- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
115

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fuchs, Johann Nepomuk von - Fuchs, Leonhard - Fuchs, Robert - Fuchs, Rutger - Fuchsia

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bd af J. A. Wagner’s »Handbuch d.
Naturgeschichte«, »Bereitung, Eigenschaften und
Nutzanwendung des Wasserglases« (1857).
Kaiser udgav 1856 hans samlede Skrifter.
(N. V. U.). O. B. B.

Fuchs [fuks], Leonhard, tysk Botaniker,
f. 1501 i Wembdingen, Bayern, d. som Prof. i
Medicin i Tübingen 1566. Han var først
Skolelærer i sin Fødeby, studerede 1519 Klassikerne
i Ingolstadt under Reuchlin og blev 1524 Dr.
med.
, hvorpaa han gik over til
Protestantismen. 1535 blev han Prof. i Tübingen. Samtidig
med Brunfels, Gesner og Bock hører han
ligesom disse til Botanikkens »Fædre«; som de
andre af disse den senere bot. Videnskabs
Forløbere var han ogsaa Forf. af en
»Kräuterbuch«, en Fremstilling af de ham bekendte
Planter samt deres med. Egenskaber. F. var
ikke uden Sans for litterær Kritik; han
beskriver i sin Historia stirpium (1542) omtr. 500
alfabetisk ordnede Arter og afbilder dem, og
den store Fortjeneste herved bestaar, som for
øvrigt ogsaa for de øvrige Urtebogsforfatteres
Vedk., især deri, at Studiet er foregaaet
direkte efter Naturen, saa at alle hine gl. Billeder
let kan identificeres med vore nukendte
Planter. Paafaldende er den ringe Opmærksomhed,
der hos F. som hos de andre skænkes
Blomster og Frugter. Sammenlignende morfologiske
Betragtninger laa naturligvis F. ganske fjernt,
og det af ham benyttede, terminologiske Sprog
var hverken ordnet ell. begrebsmæssigt; dog
finder vi hos ham det første Forsøg paa at
fastslaa en bot. Nomenklatur, idet ikke mindre
end 4 Sider er helligede denne Opgave. Det,
vi nu kalder Bladhjørner ell. Bladaksler,
hedder hos F. alæ; racemus er en
drueklaselignende Frugtstand, og han anvender internodium,
ligesom vi nutildags, om et Stængelstykke.
Mærkeligt er det, at der i hans Liste slet ikke
forekommer Ordet Blomst og Rod, men han kender
dog meget godt Støvdragerne, som han, ligesom
vi nu, kalder stamina. Hans Afb. er, hvad den
tekn. Udførelse angaar, alle udmærkede og
bedre end de, der skyldes Tiden nærmest efter
ham.
V. A. P.

Fuchs [fuks], Robert, østerr. Komponist,
f. 15. Febr 1847 i Frauenthal, Elev af Wiens
Konservatorium, hvor F. nu er Prof. i
Harmonilære. F. nyder i sit Hjemland, og særlig i
Wien, megen Yndest og betydeligt Ry som
Komponist, særlig af Kammermusik og
Klaverstykker for 2 og 4 Hænder; men har for øvrigt
ogsaa skrevet et Par Operaer, en Messe og to
Symfonier. Uden for Østerrig har F.’s
Kompositioner, der nærmest hylder Brahms’ Retning,
hidtil ikke vundet synderlig Udbredelse.
W. B.

Fuchs [fuks], Rutger, sv. Militær og
Embedsmand (1682—1753), traadte 1699 i
Krigstjeneste i Lifland og blev 1704 Kaptajn. Han
gjorde Tjeneste til 1707, dels i
Østersøprovinserne, dels i Finland, men derefter i Sverige,
blev 1710 Major ved Dalregimentet og 1712
Oberstløjtnant. S. A. fulgte han med Stenbock
til Tyskland, kommanderede i Slaget ved
Gadebusch (9. Decbr 1712) hele Dalregimentet og
bidrog i høj Grad til Svenskernes Sejr, men
saaredes saa haardt i Kampen, at han et helt
Aar maatte gaa paa Krykker. F. deltog i Karl
XII’s første Angreb paa Norge (1716) og blev
s. A. for sin Tapperhed adlet og forfremmet
til Oberst, først ved Dalregimentet og senere
ved Södermanlands Regiment. Med en Del af
dette Regiment alene — 700 Mand — slog han
13. Aug. 1719 en ved Södra Stäket landsat russ.
Afdeling paa henved 6000 Mand, der agtede at
angribe Sthlm, og tvang dem til atter at
indskibe sig. F. var den eneste, som gjorde alvorlig
Modstand, og han ophøjedes derfor 1719 i
Friherrestanden og udnævntes til Generalmajor.
I Frihedstiden hørte F. til Huepartiet. 1739 blev
han Over statholder. Han fremmede, saa vidt
det stod i hans Magt, sit Partis Interesser og
arbejdede paa at styrte Hattene og modarbejde
deres Krigsplaner, skønt han som ægte Karolin
blot længtes efter at genoprette Sveriges
Storhed.
A. M. D.

Fuchsia [’foksia] L., Slægt af Natlysfam.,
Buske ell. smaa Træer, sjældnere Klatreplanter,
af et meget forsk. Udseende. Bladene er
spredte, modsatte ell. kransstillede, udelte, med
smaa sylformede Akselblade. Blomsterne er
stilkede, oftest hængende, og sidder enkeltvis
ell. i Stande i Bladhjornerne. I Reglen er
Blomsten anselig og smukt farvet (violet og rød er
de hyppigste Farver); den er oversædig,
regelmæssig, firtallig; Bægeret er farvet,
kronbladagtigt; et rørformet, farvet, affaldende
Underbæger, som er indsnøret oven for Frugtknuden,
er ejendommeligt for Slægten. Hos nogle Arter
mangler Kronblade, hos de fleste slutter de sig
tagformet sammen og danner et Rør, ud af
hvilket rager de 8 Støvdragere og det paa en
lang Griffel siddende, hovedformede Ar.
Frugten er et kødet, mangefrøet Bær. C. 60 Arter
fra Syd- og Centralamerika, nogle faa fra
Ny-Zeeland; c. 30 Arter og talrige Hybrider
dyrkes som Prydplanter; Bærrene kan spises;
Veddet af mange Arter anvendes til Sortfarvning.
A. M.

F. er en af de mest yndede Potteplanter,
saavel til Stuekultur som til Udplantning om
Sommeren. Den første Art af denne Slægt blev
opdaget af Franciskanermunken Charles
Plumier paa en Rejse i Meksiko 1696, og han
opkaldte den efter den tyske Botaniker Leonhard
Fuchs. Der hengik imidlertid næsten 100 Aar,
før vedk. Art, F. coccinea Ait., kom til Europa,
og indtil 1830 var det den eneste, der blev
dyrket. Der begyndte ved denne Tid at komme
fl. Arter til Europa som F. arborescens Sims.,
F. gracilis Lindl. o. fl.., men først efter at F.
fulgens
Morel Sess. blev indført 1837, blev der
lagt Vind paa Tiltrækning af ny Sorter. Som
bekendt er F.-Sortimentet nutildags saa stort,
at ingen kender Tallet paa Sorterne, og der
bliver endnu den Dag i Dag stadig ved at blive
bragt ny i Handelen. Ønsker man at tiltrække
store smukke Planter, indflyttes allerede i Jan.
Moderplanterne i et Hus med 10—15 . Naar de
unge Skud er blevne omtr. 3 cm lange, stikkes
de paa Undervarme i Formeringsbedet. I Løbet
af c. 14 Dage vil de have dannet Rod, og de
plantes da enkeltvis i Smaapotter og nedgraves
paa et Varmebed med en rask Undervarme.
Saa snart de har fyldt Potten med Rødder,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free