelig og højere Oplysning plejes
af »Selskip for Fryske tael« (1844 ff.) med
Aarbogen »Svanneblommen« (1850 ff.) samt
Tidsskriftet »Forjit my net« (1871 ff.), og af
»Friesch Genootschap« med Tidsskriftet »De
Vrije Frijs« (1839 ff.). — Nordfrisisk med
tilhørende Øbomaal har først siden 19. Aarh.
gjort Tilløb til en skrevet Litt. Vigtigst er det
kernefulde Lystspil »Di Gidtshals« (»Gnieren«
[1809] i Silds Dialekt) af Degn og
Dannebrogsmand J. P. Hansen; endvidere Sønnen C. P.
Hansen’s Samling »Beiträge zu den Sagen,
Sitten, Rechten und der Geschichte der
Nordfriesen« (1880); M. Nissen, »De freiske
Sjemstin« (1868, Digte med tysk Overs.); Samme,
»De freske Findling« (1873—83, Ordsprog); de
Haan Hettema, »Hilgelaonner (ɔ:
Helgolandske) en noarfrieske rymkes«. O. Bremer
har samlet »Ferreng en ömreng Stacken üb
Rijmen« (1888) og udgav »Ferreng en ömreng
Allemnack« (1893—96) begge i føhr-amrumsk
Dialekt; Th. Siebs samlede »Sylter
Lustspiele« (1898). I nyere Tid er der dannet en
nordfrisisk Sprogforening. — Frisisk
Nationalitet forsvandt tidlig fra Omraadet V. f. Vlie;
endvidere er den fortrængt fra Øen Ameland,
fra Prov. Groningen, fra hele det tyske
Østfriesland undtagen Saterland, endelig fra
Ejdersted, Pelworm, Nordstrand og Egnene om
Husum. Medens Tysk trængte frem S. fra, har
Dansk erobret Sild’s Nordspids List og gjort
Fremskridt S. f. Tønder. I visse Egne af holl.
Friesland har der udviklet sig et frisisk-nedertysk
Blandingsmaal, Stadtfriesisch. I øvrigt
lever F. her kraftigt og tales af c. 300000
Mennesker, hvori medregnes Østfriserne paa
Schiermonnikoog. I Saterland findes kun 2500
frisisktalende Indb., i Sønderjylland c. 32000. Paa
Helgoland og de sønderjyske Øer virker de
mange Badegæster stærkt fortyskende, og naar
Tyskheden omsider faar Bugt med den danske
Kile i det sydvestlige Mellemslesvig, vil F. have
mistet sit sidste Værn ad den Kant og snart
bukke under. (Litt.: R. Rask, »Frisisk
Sproglære« [Kbhvn 1825]; Th. Siebs, »Gesch. d. fries.
Sprache.« [i Paul’s »Grundriss d. Germ. Philol.«,
2. Udg. 1901]; B. Bendsen, »Die nordfries.
Sprachen nach der Moringer Mundart« [udg. af
de Vries, Leiden 1860]; K. J. Lyngbye, »Om
Nordfrisisk i Bøkking og Hvidding Herreder«
[Kbhvn og Leipzig 1858]; Chr. Johannsen,
»Die nordfries. Sprache nach d. Föhringer u.
Amrumer Mundart« [Kiel 1862]; O. Bremer,
»Einleitung zu einer amr.-föhr. Sprachlehre«
[»Zeitschr. d. Vereins f. niederdeutsche
Sprachforsch.« XIII]; F. v. Richthofen, »Altfries.
Wörterbuch« [Berl. 1840]; Waling Dijkstra
& Buitenrust Hettema, »Friesch
Woordenboek« [Leeuwarden 1896 ff., med
Personnavneliste af J. Winkler]; J. ten
Doornkat Koolman »Ostfries. Wörterbuch«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
