- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
90

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frø (bot.) - Frøaar - Frøafrensning - Frøanalyse - Frøavl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mangler den førstnævnte (se Frøhvide). Se
i øvrigt Frøspredning og Spiring.
V. A. P.

Frøaar for en ell. anden Træart kaldes i
Skovbruget det Aar, i hvilket Træarten bærer
rigeligt og godt Frø; det indtræder
almindeligvis kun med nogle Aars Mellemrum, afhængigt
især af Sommerens Vejrlig, saaledes hos Bøg,
Eg og de fleste Naaletræer, hvorimod Ask, Æl,
Birk, Ælm o. fl. i Reglen bærer rigeligt Frø
hvert Aar.
C. V. P.

Frøafrensning fremkommer som
Affaldsprodukt ved den Rensning af en Frøvare, som gaar
ud paa at fremskaffe et renere Produkt til
Sædfrø ell. andet Brug. Naar de benyttede
Rensemaskiner er gode, bestaar det fremkomne
F. derfor hovedsagelig af »Affald« som Jord,
Sten, Avner o. l. samt Ukrudsfrø, ofte i
umaadelige Mængder, jævnlig over 1 Mill. Frø pr
kg. Nogle Landmænd benytter trods dette
undertiden F. til Udsæd, fordi det i Reglen
indeholder en Del Kulturfrø; men da disse oftest
er forholdsvis smaa og slet udviklede Frø, og
der i Reglen er langt fl. skadelige Frø i F.,
er det en Daarskab at benytte slig Udsæd; i alle
Tilfælde maa Frøet først underkastes en
omhyggelig Rensning, hvorefter man ved Analyse
maa sikre sig, at den ikke indeholder
Ukrudsfrø, før den bør benyttes om Udsæd; men i
Reglen vil F. være ganske uanvendelig til dette
Brug. — F. kan jævnlig have nogen Foderværdi
og bør derfor undertiden anvendes dertil, særlig
i Tider, hvor det, som under Verdenskrigen, var
knapt med Foder, og Prisen paa dette er høj;
men da alt Ukrudsfrø langtfra bliver dræbt
ved at gaa gennem en Mølle ell. ved at
passere Husdyrenes Fordøjelseskanal, bør F.
absolut koges omhyggeligt, før det opfordres.
K. D.-P.

Frøanalyse, se Frøundersøgelse.

Frøavl kaldes den Kultur, der gaar ud paa
at fremskaffe Frø til Udsæd, særlig af
Plantearter, der i Alm. ikke dyrkes i dette Øjemed,
saasom Foderplanter af Græs- og Bælgplantefamilien,
af Rodfrugter/ Haveplanter o. l. —
Ved F. lægges der særlig Vægt paa at
frembringe de gunstigste Betingelser for Frøets
Udvikling, og i saa Henseende er der en Række
Forhold, der skal tages Hensyn til, af hvilke
kun de vigtigere skal omtales her. — Hvad
Jordbunden angaar, maa man sørge for
at skaffe den, der er bedst egnet til Dyrkning af
vedk. Frøsort. Jorden maa saa vidt muligt være
ren, navnlig for Frø ell. Vækstdele af andre
Plantearter, der kræver lgn. Vækstbetingelser
som den Art, man vil dyrke Frø af, og som
derfor kan komme til at hemme dennes
Udvikling. Ligeledes maa der heller ikke findes
Frø af Planter, der modnes samtidig med og
har Frø af samme Størrelse, som den
paagældende Art.

Jorden maa ved Saaningen være fint fordelt
og passende fugtig, saaledes at det udsaaede
Frø kan spire hurtigt og jævnt og give en
ensartet Bestand. Endvidere maa Jorden være
tilført de Gødningsstoffer, som er nødvendige
for, at F. kan blive saa god som mulig,
baade hvad Mængde og Beskaffenhed angaar;
paa dette Punkt fejles der ofte af utidig
Sparsommelighed. Da F. i Reglen gaar ud paa at
fremskaffe en forholdsvis dyr Afgrøde, maa
man ikke betænke sig paa at bruge tilstrækkeligt
af den rette Gødningsblanding. Tilførsel af
Kvælstofgødning vil næsten altid være nødvendig
til F., naar undtages ved F. af Bælgplanter,
da disse som bekendt er i Stand til selv at
opsamle Luftens Kvælstof, naar visse Bakterier
er til Stede i Jorden; ved F. i større Stil maa
det i øvrigt tilraades at anlægge Gødningsforsøg,
for at blive klar over, hvilke
Gødningsstoffer man skal bruge, og i hvilke Mængder.
Næringsstofferne kan gives i
Staldgødning (naar man er sikker paa, at den ikke
indeholder spiredygtigt Ukrudsfrø), Ajle
(Husdyrenes flydende Gødning) ell. Kunstgødning.

Til Udsæd til F. bør man benytte det
bedste Frø, man kan faa af vedk. Art, baade hvad
Stamme, Renhed og Spireevne angaar, og man
bør i saa Henseende ikke sky nogen Udgift;
ved F. gælder det nemlig særlig, at som man
saar, saa høster man; har man skaffet sig Frø
af den bedst ydende Stamme, vil man altid
kunne faa en ofte betydelig højere Betaling for
det Frø, man avler efter saadant Stamfrø, end
for Frø af ringere Stamme ell. ukendt
Afstamning. Ogsaa hvad Udsædens Renhed
angaar, maa man være meget fordringsfuld; blot
Indholdet af enkelte Frø af fremmede Arter
kan være nok til i høj Grad at forringe
Afgrødens Værdi, då Planter af disse Frø ofte kan
formere sig langt stærkere end den Art, man
vil dyrke Frø af. Under Væksten maa man
sørge for saa vidt muligt at bortluge fremmede
Planter, hvis Frø modnes sammen med
paagældende Art og har Frø af lgn. Størrelse som
denne; man kan nemlig baade billigere og
fuldkomnere bortskaffe saadanne fremmede Frø paa
denne Maade, end ved Rensning af den høstede
Afgrøde. For at kunne foretage denne
Bortlugning i Marken, vil man ofte staa sig ved at
radsaa Udsæden, hvorved man i Reglen
ogsaa kan nedsætte Udsædsmængden med 25—50
% af den, der maa benyttes ved Bredsaaning.
— Naar Frøet er ved at modne, gælder det om
at vælge det rette Tidspunkt for Høstningen.
Hovedparten af Frøet maa være modent,
før Afgrøden afskæres, og man maa ikke blive
ængstelig, fordi en Del af det først modne
Frø falder af; høster man for tidligt, vil
Frøafgrøden ofte blive for daarlig udviklet og ikke
tør nok. Ved Hjemkørslen af Frøafgrøden maa
man passe paa ikke at spilde for meget Frø,
hvorfor man i Reglen maa have Sejl i Bunden
af Vognen.

Da Forbruget af Frø af de Plantearter, der
ikke benyttes til Næring for Mennesker og Dyr
ell. til tekn. Brug, er begrænset til alene at
benyttes til Udsæd, maa man, forinden man
iværksætter F., sikre sig, at man kan afsætte
paagældende Frøart til en rentabel Pris; bliver
der Overproduktion af en Frøsort, kan det blive
vanskeligt at afsætte den til rimelig Pris; man
bør derfor forlange en passende Minimumspris
af den Frøhandler ell. Organisation,
med hvilken man kontraherer om F.

Vi har imidlertid i Danmark særdeles gode
Betingelser for F. af fl. af vore Kulturplanter,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:40:59 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free