Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frugtavl - Frugtbarhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frugtavl. Herved tænkes i Alm. kun paa
Dyrkningen af Æbler, Pærer, Blommer og
Kirsebær. Om F.’s Rentabilitet er Meningerne
delte, adskillige mener, at det betaler sig at
plante Frugttræer med Salg for Øje, overalt
hvor de lokale Forhold egner sig dertil, andre
derimod stiller sig mere tvivlende over for
Spørgsmaalet. Hvad man fra alle Sider er enig
om, er at anbefale Plantning af Frugttræer til
eget Forbrug.
L. H.
Frugtbarhed. Ved et Individs, en Races ell.
en Arts F. forstaas Antallet af Unger (ell. Frø),
som vedk. Dyr (ell. Plante) betragtet som
Individ ell. som Repræsentant for Racen ell. Arten
er i Stand til at sætte i Verden og opfostre
(avle og bringe til Modenhed). At der
eksisterer Forskelligheder i Henseende til F. hos
forsk. Arter, er en bekendt og iøjnefaldende
Sag (man sammenligne f. Eks. Hesten og Oksen
med Svinet, Hunden og Katten); men ogsaa
naar man sammenligner Husdyr og tæmmede
Dyr (ell. dyrkede Planter) med de tilsvarende
eller nærstaaende vildtlevende Arter, vil man
iagttage ret væsentlige Forskelligheder. For
Husdyrenes Vedk. gælder, at de har Tendens
til større F. end de vildtlevende Arter allerede
derved, at de gennemgaaende er tidligere (i
en yngre Alder) kønsmodne end disse. Men
desuden er det aarlige Antal af Fødsler og
Antallet af Unger i hvert Kuld hos fl. af vore
(multipare) Husdyr større end hos de
tilsvarende vildtlevende Arter. Sammenlignes
saaledes Hussvinet med dets nære Slægtning
Vildsvinet, iagttages, at medens den vilde So, der
er forholdsvis frugtbar, ofte føder 2 Gange
aarlig og hver Gang giver 4—8 (undertiden
endog 12) Grise, saa er den tamme So dog endnu
frugtbarere, idet den regelmæssig føder
2 Gange aarlig (jævnlig 5 Gange i Løbet af 2
Aar, og, skønt sjælden, 3 Gange aarlig) og i
hvert Kuld bringer mindst 8, i Gennemsnit c.
10 og undertiden over 20 Grise til Verden. —
Et andet Eksempel afgiver Kaninen, idet den
vilde Kanin sædvanlig føder 4 Gange aarlig og
hver Gang faar 4—8 Unger, medens den tamme
Kanin føder 6—7 Gange om Aaret og hver Gang
giver 4—11 Unger. — Endnu tydeligere ses den
forøgede F. ved Betragtning af Fuglene.
Medens saaledes Gaardhønens Stammoder,
Bankiva-Hønen, kun lægger 6—10 Æg, giver
Gaardhønen indtil 200 Æg aarlig, og medens den
vilde And lægger 5—10, kan den tamme And
lægge indtil 150 Æg om Aaret. — At det er de
forandrede Livsforhold, der ligger til Grund
for den forøgede F., fremgaar ogsaa af den
Omstændighed, at visse nærstaaende Arter, der
i vild Tilstand enten slet ikke ell. i hvert Fald
meget vanskeligt er frugtbare indbyrdes, bliver
det, naar de tæmmes (f. Eks. Sus scrofa og
Sus indicus). Og ligesom Dyrene paavirkes ved
Tæmningen, saaledes vil Planterne paavirkes
paa lgn. Maade, naar de dyrkes.
Spørger man nu om Aarsagen til denne
Forøgelse af F., som bl. a. navnlig Darwin har
gjort opmærksom paa og illustreret med den
Righoldighed af Eksempler, som er ham egen,
da bliver Svaret det samme som det, der maa
gives, naar Spørgsmaalet er om Aarsagen til
Husdyrenes tidlige Kønsmodenhed (se ovf.):
Det er den rigeligere Ernæring i
Forbindelse med den i det hele taget bedre
Pleje og det roligere Liv, som
Husdyrene fører i Sammenligning med deres
nærstaaende Frænder i Naturtilstanden, som spiller
den væsentligste Rolle. Derfor kan det heller
ikke undre os, at Frugtbarhedsforholdet er
forskelligt hos forsk. Husdyrracer ell. endog
hos Individer af samme Race, der holdes under
forsk, ydre Forhold. Saaledes er Dyr, der har
hjemme i Lavlandet og i tempererede Klimaer,
gennemgaaende frugtbarere end Dyr, der lever
paa Bjerge og i meget kolde ell. meget varme
Klimaer. Ogsaa den Brug, der gøres af
Dyret som Avlsdyr (om man lader det
bedække første Gang i en yngre ell. ældre
Alder, om man lader det føde hyppigere eller
sjældnere), faar Bet., idet F. inden for visse
Grænser forøges i samme Forhold, som
Kønsorganismen tages i Brug. Ligeledes spiller
Alderen en Rolle, idet F. gerne tiltager, til en
vis Alder er naaet, for derpaa atter at aftage.
Endelig kan det nævnes, at Avlsmetoden
ofte har Indflydelse paa F., idet denne ikke
sjælden forøges, naar de sammenparrede
Individer ikke er alt for nær beslægtede; derfor er
ogsaa Krydsning ofte en i økonomisk Henseende
meget fordelagtig Avlsmetode.
I øvrigt er der næppe Tvivl om, at Graden af
F. beror paa arvelige Anlæg; og det er
højst sandsynligt, at en medvirkende, ja
maaske en meget væsentlig Aarsag til1, at de
vildtlevende Dyr er mindre frugtbare end Husdyr,
er den, at fremtrædende F., navnlig naar den
ytrer sig ved mange Unger i Kuldet, ikke er
en for vildtlevende Arter ubetinget
fordelagtig Egenskab. Thi jo flere Fostre
Hundyret er drægtig med, og jo flere
Unger det skal opfostre (die eller paa
anden Maade skaffe Føde til), des
daarligere er Hundyret (og dets Afkom) stillet
i »Kampen for Tilværelsen«, des større Fare
er der altsaa for, at Individerne med
fremtrædende (arvelige) Anlæg til F. skal bukke
under, men i saa Fald tilbagetrænges jo disse
Anlæg inden for Arten. Omvendt vil
Frugtbarhedsanlæggene begunstiges hos Husdyrene;
thi ikke blot vil Mennesket, om fornødent,
træde hjælpende til, hvis et Dyr føder mange
Unger — i hvilket Tilfælde disse gerne er
forholdsvis smaa og hjælpeløse —, men hvad
der utvivlsomt spiller en særlig Rolle, man
sætter i Husdyrbruget endog særlig Pris paa,
at Antal Unger i Kuldet er stort, saaledes at
man har al Grund til ved Udvalg af Avlsdyr
under i øvrigt lige Forhold at foretrække
Individer, der stammer fra frugtbare Forældre;
men derved favoriserer man jo Bevarelsen,
Udviklingen og Mangfoldiggørelsen af de Anlæg,
som »Naturen« modarbejder.
Naar bl. de førnævnte Faktorer Ernæringen
stilles i forreste Række, saa maa det
betones, at denne Faktor kun inden for visse
Grænser viser sin Indflydelse i den nævnte
Retning. Overskrider Ernæringens Rigelighed
en vis Grænse, vil F, nemlig aftage. Anvendes
fra Dyrets tidlige Ungdom en overvættes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
