Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frugtbarhed - Frugtblad - Frugtblomst - Frugtbonbons - Frugtbund - Frugtbuske - Frugtbærer - Frugtemne (norsk), d. s. s. Frugtknude - Frugter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
rigelig og indholdsrig Føde, vil, samtidig med at
det vegetative Livs Funktioner tager
Overhaand, samtidig med at Stofaflejringen og
navnlig Aflejring af Fedt i Legemet fremmes, de
animalske Livsfunktioner, Kønsorganernes
Virksomhed tilbagetrænges, undertiden endog i den
Grad, at Dyret bliver fuldstændig ufrugtbart
(sterilt). Dette er sikkert medvirkende Aarsag
til, at flere af de i øvrigt mest berømte
Kød- ell. Federacer (f. Eks. Korthorns-Kvæget
og Dishley-Faaret) er forholdsvis lidet
frugtbare. Ganske lgn. Forhold indtræffer for
Planternes Vedk., naar deres Vækst p. Gr. a. alt for
gunstige Ernæringsforhold bliver særlig yppig.
At Kønsorganismen overhovedet er meget
følsom lige over for uvante Paavirkninger, viser
sig ved, at Dyr, der flyttes fra Hjemstavnen
til Egne, som i een ell. fl. Retninger er
væsentlig forsk. fra Hjemstavnen, ofte bliver
relativt ell. absolut ufrugtbare ell. i det mindste
usikre som Avlsdyr, indtil de er akklimatiserede
og lokaliserede under de ny Forhold.
H. G.
Frugtblad (bot.) kaldes den Bladformation i
Blomsten, som repræsenterer Bladets højeste
Grad af Metamorfose. Det er Blomstens 4. og
hunlige Bladkreds og bærer Æggene. Hos de
lavere Blomsterplanter, Koglepalmer og
Naaletræer, udgør det (Hunblomstens) eneste
Bladformation, er her fladt udbredt ɔ: aabent
(Nøgenfrøede), men hos alle andre, de saakaldte
Dækfrøede, er dets Rande sammenvoksede,
enten indbyrdes ell. med Nabofrugtbladet. Der
dannes derved den saakaldte Støvvej, inden i
hvilken Æggene sidder gemte, nemlig i dennes
nederste og opsvulmede Del, Frugtknuden. I
Støvvejen har Bladet i den Grad tabt sin fra
Løvbladet kendte Form, at det under normale
Forhold ikke umiddelbart kan erkendes som
Blad; men i Misdannelsestilfælde kan det
tilbagedannes og dets Forvandling derved let
erkendes. I anatomisk Henseende er F. i Reglen
højere udviklet end Støvbladene; det er i
Reglen grønt og kan altsaa assimilere; efter
Bestøvningen og vei i Reglen tilskyndet af denne
(samt af Æggets videre Udvikling som Følge af
Befrugtningen) vokser det stærkt til, medens
Blomstens øvrige Bladkredse i Ålm. visner, og
uddannes anatomisk ofte meget forskelligartet
i sit Indre. Antallet af F. i en Blomst er i
Reglen konstant og sjælden stort, især der,
hvor de er stillede i een Kreds; det afgiver
derfor meget vigtige systematiske Mærker (se
Ar, Blomst).
V. A. P.
Frugtblomst (bot.) betegner hos nogle bot.
Forf. det samme som Hunblomst (se Blomst).
Frugtbonbons [-båŋ’båŋ], Bonbons, til hvilke
der er sat Frugtsafter ell. oftest Frugtætere.
Frugtbund (bot.) er et ældre Navn paa
Blomsterbund (se Blomst).
V. A. P.
Frugtbuske. Herved forstaas Brombær,
Hindbær, Ribs, Stikkelsbær og Solbær, se
Specialartiklerne.
L. H.
Frugtbærer (bot.) anvendes som Udtryk: a)
(hos Svampene) for de fra Myceliet
udspringende, ejendommelig formede Forgreninger af
Løvet, som bærer og danner Formeringsorganerne
(Sporer, Konidier m. m.); b) (hos Blomsterplanter)
for den tilbageblivende Del af Spaltefrugten,
som har baaret og sammenholdt
Delfrugterne, der altsaa maa løsne sig fra F. ved
Modningen, f. Eks. Skærmplanter, Ahorn.
V. A. P.
Frugtemne (norsk), d. s. s. Frugtknude.
Frugter (jur.) (lat. fructus). Ved en Tings
F. i retlig. Forstand forstaas i Modsætning til
blotte Bestanddele af en Ting saadanne Dele
af denne, ved hvis Udskillelse dens Substans
ikke i væsentlig Grad forringes, saaledes at
den for Fremtiden er mindre værd end før, men
hvorved netop den regelmæssige økonomiske
Fordel ved Tingens Brug indhøstes. Ved F. i
jur. Forstand sigtes altsaa ikke blot til F. i
alm. naturvidenskabelig Forstand, ej heller blot
til organiske Affødninger af denne, — som et
Husdyrs Unger —, men overhovedet til enhver
Afkastning af hvad som helst Art, der ved
Udsondring af Tingen udvindes ved dennes
regelmæssige Brug (Eksempler: Granit fra
Granitbrud, Tømmer fra Skove, Jern fra
Jernværker o. s. v.).
Saa længe F. endnu ikke er udskilte fra
Modertingen (fructus pendentes), er de jo faktisk
eet med denne og betragtes derfor ogsaa
retligt som eet med den, saa at Retten over
Modertingen ogsaa indbefatter Retten over dens
F. Men saa snart de er udskilte, er en ny Ting
kommet til Eksistens ved Siden af Modertingen,
der væsentlig er lige saa god som før (salva
substantia). Med den, derved for F. aabnede
faktiske Mulighed for at blive en anden Skæbne
underkastet end Modertingen er ogsaa givet
den retlige Mulighed for, at en anden end
Modertingens Ejer kan blive Ejer af den. Og dette
vil særdeles hyppig være Tilfældet. Ganske vist
ikke naar Ejeren selv bruger og besidder
Tingen paa den Tid, F. afkastes. Saa maa de
naturligvis blive hans. Ofte vil han imidlertid have
overdraget Frugtoppebørselsretten til en
anden, i Reglen enten i Forbindelse med en
Brugsoverdragelse af selve Tingen, saaledes at
Brugen netop skal realiseres gennem
Indvindingen af F., ell. saaledes, at alene Retten til
F. særskilt er overdraget. Men yderligere har
det altid været anerkendt, at en særlig
Erhvervelse af F. uden nogen Adkomst ell.
Overdragelse fra Tingens Ejers Side kan indtræde for
visse blotte Besiddere af Tingen, alene i Kraft
af deres Besiddelse af denne. Da Udvindeisen
af F. nemlig ofte kun bliver mulig ved et
produktivt Arbejde fra Besidderens Side, vil der
tit være Føje til at tilkende ham disse »F.«
af hans Arbejde, navnlig naar han er i god
Tro, især da Moder tingen jo ikke derved er
blevet forringet. Saaledes tillagde allerede
Romerretten den godtroende Besidder (bonæ fidei
possessor) erstatningsfri Ejendomsret over
oppebaarne F., og en lgn. Regel hjemles i dansk
Ret efter D. L. 5—5—4 over for visse
godtroende ell. dog ikke uredelige Besiddere,
saaledes at disse i alt Fald bliver Ejere af og er
fri for at erstatte de før Ejendomssøgsmaals
Anlæggelse fra Tingens Ejers Side
oppebaarne F.
Undertiden tales endvidere om »borgerlige«
F., hvorved forstaas f. Eks. det Udbytte, en
Pengesum kan kaste af sig ved at laanes ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
