Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fritrumsprofilet - Fritsch, Gustav - Fritsch, Karl von - frit Skib, frit Gods - Fritsø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der forøger Profilets Breddemaal. er senere
tilføjede af Administrationen.
Hosstaaende Fig. gengiver Statsbanernes F.
for Spor paa fri Bane og Hovedspor paa
Stationer. De fuldt optrukne Linier svarer til
Polilireglementets Forskrift, de punkterede
Linier skyldes Administrationens Tilføjelser og
gælder kun for Nyanlæg og Forandringer af
bestaaende Anlæg. Ved saadanne skal der i en
Højde af 760 mm til1 3050 mm over Skinnetop
holdes frit Rum i en Afstand fra Spormidte af
2500 mm ved Spor paa fri Bane, undtagen ud
for Broer o. a. Bygværker og 2200 mm ved
Hovedspor paa Stationer samt ved Broer o. a.
Bygværker paa fri Bane.
Bestemmelsen skyldes Hensynet til det
Togpersonale, der færdes paa Vognenes
Løbebrædder og til Rangerpersonalet.
For ældre Anlæg paa Stationer gælder endnu
ved Statsbanerne et Profil, hvorefter der i
Højden 760 mm til 1120 mm over Skinnetop kun
behøver at være frit Rum til en Afstand af
1650 mm fra Spormidte. Herved er taget
Hensyn til nogle tidligere forekommende høje
Perroner (f. Eks. paa den gl. Korsør Station) o. l.
For Sidespor paa Stationer, Havnespor o.
desl. er et noget indskrænket F. gældende.
De normalsporede danske Privatbaner har i
Hovedsagen samme F. som Statsbanerne, dog
uden de af Administrationen foretagne Tilføjelser.
Profilerne er fastsatte af Ministeriet i de
paagældende Baners Politireglement.
Det inden for »Verein deutscher
Eisenbahnverwaltungen« foreskrevne F. svarer ganske til
Statsbanernes her afbildede Profil, naar bortses
fra, at det er en Ubetydelighed smallere lidt
over Skinnetop. Profilet dækkes altsaa af
Statsbanernes. Det har de samme punkterede
Tilføjelser og den samme Indskrænkning i
Bredden af Hensyn til høje Perroner, som er
gældende for Statsbanernes ældre Anlæg. Derimod
er der ingen Forskel paa Profilet for
Hovedspor og Sidespor.
F.’s Maal gælder for den normale Sporvidde;
ligger Sporet med Udvidelse, skal Profilets
Breddemaal forøges med Sporudvidelsens Maal.
Alle Maalene skal tages i Forhold til Sporets
Plan; ligger Sporet med Overhøjde, skal ogsaa
Profilet stilles skraat.
De gældende F. er som anført opr. fastsatte i
Forhold til Omkredslinierne for det rullende
Materiel, for hvilket der gælder bestemte
Konstruktions- og Ladeprofiler. Under
Bevægelsen i Kurve vil imidlertid et
Jernbanekøretøjs stive Overdel ikke kunne føje sig
efter Sporets Krumning, men de forsk.
Tværsnit vil forskyde sig udefter ell. indefter i
Forhold til Sporets Midtlinie. Naar man stadig
fastholder de samme Konstruktions- og
Ladeprofiler, vil derfor Køretøjerne ved voksende
Længde kunne komme til i Kurver at rage
uden for F. Køretøjernes Bredde bør derfor
aftage med den voksende Længde, og
Bestemmelserne herom har længe været gældende
inden for »Verein deutscher Eisenbahnverwaltungen«.
For Vogne i international Fart paa det
europ. Fastland er nu — siden 1914 — en
tilsvarende Ændring gennemført, idet der er fastsat
en Spillerumslinie, liggende lidt
inden for det fri Profils Grænse, som Vognene
ikke maa rage ud over i Kurver med indtil
150 m Radius.
Ved de danske Statsbaner forøger man i
skarpere Kurver F.’s Breddemaal saa meget,
at der tages Hensyn til ældre
Konstruktionstyper for Køretøjerne.
F.’s Maal gælder kun faste Genstande. Nabospor
lægges da oftest saa tæt, at de paagældende
F. griber ind i hinanden. Sporafstanden maa
dog mindst være lig med Spillerumsprofilets
Bredde. I Overensstemmelse hermed er den
mindste tilladelige Sporafstand paa
dobbeltsporet Bane inden for »Verein deutscher
Eisenbahnverwaltungen« sat til 3500 mm, der er
Bredden af det inden for denne Sammenslutning
gældende Spillerumsprofil. Paa de danske
Statsbaner er ved Nyanlæg mindste Afstand
mellem Spor paa fri Bane 4,25 m, mindste
Afstand mellem Spor paa Stationer 4,50 m.
J. F.
Fritsch [fret∫], Gustav, tysk Anatom og
Rejsende, f. 5. Marts 1838 i Cottbus. 1857—62
studerede han i Berlin, Breslau og Heidelberg,
først Naturvidenskab, senere Medicin. 1863—66
foretog han en Undersøgelsesrejse gennem
Sydafrika, 1867 blev han Assistent ved det
anatomiske Institut og 1874 ekstraordinær Prof. ved
Berlins Univ. Han deltog i fl. videnskabelige
Ekspeditioner til Øvreægypten, Arabien,
Persien og Lilleasien og har nedlagt
Hovedresultaterne af sine Rejser i: »Drei Jahre in
Südafrika« (1868) og »Die Eingeborenen
Südafrikas« (1873). Bl. hans anatomiske Arbejder
fortjener særlig Opmærksomhed hans Studier over
Nervecentrernes Beliggenhed i den store
Hjerne, over Fiskenes Hjerne og over de elektriske
Fisk; desuden har han givet sig en Del af
med praktisk Optik, saasom mikroskopiske
Belysningsapparater, Mikrofotografi og
Trefarvefotografi.
(J. C.) R. H. S.
Fritsch [fret∫], Karl von, tysk Geolog, f.
11. Novbr 1838 i Weimar, d. 9. Jan. 1906 paa
Goddula ved Dürrenberg (Thüringen). F.
studerede Geologi i Göttingen og virkede derefter
fra 1867 en Tid som Lærer i Geologi i
Frankfurt a. M.; 1873 udnævntes han til Prof. i
samme Fag i Halle. Han foretog Rejser til de
kanariske Øer og Atlasbjergene og offentliggjorde
en Del videnskabelige Afh., særlig om
Tenerifa’s Geologi.
J. P. R.
frit Skib, frit Gods betegner den siden
Paris-Søretsdeklarationen af 16. Apr. 1856 alm.
anerkendte folkeretlige Grundsætning, at
fjendtligt Gods ikke maa opbringes under Søkrig,
naar det befinder sig om Bord paa neutralt
Skib; se nærmere under fjendtlig Ejendom.
N. C.
Fritsø — tidligere ogsaa kaldet Fresje —
(Brimlanes Herred, Jarlsberg og Larvik Amt)
er Hovedgaard for et meget betydeligt Gods,
som for en stor Del stammer fra det forrige
Larvik’ske Grevskab. Opr. hørende under det
Tunsberg’ske Klostergods kom F. ved Reformationen
i Familien Jernskæg’s Besiddelse, fra
hvilken det 1623 blev tilskødet Hr. Gunde
Lange. Ved Grevskabet Larvik’s Oprettelse 1671
blev F., som allerede Aaret i Forvejen tillige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
